Det er jo ikke, fordi jeg ønsker mig, at vi skal undgå madspild i Danmark - og i verden. Det er da vigtigt, at vi undgår at smide mad ud.
Jeg er raget uklar med folkene omkring Stop Spild af Mad, og det er ikke fordi jeg har noget imod deres projekt, men som lille producent er jeg presset nu. Og jeg er ked af den selvtægtsmetode, der anvendes via Stop Spild af mad - set i forhold til, hvad vi gør her som lille producent.
Nu får jeg kunder i butikken, som vil argumentere med mig om, hvornår kødet fra vores dyr er for gammelt, så de kan få det til ingen penge. Jeg kan kun fortælle dem, at jeg forholder mig til reglerne, og at det kød vi sælger ikke er for gammelt.
Jeg kan så også være ked af, at salget af vores varer på Kærsgård er for dårligt, fordi folket synes det er for dyrt. Og hvorfor er det så det? Det er fordi vi betaler for noget godt foder til vores dyr. Alt skal kontrolleres og kontrolleres igen - det koster kassen. Stiller et regnskab op i næste mail. Alt det der slipper de nemt om i andre lande. Det er en påstand, som jeg faktisk selv ikke tror på...
Nu vil Dansk Folkeparti fjerne afgiften på den sprut, vi importerer fra Tyskland. JUHU! Så lad da prisen på sprut, sodavand og alt det andet,der gør os dårlige blive fjernet, og så kører vi høje priser på alt det der er sundt. Det skal nok gavne en sund produktion af danske fødevarer.
Der skal tænkes anderledes. Der skal tænkes nyt. Det skal ikke være sådan, at vi små producenter skal fremstille råvarer ned i en kasse, der hedder "gammel, billig mad". Det er vores død. Det er eddermame vigtigt at holde fast i de små producenters gode produktion.
Ellers sælg det hele til Kina, Østlandene - hvis det hele blot går ud på billige fødevarer.
Det kan godt være at nogle fornemmer nye vinde. Men trenden er her: Vi VIL have billig mad. Og det kan vi små producenter ikke leve op til. Æd billig øl, chips og burgere - og gammel mad. Det er det regeringen vil - ny som gammel.
Jeg er træt og sur - og sådan er det. Men virkeligheden er for os små producenter svær at kapere. Vi er færre og færre.
Efterhånden når man til et punkt: Æd det gamle, dårlige "shit" eller lav dine egne råvarer.
Mit ønske for fremtiden er, at der bliver produceret lige netop den mængde mad, der er behov for til en kundekreds, som ønsker den portion af mad, som vi som producenter kan fremstille. Der skal ikke produceres mere end, der kan afsættes.
Fødevarekontrollen har fastsat nogle regler, som burde være tålelige for alle. Dem overholder vi til punkt og prikke her hos Kærsgård - og det koster ekstra.
Vi holder af, hvad vi gør. Det er vores hjerteblod. At konstant skulle diskutere prisen - det er ikke for sjov.
Knus herfra
fredag den 7. august 2015
tirsdag den 28. april 2015
Åbent brev til Dan Jørgensen
Jeg har lige sendt dette brev til Dan Jørgensen. Det er min helt egen mening og det kan godt være at jeg rammer nogen, som ikke har fortjent det. Kommenter, hvis I er enige eller uenige.
Kære Dan Jørgensen.
Jeg får at vide af flere, at Bondens Marked er verdens mest
velbevarede hemmelighed. Det er ikke altid helt enig i, men nu vil jeg
alligevel gerne fortælle om os i håb om, at du en dag ville kigge forbi os.
Bondens Marked repræsenterer først og fremmest de små,
innovative bønder, der findes landet rundt. Der er så mange dejlige tiltag på
alle områder og så meget entusiasme.
Jeg har nok det største netværk af fødevareproducenter. Det
har taget mig meget lang tid at nå hertil, og derfor passer jeg også godt på
alle mine kontakter – og det ved de, og det er en stiltiende aftale imellem dem
og mig, at man ikke bare sådan vifter rundt med oplysninger til alt og alle –
for os små producenter er hårdt pressede. ”Så send os lige din liste over dit
netværk”, bliver jeg dagligt spurgt om – den går ikke hos mig. Men man kan da
altid kigge på Bondens Markeds hjemmeside.
Tilbuddene til de små producenter er mange fra mere eller
mindre seriøse food-apps, fødevarearrangementer, -markeder – og i det hele
taget tiltag der modtager støtte og NU skal vi op at køre med fuld kraft
derudaf til glæde for de hårdt arbejdende bønder og de hungrende forbrugere.
Jeg modtager dagligt tilbud, og det må mange andre bønder også gøre i
forbindelse med: Vi har modtaget penge til vores nye projekt!
Der sker så det, at når støttemidlerne er brugt op, så
ophører projektet – eller som det så ofte sker, når vi trækker det lidt
længere: Projektet går konkurs, hvilket svier så hårdt til de små producenter,
som netop havde fået etableret deres drøm, deres godkendte køkken til 1 mio.,
deres etableringsomkostninger, deres produktion i mark og på stald. Det er en
livsdrøm for mange: ”Jeg kan godt det her med at avle dyr, bær, grøntsager,
fremstille marmelade osv. Det er giver mig mere end at sidde på et kontor og
jeg kan endelig gøre en forskel.” En hel del siger deres job op for at udleve
drømmen og lever uden indtægt – så længe det holder. Og det holder - ind til
man havner i noget støttefinansieret projekt.
Og ordet projekt – det siger for mig alt. Det er noget
midlertidigt. Det er her man eksperimenterer, men ikke her man etablerer sig.
Jeg ved, der er så mange producenter/bønder, der er hårdt
ramte og giver op, fordi de er havnet i de der støttefinansierede, korte
projekter. De mister pengene, selvtilliden og modet.
Jeg ville egentligt ironisk – og dog alligevel med dyb alvor
- foreslå, at det blev oprettet en projektpulje for de gode bønder, der rammes
af de der støtteprojekter, der går konkurs,
Og hvad har det så med Bondens Marked at gøre? Vi gør det
bedste, vi kan for at hvile i os selv. Derfor kan det tage lang tid før Bondens
Marked bliver kendt og anerkendt. Vi har søgt og modtaget LAG-midler to gange.
De penge gik op i røg, og Bondens Marked ”som projekt” fik ingen glæde af de
småpenge. De gik til andre og ren administration.
Så Bondens Marked må tage den tid, det tager med de få
midler, vi nu har, via stadeleje på markederne på Østerbro og Gisselfeld
Kloster og entré på Gisselfeld Kloster. Selv om det er ganske få penge, så er
der stadig mange, der ikke forstår, at det koster penge at arrangere markeder
med alt det andet, der ligger bagved. Dansken vil have det billigt – og det er
en diskussion i en anden tråd.
Bondens Marked er uafhængigt og faktisk derfor et privat
foretagende, men jeg fornemmer, vi har mange støtter som oven i købet gider
komme forbi os på råkold februar lørdag på Østerbro. De støtter, vi har,
betyder mere for mig end mange millioner støttekroner – jeg nævner ingen, for
jeg har ingen spurgt om lov. Bondens Marked skal hvile i sig selv – og også
helst uden min husbonds løntilskud fra det private erhverv.
Faxe Kommune har dog været rigtig flinke til at støtte
madkulturarrangementer under Bondens Marked – det skal nævnes. Og der er nu
ikke så meget pjat der.
Allerhelst så jeg dig gerne på Gisselfeld Kloster enten den
20. eller den 21. juni, så du kunne gå rundt og få en snak med producenterne.
Skal der uddeles offentlig støtte, gives den bedst ud til producenterne, tror
jeg, du vil lære. Du skal få lov til at gå rundt selv - eller med følge – og
sludre i god ro og mag, så du kan høre vores historier.
Håber meget at se dig på Gisselfeld Kloster ved Haslev!
Med venlig hilsen
Jette Højholdt Mikkelsen
Teestrup Bygade 14
4690 Haslev
Tlf.: 2819 8508
- Vi er også på Facebook
Næste
Bondens Markeder afholdes:
- Østerbro:
Hver den første og tredje lørdag i måneden
- Gisselfeld: 20. og 21.
juni; 3. og 4. oktober
tirsdag den 28. oktober 2014
Nationalretten
Denne her nationalret - hvad skal vi med den?
Om ikke andet, så har Dan Jørgensen fået sat en diskussion i gang, og det var vel også meningen, men er det en god, sund diskussion om danske fødevarer og de lokale retter?
Jeg er meget skeptisk over for, hvad ham Dan Jørgensen vil med de der retter, som skal udelukke nogle og favorisere andre.
Jeg har ikke set lyset endnu. Jeg mangler noget at kunne gribe fat i, som jeg kan forstå. Og nej - jeg vil ikke spille kortet med, at "jeg er dum" "jeg er ikke akademiker" osv. Jeg har gået i livets skole længe nok til at forstå.
Jeg elsker variationen. Jeg elsker dialekterne. Jeg elsker at møde mangfoldigheden herhjemme - på tværs af alting - og på godt og ondt.
Bare hvordan vi udtaler "kartofler" og "jordbær" rundt om i Danmark. Det er da dejligt!
Hvorfor skal vi så nu være så ens? En nationalret! Som Søren Gerricke siger: "Vi er ikke ens - fra Amager til Møgeltønder! Det er jo netop forskellen, vi skal dyrke!"
Er det Hr. Fødevareministers mening, at vi nu alle skal tale "rigsdansk"?
Hilsner fra Slaffenland
Om ikke andet, så har Dan Jørgensen fået sat en diskussion i gang, og det var vel også meningen, men er det en god, sund diskussion om danske fødevarer og de lokale retter?
Jeg er meget skeptisk over for, hvad ham Dan Jørgensen vil med de der retter, som skal udelukke nogle og favorisere andre.
Jeg har ikke set lyset endnu. Jeg mangler noget at kunne gribe fat i, som jeg kan forstå. Og nej - jeg vil ikke spille kortet med, at "jeg er dum" "jeg er ikke akademiker" osv. Jeg har gået i livets skole længe nok til at forstå.
Jeg elsker variationen. Jeg elsker dialekterne. Jeg elsker at møde mangfoldigheden herhjemme - på tværs af alting - og på godt og ondt.
Bare hvordan vi udtaler "kartofler" og "jordbær" rundt om i Danmark. Det er da dejligt!
Hvorfor skal vi så nu være så ens? En nationalret! Som Søren Gerricke siger: "Vi er ikke ens - fra Amager til Møgeltønder! Det er jo netop forskellen, vi skal dyrke!"
Og hvad er lokale retter? Elsker fx grønlangkål, men ikke på sønderjysk med kanel i - nej, men smag og behag er forskellig! Medister og grønlangkål tilberedes på forskellig måde herhjemme. Vi kan lære af hinanden - og enten elske eller hade det, men variationen skal være der.
Lars og jeg er begge meget priviligerede qua vore familier, for vi er begge er vokset op med det gode, gammeldags madhåndværk. Vi har sgu lært det! - men det er jo heller ikke det nationalretten går ud på, så det er jo egentlig ligegyldigt, at vi og vore familier kan noget gammelt madhåndværk......
Jeg spiser gerne med ved en andens bord - om jeg så skal spise blåskimmelost. Byder man mig på et måltid tilberedt med hjertet, så kan jeg være der, så tårerne driver. Vi kan dele et æg, et dyr eller en majskage sammen. Et måltid er så mange ting, men for mig, er det ikke at spøge med!
Vi er et lille land, men om vi fik lov, så kunne vi sammen præstere det ypperste på de gode fødevarer på flere fronter. Herovre mod Østersøen burde der jo være noget med sild, fx. Hvor blev de gode sild af?
Hilsner fra Slaffenland
søndag den 19. oktober 2014
Billigt, billigt, billigt
Jeg drømmer jo hele tiden om, at der kunne være masser af markeder med glade bønder rundt omkring i hele Danmark. Har boet i Frankrig i flere perioder og alt i alt i fem år. Her handler man på markeder, og det var jo derfor Lars og jeg ville lave Bondens Marked herhjemme.
I gamle dage var der også masser af markeder herhjemme. Det var der man handlede.
Markederne skal ikke være dyre, fintanlagte festivaler for de få. Det skal være en del af dagligdagen og være fra bonde til kunde - i fint samarbejde.
Det skal bare heller ikke være billige fødevarer.
Hvorfor skriver jeg nu om det nu? Politiken fortæller i dag om, at Købehavns Kommune ønsker, at der skal være 15 fødevaremarkeder i Købehavn med billige fødevarer.
Hvorfor er det, at fødevarene herhjemme skal være så billige? Er det alt, hvad det drejer sig om?
Jeg kunne så godt tænke mig, at forholdene for os producenter blev bedre. Vi er mange, der er i gang. Der modtages priser her og der, og der bliver fremstillet nogle produkter herhjemme af meget høj kvalitet.
Men rigtig mange af os kan ikke få vores produktion til at løbe rundt uden at have et fuldtidsarbejde ved siden af. Det er rent knokleri at have en gård som vores, og det løber ikke rundt.
Der er mange producenter, der lever et liv, som vi gør. Vi nørder med vores dyr, bær, grøntsager, øl og alle de andre gode ting, vi kan fremstille herhjemme - og så skal vi også lige passe et fuldtidsarbejde ved siden af.
Det er grunden til, at det er så svært at skaffe nok stadeholdere til hvert Bondens Marked. Jeg er faktisk yderst tilfreds med vores marked på Østerbro og Gisselfeld. Vi er der, og vi gør en forskel - og det går den rigtige vej - men det lykkes da kun ved, at rygtet spredes, og der gøres en stor indsats fra mange sider.
Vi er nu i København på tredje år nu. Det tager tid. Vi får så meget ros og opbakning.
Indimellem skal bonden også passe sin familie, sit landbrug, holde ferie eller deltage i en festival. Så bonden kan ikke være med hver gang.
Så I kære embedsmænd og politikere - vil I ikke godt være med til at gøre forholdene for os producenter bedre? Det er frygtelig besværligt at fremstille gode fødevarer i Danmark. Tast her, betal der osv. Vi betaler "kassen" til en masse ting, som ikke gør forskel på nogen som helst måde - set i forhold til fødevaresikkerhed.
Hvis der skal 15 fødevaremarkeder i København med billige fødevarer, så skal forholdene hos os producenter forbedres - betydeligt!
Uden producenter - intet marked - i hvert fald i den verden jeg lever i. Skal det være billigt, må det være udenlandsk.
Størstedelen af danskerne vil kun have billige fødevarer - er det det der skal være på alle de markeder?
I gamle dage var der også masser af markeder herhjemme. Det var der man handlede.
Markederne skal ikke være dyre, fintanlagte festivaler for de få. Det skal være en del af dagligdagen og være fra bonde til kunde - i fint samarbejde.
Det skal bare heller ikke være billige fødevarer.
Hvorfor skriver jeg nu om det nu? Politiken fortæller i dag om, at Købehavns Kommune ønsker, at der skal være 15 fødevaremarkeder i Købehavn med billige fødevarer.
Hvorfor er det, at fødevarene herhjemme skal være så billige? Er det alt, hvad det drejer sig om?
Jeg kunne så godt tænke mig, at forholdene for os producenter blev bedre. Vi er mange, der er i gang. Der modtages priser her og der, og der bliver fremstillet nogle produkter herhjemme af meget høj kvalitet.
Men rigtig mange af os kan ikke få vores produktion til at løbe rundt uden at have et fuldtidsarbejde ved siden af. Det er rent knokleri at have en gård som vores, og det løber ikke rundt.
Der er mange producenter, der lever et liv, som vi gør. Vi nørder med vores dyr, bær, grøntsager, øl og alle de andre gode ting, vi kan fremstille herhjemme - og så skal vi også lige passe et fuldtidsarbejde ved siden af.
Det er grunden til, at det er så svært at skaffe nok stadeholdere til hvert Bondens Marked. Jeg er faktisk yderst tilfreds med vores marked på Østerbro og Gisselfeld. Vi er der, og vi gør en forskel - og det går den rigtige vej - men det lykkes da kun ved, at rygtet spredes, og der gøres en stor indsats fra mange sider.
Vi er nu i København på tredje år nu. Det tager tid. Vi får så meget ros og opbakning.
Indimellem skal bonden også passe sin familie, sit landbrug, holde ferie eller deltage i en festival. Så bonden kan ikke være med hver gang.
Så I kære embedsmænd og politikere - vil I ikke godt være med til at gøre forholdene for os producenter bedre? Det er frygtelig besværligt at fremstille gode fødevarer i Danmark. Tast her, betal der osv. Vi betaler "kassen" til en masse ting, som ikke gør forskel på nogen som helst måde - set i forhold til fødevaresikkerhed.
Hvis der skal 15 fødevaremarkeder i København med billige fødevarer, så skal forholdene hos os producenter forbedres - betydeligt!
Uden producenter - intet marked - i hvert fald i den verden jeg lever i. Skal det være billigt, må det være udenlandsk.
Størstedelen af danskerne vil kun have billige fødevarer - er det det der skal være på alle de markeder?
lørdag den 18. oktober 2014
Fødevarestyrelsen - og sure "Karen"
Jamen mit temperament kommer ingen til gode. Det er et dårligt karaktertræk - indrømmet! Jeg har altid haft det, fordi jeg går ind i mine opgaver med liv og sjæl. Jeg har altid kæmpet mod uretfærdighed - lige fra da var jeg ganske lille. Det har kostet mig mange points her i livet, men sådan er det. Jeg tævede ikke mine kolleger med skovlen i sandkassen, da vi gik i børnehave - næh jeg vendte ryggen til og gik min vej, og det var åbenbart mere provokerende, uden jeg vidste det - det var og er min natur igennem hele mit liv.
Som min husbond Lars og vores partner Mogens Bisgaard siger, så ville de ind imellem ønske sig, at de kunne binde mig til at træ med masser af gaffatape - især for munden. Temperamentet er det, der driver mig, og det ødelægger mig.
Vi har åbenbart de sidste mange gange haft besøg af noget "fødevarekontrol". Arrangørerne af Bondens Marked - Lars, Mogens og jeg - har først mødt hende i dag. Hun har ikke før villet henvende sig til os, før jeg tog fat i kravetøjet på hende i dag. Men hun møder gerne op i sin fritid og kontrollerer - hver lørdag med sin t-shirt. Damen kender ikke til bagatelgrænsen eller en del andre regler, som vi kender, men som hun som kontrollant af os aldrig har hørt om.
Kunne jeg bare nemt og fleksibelt få fat i Fødevarestyrelsen og høre om, hvem Karen er, som ikke vil vise sit kort eller oplyse sit navn til andet end Karen? Og så fortælle Fødevarestyrelsen om, at de skal undervise deres kontrollanter om noget der hedder http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/Privat-madlavning-og-f%C3%B8devarevirksomhed-under-bagatelgr%C3%A6nsen.aspx Det kan jeg sgu ikke!
Jeg kan ikke gøre det telefonisk og jeg kan ikke gøre det via hjemmesiden, for det tillader styrelsen ikke. Det giver jo arbejde - suk... Men Karen møder gerne op igen i sin fritid og kender ikke til reglerne, og hun vil ikke fortælle hvem hun er, så jeg føler mig meget truet på min retssikkerhed. Hun har nogle meget specielle fingertegn - fire fingre mod tommeltotten - det er noget med "minimalistisk"
Som Fødevareindstans burde I i det mindste som tryghed og myndighed fortælle mig, om Karen har bemyndigelse til at gå rundt i sin fritid og fortolke reglerne efter for godt befindende. Hun mener at hun ikke behøver at identificere sig .
Jeg vil have fulde navn og fuld legitimation på de kontrollanter der møder op - og har de ingen grund til at være der, så få dem væk. .
Vi har så godt et samarbejde med Fødevareregionen her, hvor vi hører hjemme. Det skal Karen ikke sætte til side. Vi har lært meget af samarbejdet. Karen viste med sine føromtalte fingertegn - at hun ikke forstod de regler vi lever efter fra vores gode kontrollant i Ringsted.
Jeg kan åbenbart ikke spørge Fødevarestyrelsen, om Karen hører til hos jer via jeres formularer. Håber at I kan finde hende og belære hende om, hvordan reglerne er i 2014.
Jeg vil meget gerne have Fødevarestyrelsen i tale. Hvis Karen er jeres kontrollant, så skal hun henvende sig til os som markedsarrangører.
Hvem er Karen?????
På forhånd tak.
Som min husbond Lars og vores partner Mogens Bisgaard siger, så ville de ind imellem ønske sig, at de kunne binde mig til at træ med masser af gaffatape - især for munden. Temperamentet er det, der driver mig, og det ødelægger mig.
Vi har åbenbart de sidste mange gange haft besøg af noget "fødevarekontrol". Arrangørerne af Bondens Marked - Lars, Mogens og jeg - har først mødt hende i dag. Hun har ikke før villet henvende sig til os, før jeg tog fat i kravetøjet på hende i dag. Men hun møder gerne op i sin fritid og kontrollerer - hver lørdag med sin t-shirt. Damen kender ikke til bagatelgrænsen eller en del andre regler, som vi kender, men som hun som kontrollant af os aldrig har hørt om.
Kunne jeg bare nemt og fleksibelt få fat i Fødevarestyrelsen og høre om, hvem Karen er, som ikke vil vise sit kort eller oplyse sit navn til andet end Karen? Og så fortælle Fødevarestyrelsen om, at de skal undervise deres kontrollanter om noget der hedder http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/Privat-madlavning-og-f%C3%B8devarevirksomhed-under-bagatelgr%C3%A6nsen.aspx Det kan jeg sgu ikke!
Jeg kan ikke gøre det telefonisk og jeg kan ikke gøre det via hjemmesiden, for det tillader styrelsen ikke. Det giver jo arbejde - suk... Men Karen møder gerne op igen i sin fritid og kender ikke til reglerne, og hun vil ikke fortælle hvem hun er, så jeg føler mig meget truet på min retssikkerhed. Hun har nogle meget specielle fingertegn - fire fingre mod tommeltotten - det er noget med "minimalistisk"
Som Fødevareindstans burde I i det mindste som tryghed og myndighed fortælle mig, om Karen har bemyndigelse til at gå rundt i sin fritid og fortolke reglerne efter for godt befindende. Hun mener at hun ikke behøver at identificere sig .
Jeg vil have fulde navn og fuld legitimation på de kontrollanter der møder op - og har de ingen grund til at være der, så få dem væk. .
Vi har så godt et samarbejde med Fødevareregionen her, hvor vi hører hjemme. Det skal Karen ikke sætte til side. Vi har lært meget af samarbejdet. Karen viste med sine føromtalte fingertegn - at hun ikke forstod de regler vi lever efter fra vores gode kontrollant i Ringsted.
Jeg kan åbenbart ikke spørge Fødevarestyrelsen, om Karen hører til hos jer via jeres formularer. Håber at I kan finde hende og belære hende om, hvordan reglerne er i 2014.
Jeg vil meget gerne have Fødevarestyrelsen i tale. Hvis Karen er jeres kontrollant, så skal hun henvende sig til os som markedsarrangører.
Hvem er Karen?????
På forhånd tak.
mandag den 22. september 2014
Folkefest og folkemad
Deltog aktivt i en folkefest i lørdags. Det var eventyrligt og fantastisk at sidde ved langborde sammen med 2.500 mennesker. Tænk sig at det kunne lade sig gøre at gennemføre så stort et arrangement helt uden problemer - set herfra i hvert fald. Sammen med ni andre partnerskaber deltog vi i Københavns Høstfest på Søndre Boulevard på kontrasternes Vesterbro. Stemningen var rigtig hyggelig, og alle hjalp hinanden.
I vores partnerskab var Bondens Marked, Slow Food og Svanholm.
Bondens Markeds og Kærsgårds huskok .Kim Mühlhahn havde lavet måltidet med tre retter mad:
I vores partnerskab var Bondens Marked, Slow Food og Svanholm.
Bondens Markeds og Kærsgårds huskok .Kim Mühlhahn havde lavet måltidet med tre retter mad:
- Græskarsuppe med syltede hyben, luftigt maltknækbrød
- Lynstegt palmekål, langtidsstegt gris med æbler og honning, pastinak/peberrod, bygsalat
- September-pavlova - marengs, havtornfromage, flødeskum, knas og friske nødder
Til den nette pris af en publikumspris på 50 kr.- tænk sig! Billetterne blev selvfølgelig hurtigt revet væk.
Den lave pris skyldes, at Københavns Kommune støttede dette fine arrangement. Vi bukker os i støvet for, at de mener, at det var værd at satse på. Håber, at lyset også går op for andre kommuner, så der kommer sådanne initiativer andre steder i landet. Der er ikke noget så godt som at indtage et godt måltid mad sammen med andre mennesker. Her opstår sjældent tumult eller dårlig stemning, når man kan sidde og tale om og over den gode mad. Måske Københavns Kommune skulle sætte Brøndby og FCK ved langborde med god mad også, så de kunne glemme sig selv et øjeblik....
Vi bukker os også i støvet for Byhøst, som er et lille foretagende med hjertet på rette sted. De er ganske få personer hos Byhøst, og det lykkedes for dem at få forenet alle tråde på bedste vis! En megakrammer til jer.
Formålet med høstfesten var at hylde hovedstadens høst og alle de, der arbejder for god mad til byen. Vi skal hylde det gode og nære, og det er jo helt i tråd med Bondens Markeds tanker. Vi vil meget gerne herfra opfordre til at arrangementet gentages til næste år.
Nu har vi jo lært hvordan det skal gøres,og vi synes faktisk vi gjorde det godt, når vi nu selv skal sige det.
Vi kan nok gøre det endnu bedre til næste år, så vi lægger os i skjul og forbereder os og opsnuser inspiration.
En stor varm tak til alle jer, der hjalp til og var med til at gøre den Folkefest til noget magisk. Glæder os til næste år. En speciel stor og varm tak til Kim Mühlhahn for det store arbejde før, under og efter arrangementet. Tak for dejlig mad.
Vi bukker os også i støvet for Byhøst, som er et lille foretagende med hjertet på rette sted. De er ganske få personer hos Byhøst, og det lykkedes for dem at få forenet alle tråde på bedste vis! En megakrammer til jer.
Formålet med høstfesten var at hylde hovedstadens høst og alle de, der arbejder for god mad til byen. Vi skal hylde det gode og nære, og det er jo helt i tråd med Bondens Markeds tanker. Vi vil meget gerne herfra opfordre til at arrangementet gentages til næste år.
Nu har vi jo lært hvordan det skal gøres,og vi synes faktisk vi gjorde det godt, når vi nu selv skal sige det.
Vi kan nok gøre det endnu bedre til næste år, så vi lægger os i skjul og forbereder os og opsnuser inspiration.
En stor varm tak til alle jer, der hjalp til og var med til at gøre den Folkefest til noget magisk. Glæder os til næste år. En speciel stor og varm tak til Kim Mühlhahn for det store arbejde før, under og efter arrangementet. Tak for dejlig mad.
tirsdag den 26. august 2014
En hyldest til det gode initiativ - og fuck janteloven!
For en del år siden, da Lars og jeg netop var flyttet her til egnen, drog vi af sted til Rødvig for at nyde en omgang frisk fisk. Vi var yngre og mere naive dengang - mange erfaringer er kommet til siden.
Vi ledte rundt i byen efter et sted, hvor de serverede den gode, friske fisk. Det er jo dog en havneby, og vi kunne se fiskekutterne.
Der var ingen frisk fisk at få - ej heller mad af en ordentlig kvalitet, så vi endte med at indtage en gang fish & chips lavet af paneret pengasius, som i hvert fald ikke landes i Rødvig, men nærmere i Metro. Chipsene var en omgang kedelige pommes frites - sikkert også fra Metro. Egentligt burde vi have ladet være, men nu var vi jo kommet ud.
Alt imens vi sad og spiste, blev der landet frisk fisk på kajen - og sendt til Hundested. Vi fik en lang næse og våde øjne, mens vi kiggede langt efter lastbilerne og lovede hinanden, at vi i hvert fald aldrig ville køre til Rødvig efter et måltid mad nogensinde mere!
Siden hen har jeg været forbi med en god ven - og det var ikke for at spise, men for at nyde landskabet. Vi sad og nød udsigten over alle de flotte sejlbåde. Han kender en del til både, så han kunne hurtigt vurdere, hvor mange millioner, der lå og flød langs Rødvig Havn. Jeg sad samtidig og kiggede rundt i havnen og undrede mig over, hvor de stakkels, rige mennesker dog skulle spise henne, og om det at være en del af sejlerfolket indebærer dårlig frituremad i de danske havne? Jeg blev belært om, at de som regel selv laver mad - og det kan jeg da godt forstå! Men en gang imellem kan man vel også under sin ferie ønske at have fri for at så ved madgryderne?
I år har jeg sørme været forbi hele to gange sammen med min husbond. Første gang i år var til Sankt Hans, hvor vi nød en omgang fish & chips tilberedt med friskfanget torsk, rigtige kartofler og hjemmelavet remoulade.
Og igen i aften har vi så været forbi og indtage årets allerbedste og mest ærlige måltid for vores vedkommende. Vi havde nemlig kniplingsbryllupsdag - og det skulle da fejres!
Det har begge gange været hos Lokal Kærlighed, som Martin Guf Becker Rasmussen åbnede tidligere i år. Vi kender Martin fra dengang, han var hos Nose to Tail i Kødbyen.
I går stod Taja Von Schlebaum-Baun og svingede med gryderne. Taja og hendes kunnen kender vi også i forvejen, så vi turde trygt lægge vores 13 års bryllupsdag i hendes hænder.
Hos Lokal Kærlighed bruger man frisklandet fisk og lokale råvarer - sådan som vi troede, det ville have været, da vi var forbi for en del år siden. Jeg kender flere af leverandørerne, og de bliver nævnt, så jeg ved det passer, når de siger, at råvarerne er friske og lokale.
Vi havde en herlig mandag aften med så dejlige smagsoplevelser, så englene endnu sidder og synger og spiller luftguitar på deres skyer.
Taja havde lavet en virkelig god middag til os. Menuen var:
Så er det, man hører i vandrørene, at flere af de lokale ønsker Lokal Kærlighed hen et sted, hvor solen ikke skinner, fordi "nu kommer der jo sådan no'en kjøwenhawnere og ødelægger det for alle de andre spisesteder".
Hvem af de andre steder serverer ærlig og god mad tilberedt af lokale, gode råvarer? Bådene har vel i mange, mange generationer landet deres fisk i Rødvig, så hvorfor blev det til paneret pengasius?
Jeg bevæger mig ikke uden for min matrikel for at spise frituremad og/eller mad tilberedt på dårlige råvarer. Hvorfor i alverden skulle jeg det? Jeg kan få samme slags mad ved at cykle fire kilometer væk fra min matrikel. Men jeg gider godt køre 40 kilometer plus for at indtage et måltid, som Taja havde tilberedt til os i går.
Så vi var altså ikke kommet retur til Rødvig, hvis det ikke havde været for Taja og Martin Guf - bare I ved det! Her sidder hjertet for maden det rette sted. Måske de andre spisesteder i Rødvig kunne lære af Guf og Taja? Det er svært at tro på, så kommer vi retur til Rødvig, så er det igen for at indtage et godt måltid mad hos Lokal Kærlighed.
Måske andre kunne få lyst til at gøre en forskel i andre danske havnebyer? Det mangler! Måske flere af de sejlere som har hørt om Noma ville tænke: Ja de kan sgu noget med mad i Danmark. Men vi har haft de dårlige madoplevelser mange gange, når vi har rejst rundt som turister. Vi elsker at sidde og glo i en havn og spise frisk fisk og gode råvarer. En gang på Sejerø for flere år siden kunne vi udelukkende få friturestegt flæsk med persillesovs, så vi spiste hjemme hver aften. Ferien blev i øvrigt noget kort.... Maden i Karrebæksminde, Hvide Sande og mange andre steder er lige så jammerlig, men er dog fiskeforretninger.
Der er så få steder syd for København, hvor man få et godt måltid mad. De steder kræver som regel, at man er nypudset og i fineste skrud - selv en mandag aften. Og maden er som regel i et prisleje, som ligger udenfor, hvad min bankkonto kan kapere. Hos Lokal Kærlighed skal man ikke klage over, hverken for lidt mad eller for høje priser.
Må de der har noget dårligt at sige om Lokal Kærlighed lære at løfte blikket fra navlehøjde og se ud og op og i stedet lære at glæde sig over at sådan en gave er havnet i Rødvig Havn! Et spisested, der gør en stor forskel. Et spisested der tiltrækker folk langvejs fra. Jeg ville være lykkelig! Udover Stevns Klint kan I nu også byde på god, ærlig mad.
Og har I ikke været forbi endnu, så se at komme af sted, inden det lukker ned for vinteren den 30. september Vi glæder os, til I vender tilbage igen til næste år!
Og i øvrigt... Hvis nogen kunne tage Taja under sine vinger og sørge for, at hun får det sidste i hus af sin kokkeuddannelse, så vil jeg blive glad - sådan næsten mor-agtigt! Jeg sender de allerbedste anbefalinger af sted med hende. Hun har en stor varm stjerne hos os på Kærsgård. Lidt tosset er de kokke vel altid, men hun kan famne lave mad med stor kreativitet! Tag godt imod hende og hold øje med hende - hun skal nok blive til noget.
Vi ledte rundt i byen efter et sted, hvor de serverede den gode, friske fisk. Det er jo dog en havneby, og vi kunne se fiskekutterne.
Der var ingen frisk fisk at få - ej heller mad af en ordentlig kvalitet, så vi endte med at indtage en gang fish & chips lavet af paneret pengasius, som i hvert fald ikke landes i Rødvig, men nærmere i Metro. Chipsene var en omgang kedelige pommes frites - sikkert også fra Metro. Egentligt burde vi have ladet være, men nu var vi jo kommet ud.
Alt imens vi sad og spiste, blev der landet frisk fisk på kajen - og sendt til Hundested. Vi fik en lang næse og våde øjne, mens vi kiggede langt efter lastbilerne og lovede hinanden, at vi i hvert fald aldrig ville køre til Rødvig efter et måltid mad nogensinde mere!
Siden hen har jeg været forbi med en god ven - og det var ikke for at spise, men for at nyde landskabet. Vi sad og nød udsigten over alle de flotte sejlbåde. Han kender en del til både, så han kunne hurtigt vurdere, hvor mange millioner, der lå og flød langs Rødvig Havn. Jeg sad samtidig og kiggede rundt i havnen og undrede mig over, hvor de stakkels, rige mennesker dog skulle spise henne, og om det at være en del af sejlerfolket indebærer dårlig frituremad i de danske havne? Jeg blev belært om, at de som regel selv laver mad - og det kan jeg da godt forstå! Men en gang imellem kan man vel også under sin ferie ønske at have fri for at så ved madgryderne?
I år har jeg sørme været forbi hele to gange sammen med min husbond. Første gang i år var til Sankt Hans, hvor vi nød en omgang fish & chips tilberedt med friskfanget torsk, rigtige kartofler og hjemmelavet remoulade.
Og igen i aften har vi så været forbi og indtage årets allerbedste og mest ærlige måltid for vores vedkommende. Vi havde nemlig kniplingsbryllupsdag - og det skulle da fejres!
Det har begge gange været hos Lokal Kærlighed, som Martin Guf Becker Rasmussen åbnede tidligere i år. Vi kender Martin fra dengang, han var hos Nose to Tail i Kødbyen.
I går stod Taja Von Schlebaum-Baun og svingede med gryderne. Taja og hendes kunnen kender vi også i forvejen, så vi turde trygt lægge vores 13 års bryllupsdag i hendes hænder.
Hos Lokal Kærlighed bruger man frisklandet fisk og lokale råvarer - sådan som vi troede, det ville have været, da vi var forbi for en del år siden. Jeg kender flere af leverandørerne, og de bliver nævnt, så jeg ved det passer, når de siger, at råvarerne er friske og lokale.
Vi havde en herlig mandag aften med så dejlige smagsoplevelser, så englene endnu sidder og synger og spiller luftguitar på deres skyer.
Taja havde lavet en virkelig god middag til os. Menuen var:
- Rejenuggets med broken gel med kamille
- Friteret grønkål med østersemulsion
- Skaldyrssuppe med beder og grønolie
- Confiteret gris med syltede løg, chips, bacon og løgpuré
- Torsk med svampepuré, brændte løg og majs
- Chokoladefondants og mokkais
Hertil fik vi Crémant de Loire, en god fed hvidvin og rødvin til desserten. Taja styrede hele middagen.
Jeg måtte give op efter grisen - mest fordi jeg ikke var på toppen i de her dage. Ærgerligt, at jeg ikke kunne fortsætte, men det var nu også rart at se Lars spise og nyde "den bedst stegte torsk nogensinde!" Alt var så lækkert afstemt.
Så er det, man hører i vandrørene, at flere af de lokale ønsker Lokal Kærlighed hen et sted, hvor solen ikke skinner, fordi "nu kommer der jo sådan no'en kjøwenhawnere og ødelægger det for alle de andre spisesteder".
Hvem af de andre steder serverer ærlig og god mad tilberedt af lokale, gode råvarer? Bådene har vel i mange, mange generationer landet deres fisk i Rødvig, så hvorfor blev det til paneret pengasius?
Jeg bevæger mig ikke uden for min matrikel for at spise frituremad og/eller mad tilberedt på dårlige råvarer. Hvorfor i alverden skulle jeg det? Jeg kan få samme slags mad ved at cykle fire kilometer væk fra min matrikel. Men jeg gider godt køre 40 kilometer plus for at indtage et måltid, som Taja havde tilberedt til os i går.
Så vi var altså ikke kommet retur til Rødvig, hvis det ikke havde været for Taja og Martin Guf - bare I ved det! Her sidder hjertet for maden det rette sted. Måske de andre spisesteder i Rødvig kunne lære af Guf og Taja? Det er svært at tro på, så kommer vi retur til Rødvig, så er det igen for at indtage et godt måltid mad hos Lokal Kærlighed.
Måske andre kunne få lyst til at gøre en forskel i andre danske havnebyer? Det mangler! Måske flere af de sejlere som har hørt om Noma ville tænke: Ja de kan sgu noget med mad i Danmark. Men vi har haft de dårlige madoplevelser mange gange, når vi har rejst rundt som turister. Vi elsker at sidde og glo i en havn og spise frisk fisk og gode råvarer. En gang på Sejerø for flere år siden kunne vi udelukkende få friturestegt flæsk med persillesovs, så vi spiste hjemme hver aften. Ferien blev i øvrigt noget kort.... Maden i Karrebæksminde, Hvide Sande og mange andre steder er lige så jammerlig, men er dog fiskeforretninger.
Der er så få steder syd for København, hvor man få et godt måltid mad. De steder kræver som regel, at man er nypudset og i fineste skrud - selv en mandag aften. Og maden er som regel i et prisleje, som ligger udenfor, hvad min bankkonto kan kapere. Hos Lokal Kærlighed skal man ikke klage over, hverken for lidt mad eller for høje priser.
Må de der har noget dårligt at sige om Lokal Kærlighed lære at løfte blikket fra navlehøjde og se ud og op og i stedet lære at glæde sig over at sådan en gave er havnet i Rødvig Havn! Et spisested, der gør en stor forskel. Et spisested der tiltrækker folk langvejs fra. Jeg ville være lykkelig! Udover Stevns Klint kan I nu også byde på god, ærlig mad.
Og har I ikke været forbi endnu, så se at komme af sted, inden det lukker ned for vinteren den 30. september Vi glæder os, til I vender tilbage igen til næste år!
Og i øvrigt... Hvis nogen kunne tage Taja under sine vinger og sørge for, at hun får det sidste i hus af sin kokkeuddannelse, så vil jeg blive glad - sådan næsten mor-agtigt! Jeg sender de allerbedste anbefalinger af sted med hende. Hun har en stor varm stjerne hos os på Kærsgård. Lidt tosset er de kokke vel altid, men hun kan famne lave mad med stor kreativitet! Tag godt imod hende og hold øje med hende - hun skal nok blive til noget.
tirsdag den 22. juli 2014
Agurketid
Her om sommeren, når det er agurketid, plejer det at være Dansk Folkeparti, der udnytter, at resten af Folketinget ligger i hængekøjen ude i sommerlandet. Denne sommer er det Dan Jørgensen, der har rejst sig og er gået ind for at skrive om de danske fødevarer.
Det er fint, at den danske fødevareminister opfordrer folk til at købe flere danske fødevarer, men hvad er det for danske fødevarer, han ønsker, vi skal købe?
Det kan jo kun være fødevarer produceret og distribueret af de store mastodonter, for det er dem, der sætter dagsordenen for fødevareproduktionen og -distributionen herhjemme. Og her er det ikke dyrevelfærd, kvalitet eller bevaring af danske arbejdspladser, der er med i overvejelserne. Her er drejer det sig om at få et ensartet produkt hurtigt og billigt. Her skal dyr og grønt vokse og reproducere sig hurtigt.
Argumentet om de danske arbejdspladser holder derfor heller ikke - og hvorfor skulle det kun gælde for fødevarerne? Hvorfor ikke via en samlet regering opfordre til også at købe dansk produceret, industri, tøj, it, møbler osv. - hvis det var danske arbejdspladser, det handlede om? Måske EU vil rynke på næsen....
Inden for alle mulige erhverv flyttes der arbejdspladser til udlandet, fordi det skal være billigt og hurtigt. Ting behøver kun at holde i kort tid. Vi behøver ikke tænke på kommende generationer. Jeg har da også flere gange fået købt for billigt, hvorefter "skidtet" går i stykker, og så tænker man: "Nå men pyt - det kostede jo heller ingenting, så vi smider det ud, for det kan ikke betale sig at reparere." Og tro mig - det er der mange, der tjener fedt på.
De små producenter herhjemme fremstiller kun til de få, til de bevidste og feinschmeckerne - og det være sig fødevarer, it, tøj, møbler osv. Og det bliver kun værre, tro mig. Vi har aldrig været så oplyste (eller forvirrede), som vi er lige nu. Men dansk landbrug og fødevareindustri er baseret på en produktion for masserne i ind- og udland - uden hensyntagen til andet end eksporttal og vækst.
Distribution og afsætning er de største problemer for os små producenter. Hvis vi skal have den gode kvalitet og den høje dyrevelfærd i vores produktion, så koster det. Når man er en mellemstor og lille producent, har man simpelthen ikke råd til at afsætte til andet end kunden selv, fordi det bliver for dyrt, for distributionsleddet jo også skal tjene penge på salget. Enten skal prisen så langt ned, så producenten taber penge, eller også bliver den ellers realistiske pris så høj, så produktet ikke kan sælges.
Supermarkederne vil da rigtig gerne have fødevarer af høj kvalitet fra de lokale producenter. Det vil da tage sig godt ud.
Jeg kender til en masse frygtelige eksempler på, hvor galt det kan gå, for supermarkederne giver ingen garanti eller tryghed til producenten, og det er åbenbart kutyme, at man ikke indgår kontakter producent og detailled imellem. Så detailledet kan så nemt springe fra efter for godt befindende, når man ellers står klar her med alle sine talenter og produkter - og det kan blive skæbnesvangert for producenten. Man har på ingen måde tryghed ved at få forhandlet sine produkter via detailledet - og det har vi som producent simpelthen ikke råd til.
Et andet eksempel, jeg kender til fra flere producenter, er, at detailledet køber en producents lokale kvalitetsprodukter og så dumper det prisen ned til minimum og under produktionsomkostningerne, så producenten i virkeligheden fører en umulig konkurrence med sig selv. Når der så næste gang skal handles bonde købmand imellem og prisen op på normalt niveau, så springer detaillledet igen fra. Nu opnåede købmanden jo det den ville - der kom kunder i butikken, så vi finder et nyt offer.
Detailledet er iskoldt - uanset hvad de melder ud om offentligt via slogans og reklamer. Det skal være hurtigt og billigt. Og det er desværre i detailledet hos supermarkederne langt de fleste fødevarer handles, for hvordan skal folket få tid til at karte rundt fra nær til fjern i en travl produktionshverdag?
Og alt det her bestemmer jo så også, hvordan vi bønder må indrette vores produktion. Vi er mange små bønder, der prøver at gøre en forskel, og det gør for mange af os, at dagen ikke består af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi arbejder meget og på de mest besværlige måder for at undgå at havne i kløerne på pengeinstitutterne. Og jeg forstår pengeinstitutterne, for hvilken gavn gør vi for vækst og indtjening? Vi er jo bare en flok idealister, der skal leve en drøm ud. Så vi skal hele tiden tænke i nye baner og nye netværk for at overleve.
Da jeg før i tiden var ansat i det frie erhverv, blev vi tit udsat for konsulenters "nye" tankegange. Det blev for mig efter mere end 25 år på det liberale arbejdsmarked til sidst til: "Åh nej ikke nu igen.... Ny vin på gamle flasker. Endnu en gang kurser, hvor vi som medarbejdere skal være glade og positive over "nye" tiltag. Og når der kommer nogle guldkorn og noget konstruktivt fra medarbejderne, så gemmes det væk, fordi det er for besværligt."
Så Dan Jørgensen - jeg ved, at der nu bliver sendt en masse konsulenter på banen med en dagligdag bestående af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi bønder skal igen, igen udfylde en masse papirer, vi ikke forstår, men ellers er vi ikke med i spillet. Vi skal deltage på en masse konsulentarrangerede kurser, så vi kan blive bedre til at gøre alt det vi ikke gider. Vi vil jo blot producere nogle gode fødevarer i kontakt med jord og dyr og køkken. Nu har jeg også igen fået min dosis af kurser og konsulenter, efter jeg er sprunget ud som bondekone, så nu vil jeg egentligt bare koncentrere mig om det, der giver mening.
Det er så letkøbt det du gør, beklager Dan Jørgensen. Jeg tror egentligt, at du gør af bedste mening. Men nu lige nu er realiteten, at slagterierne for os små producenter er på et minimum og om et til to år, er de væk. Så begynd med at sikre, at vi har nogle små slagterier om føje år også. Det er så ekstremt vigtigt, for vi er mange der må give op, hvis vi skal fragte vores dyr til udlandet. Og det kan meget snart blive en realitet.
Hele den danske undergrund under de meget store er ved at dø, så kun de store bliver tilbage. Reglerne udformes, så det passer til de store, og det drukner vi under. Vi magter ikke alle de tåbelige regler og love, som ikke gavner andre end de store, fordi vi så kan kvæles til fordel for den ensartede billige fødevareindustri.
Vi mangler folk og konsulenter med et helhedsbillede af den danske råvareproduktion - fra lille til stor. Der skal være plads til alle, og så må folket selv vælge, men det nytter ikke, at de store kvæler ethvert lille initiativ på at gøre en forskel uden at folket ved, hvad der foregår.
Jeg har ellers været fortaler for at file på momsen, men det, tror jeg, kun kommer økologerne, til gode i vores sort/hvide verden. Men vi er så mange andre, der også prøver at gøre en forskel (og den diskussionsvej vil jeg slet ikke ned ad i denne klumme).
Vi er mange bønder herude på landet, der er i kontakt med jorden, vores dyr og vores fødevareproduktion. Men vi er sørme også i den grad i kontakt med en masse konsulenter m.m. der ikke aner, hvordan man holder dyr - eller behandler dem.
Hvad vil du, Dan Jørgensen, for jeg tvivler på at du vil tage kampen op med de store spillere for at kunne sikre et dansk varieret landbrug, hvor der ikke kun produceres raps og dårlige grise? Jeg ser store marker med bær er blevet erstattet af raps.
Vi er stadig ét af de lande i Europa, der bruger færrest penge på fødevarer. Så skulle du måske inddrage fødevarekulturer fra andre lande i dine undersøgelser, for de producerer ikke kun dårlige fødevarer i andre lande. Der fremstilles ganske høj kvalitet.
Vi er nogle lande i Europa, der burde gå sammen og lære af andre europæiske lande, så det var nok også en idé at inddrage dit netværk fra EU. Hvorfor er der stadig så mange danske kokke, der ønsker franske råvarer?
Ja - vi kan masser herhjemme i vores danske, oase - jomfruhummere og meget andet godt. Vi er en priviligeret lille oase - hvorfor fa'n skal det så være så trist, ensartet og kedeligt?
Det er fint, at den danske fødevareminister opfordrer folk til at købe flere danske fødevarer, men hvad er det for danske fødevarer, han ønsker, vi skal købe?
Det kan jo kun være fødevarer produceret og distribueret af de store mastodonter, for det er dem, der sætter dagsordenen for fødevareproduktionen og -distributionen herhjemme. Og her er det ikke dyrevelfærd, kvalitet eller bevaring af danske arbejdspladser, der er med i overvejelserne. Her er drejer det sig om at få et ensartet produkt hurtigt og billigt. Her skal dyr og grønt vokse og reproducere sig hurtigt.
Argumentet om de danske arbejdspladser holder derfor heller ikke - og hvorfor skulle det kun gælde for fødevarerne? Hvorfor ikke via en samlet regering opfordre til også at købe dansk produceret, industri, tøj, it, møbler osv. - hvis det var danske arbejdspladser, det handlede om? Måske EU vil rynke på næsen....
Inden for alle mulige erhverv flyttes der arbejdspladser til udlandet, fordi det skal være billigt og hurtigt. Ting behøver kun at holde i kort tid. Vi behøver ikke tænke på kommende generationer. Jeg har da også flere gange fået købt for billigt, hvorefter "skidtet" går i stykker, og så tænker man: "Nå men pyt - det kostede jo heller ingenting, så vi smider det ud, for det kan ikke betale sig at reparere." Og tro mig - det er der mange, der tjener fedt på.
De små producenter herhjemme fremstiller kun til de få, til de bevidste og feinschmeckerne - og det være sig fødevarer, it, tøj, møbler osv. Og det bliver kun værre, tro mig. Vi har aldrig været så oplyste (eller forvirrede), som vi er lige nu. Men dansk landbrug og fødevareindustri er baseret på en produktion for masserne i ind- og udland - uden hensyntagen til andet end eksporttal og vækst.
Distribution og afsætning er de største problemer for os små producenter. Hvis vi skal have den gode kvalitet og den høje dyrevelfærd i vores produktion, så koster det. Når man er en mellemstor og lille producent, har man simpelthen ikke råd til at afsætte til andet end kunden selv, fordi det bliver for dyrt, for distributionsleddet jo også skal tjene penge på salget. Enten skal prisen så langt ned, så producenten taber penge, eller også bliver den ellers realistiske pris så høj, så produktet ikke kan sælges.
Supermarkederne vil da rigtig gerne have fødevarer af høj kvalitet fra de lokale producenter. Det vil da tage sig godt ud.
Jeg kender til en masse frygtelige eksempler på, hvor galt det kan gå, for supermarkederne giver ingen garanti eller tryghed til producenten, og det er åbenbart kutyme, at man ikke indgår kontakter producent og detailled imellem. Så detailledet kan så nemt springe fra efter for godt befindende, når man ellers står klar her med alle sine talenter og produkter - og det kan blive skæbnesvangert for producenten. Man har på ingen måde tryghed ved at få forhandlet sine produkter via detailledet - og det har vi som producent simpelthen ikke råd til.
Et andet eksempel, jeg kender til fra flere producenter, er, at detailledet køber en producents lokale kvalitetsprodukter og så dumper det prisen ned til minimum og under produktionsomkostningerne, så producenten i virkeligheden fører en umulig konkurrence med sig selv. Når der så næste gang skal handles bonde købmand imellem og prisen op på normalt niveau, så springer detaillledet igen fra. Nu opnåede købmanden jo det den ville - der kom kunder i butikken, så vi finder et nyt offer.
Detailledet er iskoldt - uanset hvad de melder ud om offentligt via slogans og reklamer. Det skal være hurtigt og billigt. Og det er desværre i detailledet hos supermarkederne langt de fleste fødevarer handles, for hvordan skal folket få tid til at karte rundt fra nær til fjern i en travl produktionshverdag?
Og alt det her bestemmer jo så også, hvordan vi bønder må indrette vores produktion. Vi er mange små bønder, der prøver at gøre en forskel, og det gør for mange af os, at dagen ikke består af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi arbejder meget og på de mest besværlige måder for at undgå at havne i kløerne på pengeinstitutterne. Og jeg forstår pengeinstitutterne, for hvilken gavn gør vi for vækst og indtjening? Vi er jo bare en flok idealister, der skal leve en drøm ud. Så vi skal hele tiden tænke i nye baner og nye netværk for at overleve.
Da jeg før i tiden var ansat i det frie erhverv, blev vi tit udsat for konsulenters "nye" tankegange. Det blev for mig efter mere end 25 år på det liberale arbejdsmarked til sidst til: "Åh nej ikke nu igen.... Ny vin på gamle flasker. Endnu en gang kurser, hvor vi som medarbejdere skal være glade og positive over "nye" tiltag. Og når der kommer nogle guldkorn og noget konstruktivt fra medarbejderne, så gemmes det væk, fordi det er for besværligt."
Så Dan Jørgensen - jeg ved, at der nu bliver sendt en masse konsulenter på banen med en dagligdag bestående af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi bønder skal igen, igen udfylde en masse papirer, vi ikke forstår, men ellers er vi ikke med i spillet. Vi skal deltage på en masse konsulentarrangerede kurser, så vi kan blive bedre til at gøre alt det vi ikke gider. Vi vil jo blot producere nogle gode fødevarer i kontakt med jord og dyr og køkken. Nu har jeg også igen fået min dosis af kurser og konsulenter, efter jeg er sprunget ud som bondekone, så nu vil jeg egentligt bare koncentrere mig om det, der giver mening.
Det er så letkøbt det du gør, beklager Dan Jørgensen. Jeg tror egentligt, at du gør af bedste mening. Men nu lige nu er realiteten, at slagterierne for os små producenter er på et minimum og om et til to år, er de væk. Så begynd med at sikre, at vi har nogle små slagterier om føje år også. Det er så ekstremt vigtigt, for vi er mange der må give op, hvis vi skal fragte vores dyr til udlandet. Og det kan meget snart blive en realitet.
Hele den danske undergrund under de meget store er ved at dø, så kun de store bliver tilbage. Reglerne udformes, så det passer til de store, og det drukner vi under. Vi magter ikke alle de tåbelige regler og love, som ikke gavner andre end de store, fordi vi så kan kvæles til fordel for den ensartede billige fødevareindustri.
Vi mangler folk og konsulenter med et helhedsbillede af den danske råvareproduktion - fra lille til stor. Der skal være plads til alle, og så må folket selv vælge, men det nytter ikke, at de store kvæler ethvert lille initiativ på at gøre en forskel uden at folket ved, hvad der foregår.
Jeg har ellers været fortaler for at file på momsen, men det, tror jeg, kun kommer økologerne, til gode i vores sort/hvide verden. Men vi er så mange andre, der også prøver at gøre en forskel (og den diskussionsvej vil jeg slet ikke ned ad i denne klumme).
Vi er mange bønder herude på landet, der er i kontakt med jorden, vores dyr og vores fødevareproduktion. Men vi er sørme også i den grad i kontakt med en masse konsulenter m.m. der ikke aner, hvordan man holder dyr - eller behandler dem.
Hvad vil du, Dan Jørgensen, for jeg tvivler på at du vil tage kampen op med de store spillere for at kunne sikre et dansk varieret landbrug, hvor der ikke kun produceres raps og dårlige grise? Jeg ser store marker med bær er blevet erstattet af raps.
Vi er stadig ét af de lande i Europa, der bruger færrest penge på fødevarer. Så skulle du måske inddrage fødevarekulturer fra andre lande i dine undersøgelser, for de producerer ikke kun dårlige fødevarer i andre lande. Der fremstilles ganske høj kvalitet.
Vi er nogle lande i Europa, der burde gå sammen og lære af andre europæiske lande, så det var nok også en idé at inddrage dit netværk fra EU. Hvorfor er der stadig så mange danske kokke, der ønsker franske råvarer?
Ja - vi kan masser herhjemme i vores danske, oase - jomfruhummere og meget andet godt. Vi er en priviligeret lille oase - hvorfor fa'n skal det så være så trist, ensartet og kedeligt?
lørdag den 5. juli 2014
Kontrasterne
For mig er det en god dag, når jeg kan være på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads på Østerbro. Det summer af liv, og vi møder så mange dejlige mennesker. Vejret var med os i dag. Ingen regn og tilpas varme for os, som stod i skyggen. Vi nyder vores markeder på Østerbro.
Lad os sammen dyrke og udveksle det gode madhåndværk og de gode råvarer. Vi kan sammen kun blive bedre og lære af hinanden. Der er stadig mange ude i verden, som kan og vil det gode madhåndværk, så det smager fantastisk. Lad os holde fast i hinanden og sikre os på tværs af grænserne at det vil vi holde fast ved - det gode madhåndværk.
Og så er det godt at komme hjem igen til gården oven på en god dag. Omsætningen veksler, men det gør ikke noget, for vi har det så hyggeligt, og det er så rart at sidde herhjemme på gården med alle mine dyr og tænke på dagen, mens man ser på skyformationerne og tænker: Kommer der mon endelig regn?
Og vi er efterhånden flere kulturer, der mødes - både blandt kunder og stadeholdere. Mad skaber sammenhold på tværs. Lad os dyrke det noget mere på Bondens Marked.
Og så er det godt at komme hjem igen til gården oven på en god dag. Omsætningen veksler, men det gør ikke noget, for vi har det så hyggeligt, og det er så rart at sidde herhjemme på gården med alle mine dyr og tænke på dagen, mens man ser på skyformationerne og tænker: Kommer der mon endelig regn?
lørdag den 31. maj 2014
Fuglene på Kærsgård
Vi elsker vore dyr på Kærsgård.
Vi har her til aften igen haft en god stund i aftensolen på terrassen. Det bedste tv - gæs, høns, hunde og katte lige omkring os.
Så ja - nu sidder jeg her og venter. Lars sover. Gå nu i seng høns!
Vi har her til aften igen haft en god stund i aftensolen på terrassen. Det bedste tv - gæs, høns, hunde og katte lige omkring os.
Vi iagttager hinanden, og der er en vis tryghed. Gæssene lægger sig og enten pudser fjerene eller lægger hovedet under vingen lige op og ned af os. Det må være tillid - eller nysgerrighed.
Nu har vi så problemet - nu vil jeg egentligt gerne i seng. Så til jer andre: At gå i seng samtidig med hønsene, betyder at man må vente til at gå i seng til klokken er ca. 23!
Så ja - nu sidder jeg her og venter. Lars sover. Gå nu i seng høns!
søndag den 25. maj 2014
Bondens Marked, integriteten og bolden op til folket!
Der er masser af store fødevarearrangementer i Danmark, som Bondens Marked er misundelig på. Misundelig - fordi de tiltrækker kendisser, masser af mennesker, omtale - og dermed penge til at kunne udvikle sig.
Det må vi sige, at vi ikke formår på Bondens Marked. Lars og jeg kæmper vores brave kamp i forhold til integritet og formidling. Vi vil til enhver tid sige nej tak til at havne i lommen på Danish Crown, Arla - og alt det store, som der også skal være plads til i den hellige eksports navn - hvis de så også bare gav plads til de små, de innovative, små knoklere. Men det gør de jo ikke. De små skal tromles ned. Det er en anden diskussion, men relevant i denne sammenhæng.
Men hvorfor kan vi ikke tiltrække flere, der vil være aktivt med i Bondens Marked og fremme lokale fødevarer? Hvorfor kan vi ikke tiltrække flere publikummer til vores arrangementer?
Jeg drømmer om et Bondens Marked med masser af aktiviteter for børn og voksne, med levende dyr, med oplysning, med formidling imellem bonde og kunde. Et sted hvor vi sammen kan gøre en forskel.
Vi får kritik fra mange om, at der er for få aktiviteter på Bondens Marked - jamen så byd da ind og tag bolden! Jette og Lars kan ikke køre bolden videre alene.
Take it - or leave it! Det er her jeg er nået til. Og jeg gider ikke, at I smækker mig det røde Ø-mærke op i hovedet.
Byd ind! Vi er uafhængige! Vi vil det bedste!
Det må vi sige, at vi ikke formår på Bondens Marked. Lars og jeg kæmper vores brave kamp i forhold til integritet og formidling. Vi vil til enhver tid sige nej tak til at havne i lommen på Danish Crown, Arla - og alt det store, som der også skal være plads til i den hellige eksports navn - hvis de så også bare gav plads til de små, de innovative, små knoklere. Men det gør de jo ikke. De små skal tromles ned. Det er en anden diskussion, men relevant i denne sammenhæng.
Men hvorfor kan vi ikke tiltrække flere, der vil være aktivt med i Bondens Marked og fremme lokale fødevarer? Hvorfor kan vi ikke tiltrække flere publikummer til vores arrangementer?
Jeg drømmer om et Bondens Marked med masser af aktiviteter for børn og voksne, med levende dyr, med oplysning, med formidling imellem bonde og kunde. Et sted hvor vi sammen kan gøre en forskel.
Vi får kritik fra mange om, at der er for få aktiviteter på Bondens Marked - jamen så byd da ind og tag bolden! Jette og Lars kan ikke køre bolden videre alene.
Take it - or leave it! Det er her jeg er nået til. Og jeg gider ikke, at I smækker mig det røde Ø-mærke op i hovedet.
Byd ind! Vi er uafhængige! Vi vil det bedste!
onsdag den 14. maj 2014
EU valg lige om lidt - og det sort/hvide
Dette indlæg er ikke baseret på fakta og undersøgelser. Det er baseret på, hvad jeg føler og fornemmer som bonde, forbruger, menneske og som medlem af det bedste netværk, der hedder livet og alt det omkring mig.
Som alt andet vi gør her på Kærsgård, gør vi det med hjertet og på vores helt egen måde. Derfor er vi heller ikke medlemmer af nogen forening, vi skal arbejde for eller betale til - andet end EU.
Om lidt skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere Danmark i EU-parlamentet. Jeg har deltaget i diverse tests og prøvet at sætte mig lidt i, hvad kandidaterne vil med EU.
Og som alt andet er de dér tests sort/hvide: Vil du have, at EU oversvømmes af illegal arbejdskraft? Vil du have EU bestemmer alting? Vil du have, at EU-borgernes frie bevægelighed afskaffes? Måske sat lidt på spidsen, men det kan godt være at det er sådan, jeg føler de vil have svarene i de tests, jeg prøver. Og jeg er i tvivl. Jeg er megameget i tvivl. Og der er ingen felter, hvor jeg kan svare: Gråzone!
Det er åbenbart Margrete Auken, jeg skal stemme på, siger de dér tests. Jeg vil bare gerne sætte min stemme på én, der var lidt yngre og havde nye, friske øjne på EU - beklager Margrete - jeg har stor respekt for dit arbejde, men nu må der altså nye, friske øjne på, så måske skulle de gamle bakke mere op om de yngre - bare et forslag om noget, der gælder i den virkelige verden, hvor man er over salgsdato, når man har rundet de 50 år? Måske burde alle gøre som Venstresocialisterne i gamle dage - "du har en begrænset periode i rampelyset - og så er det ud til andre opgaver!" Det fungerer faktisk også fint i USA. Så prøv lidt forskelligt her i livet fremfor at hænge fast i den samme taburet.
Jeg tror på det grå guld, som jeg jo også er ved at være en del af. Jeg tror på de unge, de gamle - og dem midt imellem. Vi har alle en funktion her i livet med vores viden og kompetencer. Men træk nu på hinandens viden og erfaring på tværs her i livet. Det har også noget med det sort/hvide at gøre, for en post i EU- parlamentet er for mig enten en post, man får når man er på vej op eller på vej ud af politik. Det er lettere at få en elev- eller retrætepost som politiker i EU end det er i danske erhvervsliv.
Jeg tror på et samlet EU. Men det skal være et mere gennemsigtigt EU uden et Stillehav fyldt af embedsmænd og jurister. Der går ikke en dag herpå Kærsgård uden, at vi får en sammenknebne øjne (modsat en øjenåbner): "Nej det kan ikke være rigtigt, at de igen skal bestemme det", siger vi til hinanden. "Det er igen nogle embedsmænd, der ikke har forbindelse til jorden, der synes det skal være sådan!" Logikken er ophørt. Lars kammer over, og jeg skal stryge ham over panden, for man får jo åndenød af klaustrofobi i det her EU.
Som bestyrelsen for Bondens Marked siger: Der er grænser for hvor langt jeg skal byde dem på af detaljer. Det samme burde gælde for EU. Tænk stort og ikke i krumme agurker!
Det EU, jeg drømmer om, bliver aldrig en realitet. Det er lige så sikkert som Amen i kirken!
Og nu vil jeg så citere Asger Aamund. Han blev spurgt om, hvorfor han ikke stillede op til Folketinget og svarede: "Hvis jeg skal være en del af dansk politik, vil jeg være diktator!" Sådan har jeg det også, for det gør det lettere at få gennemført de gode ideer.
Så jeg drømmer om et EU:
Og eftersom alle mine drømme er utopier, så skal jeg jo være diktator for at gennemføre dem. Jeg stemmer for, at vi farver EU i alle farver og ikke kun sort og hvid.
Mange kærlige hilsner fra den naive
Som alt andet vi gør her på Kærsgård, gør vi det med hjertet og på vores helt egen måde. Derfor er vi heller ikke medlemmer af nogen forening, vi skal arbejde for eller betale til - andet end EU.
Om lidt skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere Danmark i EU-parlamentet. Jeg har deltaget i diverse tests og prøvet at sætte mig lidt i, hvad kandidaterne vil med EU.
Og som alt andet er de dér tests sort/hvide: Vil du have, at EU oversvømmes af illegal arbejdskraft? Vil du have EU bestemmer alting? Vil du have, at EU-borgernes frie bevægelighed afskaffes? Måske sat lidt på spidsen, men det kan godt være at det er sådan, jeg føler de vil have svarene i de tests, jeg prøver. Og jeg er i tvivl. Jeg er megameget i tvivl. Og der er ingen felter, hvor jeg kan svare: Gråzone!
Det er åbenbart Margrete Auken, jeg skal stemme på, siger de dér tests. Jeg vil bare gerne sætte min stemme på én, der var lidt yngre og havde nye, friske øjne på EU - beklager Margrete - jeg har stor respekt for dit arbejde, men nu må der altså nye, friske øjne på, så måske skulle de gamle bakke mere op om de yngre - bare et forslag om noget, der gælder i den virkelige verden, hvor man er over salgsdato, når man har rundet de 50 år? Måske burde alle gøre som Venstresocialisterne i gamle dage - "du har en begrænset periode i rampelyset - og så er det ud til andre opgaver!" Det fungerer faktisk også fint i USA. Så prøv lidt forskelligt her i livet fremfor at hænge fast i den samme taburet.
Jeg tror på det grå guld, som jeg jo også er ved at være en del af. Jeg tror på de unge, de gamle - og dem midt imellem. Vi har alle en funktion her i livet med vores viden og kompetencer. Men træk nu på hinandens viden og erfaring på tværs her i livet. Det har også noget med det sort/hvide at gøre, for en post i EU- parlamentet er for mig enten en post, man får når man er på vej op eller på vej ud af politik. Det er lettere at få en elev- eller retrætepost som politiker i EU end det er i danske erhvervsliv.
Jeg tror på et samlet EU. Men det skal være et mere gennemsigtigt EU uden et Stillehav fyldt af embedsmænd og jurister. Der går ikke en dag herpå Kærsgård uden, at vi får en sammenknebne øjne (modsat en øjenåbner): "Nej det kan ikke være rigtigt, at de igen skal bestemme det", siger vi til hinanden. "Det er igen nogle embedsmænd, der ikke har forbindelse til jorden, der synes det skal være sådan!" Logikken er ophørt. Lars kammer over, og jeg skal stryge ham over panden, for man får jo åndenød af klaustrofobi i det her EU.
Som bestyrelsen for Bondens Marked siger: Der er grænser for hvor langt jeg skal byde dem på af detaljer. Det samme burde gælde for EU. Tænk stort og ikke i krumme agurker!
Det EU, jeg drømmer om, bliver aldrig en realitet. Det er lige så sikkert som Amen i kirken!
Og nu vil jeg så citere Asger Aamund. Han blev spurgt om, hvorfor han ikke stillede op til Folketinget og svarede: "Hvis jeg skal være en del af dansk politik, vil jeg være diktator!" Sådan har jeg det også, for det gør det lettere at få gennemført de gode ideer.
Så jeg drømmer om et EU:
- Hvor der er lige konkurrence - alle imellem
- Hvor der er plads til både små og store. Vi kan ikke leve uden hinanden!
- Hvor pengene bruges til at gøre EU bedre og ikke på papirarbejde og embedsmænd, der dræber al initiativ
- Hvor verdenen hverken er sort, hvid eller rød
- Hvor papirarbejdet og det selviske fylder mindre - hvorfor skal der fx bruges skattekroner på, at parlamentet flytter frem og tilbage imellem Bruxelles og Strasbourg? Vi er da som borgere ligeglade med, hvor I holder til, for det er penge ud i luften
- Hvor varerne lettere kan bevæge sig over landenes grænser. Fx at afholde et marked med udenlandske deltagere - det er "en by i Rusland". Og får man hjælp til at hitte ud det - næh. Så meget for varernes frie bevægelighed over grænserne
- Hvor det er lettere at samarbejde med bønder eller andre producenter fra fx Rumænien, Aserbajdsjan eller Finland, for vores verden er forunderlig og fuld af muligheder
- Hvor det er muligt at udnytte - på den gode måde - denne verden fyldt med muligheder og ikke begrænsninger
- Hvor demokrati kan betale sig
- Hvor der er kort vej fra den gode, frugtbare idé til handling
- Hvor der er flere varme end kolde hænder (holder af det udtryk) og de varme frem for de kolde får mere indflydelse
- Hvor de ,der træder ved siden af ,bliver straffet i stedet for os , der gør det gode, bliver overdynget med regler. Her bør flertallet have ret og ikke de mennesker der gør forkert!
- Hvor det ikke kan betale sig at være en hykler
Og eftersom alle mine drømme er utopier, så skal jeg jo være diktator for at gennemføre dem. Jeg stemmer for, at vi farver EU i alle farver og ikke kun sort og hvid.
Mange kærlige hilsner fra den naive
onsdag den 12. februar 2014
Jeg drømmer om at flytte til Norge.....
Vi har i dag haft besøg af godt tyve entusiastiske nordmænd fra Bondens Marked omkring Oslo området.
De var hernede for dels at være sammen på en tur, hvor de kunne udveksle erfaringer med hinanden på Oslo-færgen, dels for at se Torvehallerne, som de syntes var vældig dyr - og så for at besøge Kærsgård og høre om Bondens Marked her i Danmark.
Der var ikke så meget, vi kunne lære dem om Bondens Marked i Danmark, for de er meget længere fremme i Norge. Til gengæld har vi lært meget af dem, for de ville så gerne fortælle om Bondens Marked i Norge, og de erfaringer de havde gjort sig.
De kører gerne 250 km hver lørdag ad snirklede veje med deres varer for at sælge dem til Oslos borgere - og det kan betale sig, siger de! Bare man holder ud, hænger fast og bliver ved. I 2013 blev der omsat for 52 mio. NKR på Bondens Marked i Norge - ja der gjorde så.
De har også en dejlig mangfoldighed med ost, fisk, brød, honning, skovens urter, grøntsager, bær kager - ja alt hvad hjertet kan begære. Fødevarer tilberedt, dyrket og avlet i små og store landbrug, hvor hjertet sidder på rette sted. De repræsenterede en mangfoldighed, som vi kan kun drømme om herhjemme på Bondens Marked.
De får - bl.a. via Bondens Marked i Norge - skabt og oprettet gode arbejdspladser ude på landet med deres "ysterier", bagerier og andre små fremstillinger - set med de danske mastodonters målestok. Nogle af de norske bønder, der besøgte os i dag, havde ikke et ubetydeligt antal af arbejdspladser tilknyttet deres produktion. Her var ingen industriproduktioner (I ved hvem jeg mener), der truede deres eksistens.
Jeg hæftede mig med en bemærkning: "Jamen vi bruger dansk landbrug som skræmmeeksempel - sådan skal vi ALDRIG blive!" Det blev sagt stille og roligt; som nu nordmænd siger det og med armene over kors.
De har deres produktion hjemme på gården, eventuelt en gårdbutik - og Bondens Marked i Norge at afsætte deres varer på.
Jeg var grøn af misundelse. Bare blandt denne lille flok, som besøgte os i dag, var der flere, der fremstillede oste og rømme, og flere, der bagte brød og kager. De opfattede ikke hinanden som konkurrenter, som vi gør herhjemme. De hjalp hinanden. Norge er stort land i kvadratmeter. I indbyggertal er vi vel ens -omkring de fem millioner.
Afstandene er meget større i Norge. Når vi fortalte, at Kærsgård for en københavner er laaaangt væk ude på landet (65 kilometer), så det er uoverkommeligt, så de på mig, som jeg sagde at jorden er trekantet.... Det blev sagt med et smil: "Så må I jo sørge for overnatning... "
Hvorfor føler jeg så at jeg må skrive om det her?
Jamen grunden til, at vi satte Bondens Marked i søen var jo netop at sikre diversiteten. Vi ville være med at sikre, at der var liv på landet, at der kunne være mindre mejerier, mindre bagerier, mindre mosterier i lokalsamfundene - jamen hele paletten! Det skulle være til glæde for danskernes fornemmelse for råvarerne, årstiderne - diversiteten. Der skulle igen være en direkte kontakt imellem kunde og bonde/producent.
Nu har Bondens Marked eksisteret siden 24. september 2007. Og er vi blevet en succes?
I mine tanker er vi på vej, men det er en lang sej kamp endnu. Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville så svært. Det sværeste er at finde producenterne og få dem til at stille op mere end én gang. Netop derfor må jeg sige nej tak til at få flere Bondens Markeder stablet på benene rundt om i Danmark. Der er alt for få producenter i Danmark - især af dem, der har overskuddet til at stille op og fortælle om det glade budskab om deres produktion.
Men nej - ikke engang i København er Bondens Marked en succes. I Norge hedder det sig: Få et Bondens Marked i gang i dit lokalområde, så kan du herefter blive kvalificeret til at stille op i Oslo. Tænk sig om vi kunne nå
hertil!
Men vi er ikke hængemuler her på Kærsgård. Vi må bare erkende, at det i Danmark tager længere tid at få (gen)etableret kontakten imellem bonde og kunde. Det tager endnu længere tid - og masser af mod - at turde slå sig ned med eget mejeri eller bageri osv. Vi er blevet så industrialiserede herhjemme, så man som lille ildsjæl og entusiast ikke tør blinke med øjnene, for så kommer "de" efter os.
Vi har meget på hjerte hos Kærsgård og Bondens Marked, men vi passer også på, at vi ikke støder nogen, for så kan tæppet hurtigt rives væk under os. Jeg vil jo ellers mene, at der burde være plads til alle i Danmark - små som store producenter; ildsjæle og industrier. Hvorfor er der ikke plads til det hele herhjemme?
På mine dårlige dage kan jeg tænke at hvorfor fanden skal jeg blive ved med at kæmpe denne her kamp? Hvad rykker jeg på? Jeg lægger hele mit liv i det her. Der er masser af (dårligt) tv om dansk landbrug og de danske madvaner kommenteret af masser af "eksperter", men ændrer det noget ved forbrugsvanerne? Mikroskopisk....
Dukker vi som små producenter hovedet herhjemme? Ja vi gør! Skal vi samarbejde mere? Gu' ska' vi så - ellers er der snart ingen tilbage, så derfor er vi heller ikke konkurrenter!
Besøget her i dag styrker min tro på at vi skal gøre noget mere sammen på nordisk plan. Vi har fået sået et lille spædt korn i dag, som vi skal bygge videre på. Bondens Marked har fået et lille spark bag i dag, som kan bringe os videre.
Men der er også meget at gøre på nationalt plan - så meld jer hos Bondens Marked - bondensmarked@bondensmarked.dk som frivillig, som bidragsyder, koordinator, som - hvad du nu synes du kan byde ind med! Nu skal vi videre og fremad!
.. og om lidt er jeg taget til Norge for at besøge mine nye venner/producenter
PS: Der er ingen sne, siger de!
De var hernede for dels at være sammen på en tur, hvor de kunne udveksle erfaringer med hinanden på Oslo-færgen, dels for at se Torvehallerne, som de syntes var vældig dyr - og så for at besøge Kærsgård og høre om Bondens Marked her i Danmark.
Der var ikke så meget, vi kunne lære dem om Bondens Marked i Danmark, for de er meget længere fremme i Norge. Til gengæld har vi lært meget af dem, for de ville så gerne fortælle om Bondens Marked i Norge, og de erfaringer de havde gjort sig.
De kører gerne 250 km hver lørdag ad snirklede veje med deres varer for at sælge dem til Oslos borgere - og det kan betale sig, siger de! Bare man holder ud, hænger fast og bliver ved. I 2013 blev der omsat for 52 mio. NKR på Bondens Marked i Norge - ja der gjorde så.
De har også en dejlig mangfoldighed med ost, fisk, brød, honning, skovens urter, grøntsager, bær kager - ja alt hvad hjertet kan begære. Fødevarer tilberedt, dyrket og avlet i små og store landbrug, hvor hjertet sidder på rette sted. De repræsenterede en mangfoldighed, som vi kan kun drømme om herhjemme på Bondens Marked.
De får - bl.a. via Bondens Marked i Norge - skabt og oprettet gode arbejdspladser ude på landet med deres "ysterier", bagerier og andre små fremstillinger - set med de danske mastodonters målestok. Nogle af de norske bønder, der besøgte os i dag, havde ikke et ubetydeligt antal af arbejdspladser tilknyttet deres produktion. Her var ingen industriproduktioner (I ved hvem jeg mener), der truede deres eksistens.
Jeg hæftede mig med en bemærkning: "Jamen vi bruger dansk landbrug som skræmmeeksempel - sådan skal vi ALDRIG blive!" Det blev sagt stille og roligt; som nu nordmænd siger det og med armene over kors.
De har deres produktion hjemme på gården, eventuelt en gårdbutik - og Bondens Marked i Norge at afsætte deres varer på.
Jeg var grøn af misundelse. Bare blandt denne lille flok, som besøgte os i dag, var der flere, der fremstillede oste og rømme, og flere, der bagte brød og kager. De opfattede ikke hinanden som konkurrenter, som vi gør herhjemme. De hjalp hinanden. Norge er stort land i kvadratmeter. I indbyggertal er vi vel ens -omkring de fem millioner.
Afstandene er meget større i Norge. Når vi fortalte, at Kærsgård for en københavner er laaaangt væk ude på landet (65 kilometer), så det er uoverkommeligt, så de på mig, som jeg sagde at jorden er trekantet.... Det blev sagt med et smil: "Så må I jo sørge for overnatning... "
Hvorfor føler jeg så at jeg må skrive om det her?
Jamen grunden til, at vi satte Bondens Marked i søen var jo netop at sikre diversiteten. Vi ville være med at sikre, at der var liv på landet, at der kunne være mindre mejerier, mindre bagerier, mindre mosterier i lokalsamfundene - jamen hele paletten! Det skulle være til glæde for danskernes fornemmelse for råvarerne, årstiderne - diversiteten. Der skulle igen være en direkte kontakt imellem kunde og bonde/producent.
Nu har Bondens Marked eksisteret siden 24. september 2007. Og er vi blevet en succes?
I mine tanker er vi på vej, men det er en lang sej kamp endnu. Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville så svært. Det sværeste er at finde producenterne og få dem til at stille op mere end én gang. Netop derfor må jeg sige nej tak til at få flere Bondens Markeder stablet på benene rundt om i Danmark. Der er alt for få producenter i Danmark - især af dem, der har overskuddet til at stille op og fortælle om det glade budskab om deres produktion.
Men nej - ikke engang i København er Bondens Marked en succes. I Norge hedder det sig: Få et Bondens Marked i gang i dit lokalområde, så kan du herefter blive kvalificeret til at stille op i Oslo. Tænk sig om vi kunne nå
hertil!
Men vi er ikke hængemuler her på Kærsgård. Vi må bare erkende, at det i Danmark tager længere tid at få (gen)etableret kontakten imellem bonde og kunde. Det tager endnu længere tid - og masser af mod - at turde slå sig ned med eget mejeri eller bageri osv. Vi er blevet så industrialiserede herhjemme, så man som lille ildsjæl og entusiast ikke tør blinke med øjnene, for så kommer "de" efter os.
Vi har meget på hjerte hos Kærsgård og Bondens Marked, men vi passer også på, at vi ikke støder nogen, for så kan tæppet hurtigt rives væk under os. Jeg vil jo ellers mene, at der burde være plads til alle i Danmark - små som store producenter; ildsjæle og industrier. Hvorfor er der ikke plads til det hele herhjemme?
På mine dårlige dage kan jeg tænke at hvorfor fanden skal jeg blive ved med at kæmpe denne her kamp? Hvad rykker jeg på? Jeg lægger hele mit liv i det her. Der er masser af (dårligt) tv om dansk landbrug og de danske madvaner kommenteret af masser af "eksperter", men ændrer det noget ved forbrugsvanerne? Mikroskopisk....
Dukker vi som små producenter hovedet herhjemme? Ja vi gør! Skal vi samarbejde mere? Gu' ska' vi så - ellers er der snart ingen tilbage, så derfor er vi heller ikke konkurrenter!
Besøget her i dag styrker min tro på at vi skal gøre noget mere sammen på nordisk plan. Vi har fået sået et lille spædt korn i dag, som vi skal bygge videre på. Bondens Marked har fået et lille spark bag i dag, som kan bringe os videre.
Men der er også meget at gøre på nationalt plan - så meld jer hos Bondens Marked - bondensmarked@bondensmarked.dk som frivillig, som bidragsyder, koordinator, som - hvad du nu synes du kan byde ind med! Nu skal vi videre og fremad!
.. og om lidt er jeg taget til Norge for at besøge mine nye venner/producenter
PS: Der er ingen sne, siger de!
onsdag den 6. november 2013
Fjerkræ og eksperter!
Jeg skulle lige tage mig sammen - være i humør og have fred og ro omkring mig. Vi fanger ænder ind sammen med gode hjælpere i øjeblikket, så der skulle lige en pause i skræppen, rappen og mudder - og køreturene frem og tilbage til Dannemare helt nede ved Nakskov, hvor vi får slagtet vores gæs, ænder og kyllinger, før jeg havde mod på at se programmet fra i går.
Vi er ellers holdt på med at se langt de fleste danske madprogrammer her på Kærsgård. De er simpelthen så belærende og kedelige - og fyldt med fejl. Det vrimler med eksperter, der nok ved, hvordan tingene skal være og vil belære os om, hvad vi skal indtage af mad! Eller også er det kendte eller ukendte mennesker, der dyster i at lave ligegyldig mad. Det kunne lige så godt være en ludo-konkurrence, for det gælder bare om gamet, og at man er på!
Vi nyder til gengæld at se flere af de engelske madprogrammer om kampen for at få fremstillet de gode fødevarer ude på landet. Her hører man sjældent eksperterne udtale sig. Det er blot menigmand, der har brugt tid, erfaring, penge, flid og sin ildsjæl på at føre det ud i livet, som han/hun har drømt om. Og måske kommer der så én forbi med gode råd, som kan hjælpe.
Nå! men i går blev der sendt et program om produktionen af ænder i hhv. Danmark, England og andre steder. Bitz & Frisk er netop ét af de programmer, vi har valgt ikke at se. Det bliver sendt sent, og når det har været sendt, har vi fornemmet, at det delte vandene så meget, så det kun kunne være spild af vores tid.
På Kærsgård lever vi efter devisen: Varieret mad! Vi spiser sådan set lige, hvad vi har lyst til - bare råvarerne er i orden! En gang imellem springer vi over, hvor gærdet er lavest og fortyder det så bagefter, men det kan være nødvendigt indimellem. Vi spiser bl.a. smør, olivenolien, fedt, kød, grøntsager, mælkeprodukter, brød, salt, krydderier - meget lidt frugt. Og så drikker vi kaffe, vand, vin og øl!
Alle ekspertråd glider henover hovedet på os. Allerede som barn hørte jeg mit første kostråd, som har fulgt mig lige siden. Min Mor havde på et tidspunkt læst, at "etellerandet" var usundt og ville lufte sin bekymring med vores familielægepar. Lægeparret rystede blot på hovedet og svarede: "Man skal spise tomater, så længe de er sunde!" Ment som at man ved jo aldrig, hvad de eksperter finder på i morgen. Så nyd tilværelsen og råvarerne, var rådet fra doktorparret - allerede den gang tilbage i tresserne!
Dagens hold af ænder samt nogle få gæs er kørt af sted til slagteriet i Dannemare med Lars og vores gode hjælpere, og jeg kunne nu sætte mig ned, trække vejret dybt og gå i gang med Bitz & Frisk - og ænderne.
Jeg kunne jo så se, at andre danske andeproducenter har de samme problemer med fx ændernes bentøj, som vi har - og i det hele taget i kvaliteten af det råmateriale, vi alle har adgang til herhjemme. Det har jeg tidligere skrevet om via Det Danske Fjerkræprojekt, så det behøver jeg ikke komme ind på her. Men få mig bare i gang, for kampen er i gang og er ikke opgivet!
Nu har jeg set en bestemt sekvens igennem nogle gange i programmet. Yvonne Johansen fra Dyrenes Beskyttelse står skråsikkert og fortæller, at der ikke findes ét dansk andeslagteri i Danmark længere. De har sågar udgivet en andeguide, hvor det bliver nævnt i.
Det passer simpelthen ikke! Vi er flere, der i dag er noget pikerede over, at Dyrenes Beskyttelse kan sige det på Danmarks Radio, og at Danmarks Radio ikke engang har undersøgt det, inden de bringer det! Vi er faktisk flere producenter af ænder og andet fjerkræ, der sætter en ære i at vores fjerkræ bliver opdrættet og slagtet herhjemme. Og de få slagterier, der er tilbage i Danmark, kæmper en brav kamp for at overleve. Det er blevet så besværligt at klare sig som slagteri herhjemme, men der er nogle få tilbage endnu, og vi er flere producenter, der til enhver tid vil bakke op om dem.
Hos Kærsgård dropper vi vores produktion af fjerkræ den dag, vi ikke kan få slagtet herhjemme mere. Jeg er sikker på flere andre også vil opgive. Det kan godt være, at det de siger hos Danmarks Radio er forkert, men det kan meget vel blive sandhed om kort tid - men sådan at aflive dem i utide - det syntes jeg altså lige var for groft!
Det kan godt være, at man ikke kan se dansk slagtet fjerkræ i supermarkederne, men det er jo derfor vi andre har taget kampen op. Så tag fat i din lokale gårdbutik, kig ham/hende i øjnene og få lavet en aftale om vi støtter hinanden, så fjerkræ stadig kan blive udruget, opdrættet og slagtet herhjemme!
Så kommer vi også til kvaliteten - det skal der også gøres noget ved. Det kræver at vi sammen gør noget ved det.
Vi er ellers holdt på med at se langt de fleste danske madprogrammer her på Kærsgård. De er simpelthen så belærende og kedelige - og fyldt med fejl. Det vrimler med eksperter, der nok ved, hvordan tingene skal være og vil belære os om, hvad vi skal indtage af mad! Eller også er det kendte eller ukendte mennesker, der dyster i at lave ligegyldig mad. Det kunne lige så godt være en ludo-konkurrence, for det gælder bare om gamet, og at man er på!
Vi nyder til gengæld at se flere af de engelske madprogrammer om kampen for at få fremstillet de gode fødevarer ude på landet. Her hører man sjældent eksperterne udtale sig. Det er blot menigmand, der har brugt tid, erfaring, penge, flid og sin ildsjæl på at føre det ud i livet, som han/hun har drømt om. Og måske kommer der så én forbi med gode råd, som kan hjælpe.
Nå! men i går blev der sendt et program om produktionen af ænder i hhv. Danmark, England og andre steder. Bitz & Frisk er netop ét af de programmer, vi har valgt ikke at se. Det bliver sendt sent, og når det har været sendt, har vi fornemmet, at det delte vandene så meget, så det kun kunne være spild af vores tid.
På Kærsgård lever vi efter devisen: Varieret mad! Vi spiser sådan set lige, hvad vi har lyst til - bare råvarerne er i orden! En gang imellem springer vi over, hvor gærdet er lavest og fortyder det så bagefter, men det kan være nødvendigt indimellem. Vi spiser bl.a. smør, olivenolien, fedt, kød, grøntsager, mælkeprodukter, brød, salt, krydderier - meget lidt frugt. Og så drikker vi kaffe, vand, vin og øl!
Alle ekspertråd glider henover hovedet på os. Allerede som barn hørte jeg mit første kostråd, som har fulgt mig lige siden. Min Mor havde på et tidspunkt læst, at "etellerandet" var usundt og ville lufte sin bekymring med vores familielægepar. Lægeparret rystede blot på hovedet og svarede: "Man skal spise tomater, så længe de er sunde!" Ment som at man ved jo aldrig, hvad de eksperter finder på i morgen. Så nyd tilværelsen og råvarerne, var rådet fra doktorparret - allerede den gang tilbage i tresserne!
Dagens hold af ænder samt nogle få gæs er kørt af sted til slagteriet i Dannemare med Lars og vores gode hjælpere, og jeg kunne nu sætte mig ned, trække vejret dybt og gå i gang med Bitz & Frisk - og ænderne.
Jeg kunne jo så se, at andre danske andeproducenter har de samme problemer med fx ændernes bentøj, som vi har - og i det hele taget i kvaliteten af det råmateriale, vi alle har adgang til herhjemme. Det har jeg tidligere skrevet om via Det Danske Fjerkræprojekt, så det behøver jeg ikke komme ind på her. Men få mig bare i gang, for kampen er i gang og er ikke opgivet!
Nu har jeg set en bestemt sekvens igennem nogle gange i programmet. Yvonne Johansen fra Dyrenes Beskyttelse står skråsikkert og fortæller, at der ikke findes ét dansk andeslagteri i Danmark længere. De har sågar udgivet en andeguide, hvor det bliver nævnt i.
Det passer simpelthen ikke! Vi er flere, der i dag er noget pikerede over, at Dyrenes Beskyttelse kan sige det på Danmarks Radio, og at Danmarks Radio ikke engang har undersøgt det, inden de bringer det! Vi er faktisk flere producenter af ænder og andet fjerkræ, der sætter en ære i at vores fjerkræ bliver opdrættet og slagtet herhjemme. Og de få slagterier, der er tilbage i Danmark, kæmper en brav kamp for at overleve. Det er blevet så besværligt at klare sig som slagteri herhjemme, men der er nogle få tilbage endnu, og vi er flere producenter, der til enhver tid vil bakke op om dem.
Hos Kærsgård dropper vi vores produktion af fjerkræ den dag, vi ikke kan få slagtet herhjemme mere. Jeg er sikker på flere andre også vil opgive. Det kan godt være, at det de siger hos Danmarks Radio er forkert, men det kan meget vel blive sandhed om kort tid - men sådan at aflive dem i utide - det syntes jeg altså lige var for groft!
Det kan godt være, at man ikke kan se dansk slagtet fjerkræ i supermarkederne, men det er jo derfor vi andre har taget kampen op. Så tag fat i din lokale gårdbutik, kig ham/hende i øjnene og få lavet en aftale om vi støtter hinanden, så fjerkræ stadig kan blive udruget, opdrættet og slagtet herhjemme!
Så kommer vi også til kvaliteten - det skal der også gøres noget ved. Det kræver at vi sammen gør noget ved det.
mandag den 13. maj 2013
Kunden, bonden og Bondens Marked
Der er fuldt knald på Bondens Marked på Østerbro her hver den første lørdag i hver måned, og lige nu bliver det bare bedre og bedre, for nu kommer alt det dejlige, grønne, alle bærene, friskslynget honning, ferske kyllinger og alt det andet spæde.
Alting er forsinket, fordi denne vinter og kulde bare blev ved og ved, men nu kommer det endelig, så fra nu af og til langt ud på efteråret vil bønderne kunne tilbyde årstidens allerbedste varer til kunderne i København og omegn!
Det er så vigtigt at få etableret den der gode, stabile kontakt imellem kunden og bonden. Det, fornemmer vi, er blevet tilfældet under vores markeder. Og når en bonde en enkelt gang springer et marked over, så er der straks kunder, der undrer sig: Hvor er det salt, de pølser, det syltetøj, vi så godt kan lide? Hvor er ham eller hende bonden henne, som tidligere har været her? Og så mener jeg , at vi lykkes! Kontakten mellem kunde og bonde er etableret.
Jeg mener, at det er den bedste måde at få solgt sine varer på er direkte fra bonde til kunde. Uden om et detailled, som også skal tjene penge på bondens varer, for detailledet kræver høj avance.
Varerne på Bondens Marked er helt friske og bliver ikke transporteret af sted fra fx Rødvig til Hvide Sande og tilbage igen.... Det er direkte imellem bonden og kunden - og så med historien bundet ved. Ikke at historien skal sælge produktet, for det skal smagen og kvaliteten! Og det kan kunde og bonde være med til at finde ud af sammen. Og kontakten kan være med til at forklare, hvorfor bondens råvarer på Bondens Marked er forskellige fra andres.
Forhåbentligt kommer både kunde og bonde hjem fra Bondens Marked med nogle erfaringer rigere, fordi den dialog, der har været under markedet, har gavnet begge parter.
Om lidt skal vi også afholde Bondens Marked på Gisselfeld Kloster. Det afholdes den 22. og 23. juni. Det bliver stort igen, og denne gang har vi mange flere ind over til at stå for de foredrag og den læring, som kunden efterspørger. Blandt andet stiller Lone Landmand og Søren Sørøver op og tryller med bondens varer i deres kaos-køkken med formidling af bondens råvarer. Bonden er god til at producere, men det kan knibe indimellem at få skabt forbindelse imellem sit eget hjerteblod hjemme fra gården og kunden. Det kan de to gavtyve fra Odder-kanten - Lone og Søren - helt sikkert hjælpe med til!
Det har været et stort ønske for mig at få nogle aktiviteter ind over som kunderne kan deltage aktivt i, og jeg tror nu på, at det med vores sommermarked på Gisselfeld Kloster virkelig lykkes! Vi skal jo - som alle andre - også med Bondens Marked bevise vores værd - og det tager tid!
Og godt nok synes vi jo som bønder, at kunderne har meget at lære, men det har bonden så sandelig også, for vi skal som bønder blive ved med at forny os og blive bedre. Vi skal både lytte til omgivelserne og holde fast ved vores hjerteblod. Men mange kunder efterspørger nye, spændende tiltag. De vil inspireres via os.
Når jeg handler i vores lokale syv supermarkeder i Haslev, bliver jeg ikke inspireret. Det er så møgkedeligt på alle fronter. Det er her, vi som producenter via Bondens Marked kan gøre en forskel ved at stille op på markeder rundt omkring.
Og vi skal hver især finde vores nicher, hvor vi kan gøre en forskel - og så også kunne samarbejde. Der er så mange, der dyrker jordbær og kartofler herhjemme, og det egner vores klima sig jo fint til, men det er for snævert at tænke blot i standard-jordbær og standard-kartofler og standard-dyr, der vokser sig store i løbet af nul komma fem og som ikke smager af noget.
De producenter der formår at tænke anderledes i asparges, gamle æblesorter, frisk fisk, hjemmebagt brød osv. - altså ud af standard-kassen - de overlever og vil kunne være med til at inspirere andre.
Jeg håber sådan, at vi på Bondens Marked kan vise den store mangfoldighed, vi vil være i stand til at kunne producere herhjemme. Det skal gøres i samarbejde mellem kunden, bonden, madhåndværkerne - og via Bondens Marked.
Og vov så en lille smule en gang imellem - både som kunde, bonde - og ja - Bondens Marked - hvis I vil være med! :)
PS: Nu fik jeg lagt lidt billeder ind, men de har intet med sagen at gøre! - andet end at jeg har taget dem i forbindelse med Bondens Marked....
Alting er forsinket, fordi denne vinter og kulde bare blev ved og ved, men nu kommer det endelig, så fra nu af og til langt ud på efteråret vil bønderne kunne tilbyde årstidens allerbedste varer til kunderne i København og omegn!
Det er så vigtigt at få etableret den der gode, stabile kontakt imellem kunden og bonden. Det, fornemmer vi, er blevet tilfældet under vores markeder. Og når en bonde en enkelt gang springer et marked over, så er der straks kunder, der undrer sig: Hvor er det salt, de pølser, det syltetøj, vi så godt kan lide? Hvor er ham eller hende bonden henne, som tidligere har været her? Og så mener jeg , at vi lykkes! Kontakten mellem kunde og bonde er etableret.
Jeg mener, at det er den bedste måde at få solgt sine varer på er direkte fra bonde til kunde. Uden om et detailled, som også skal tjene penge på bondens varer, for detailledet kræver høj avance.
Varerne på Bondens Marked er helt friske og bliver ikke transporteret af sted fra fx Rødvig til Hvide Sande og tilbage igen.... Det er direkte imellem bonden og kunden - og så med historien bundet ved. Ikke at historien skal sælge produktet, for det skal smagen og kvaliteten! Og det kan kunde og bonde være med til at finde ud af sammen. Og kontakten kan være med til at forklare, hvorfor bondens råvarer på Bondens Marked er forskellige fra andres.
Forhåbentligt kommer både kunde og bonde hjem fra Bondens Marked med nogle erfaringer rigere, fordi den dialog, der har været under markedet, har gavnet begge parter.
Om lidt skal vi også afholde Bondens Marked på Gisselfeld Kloster. Det afholdes den 22. og 23. juni. Det bliver stort igen, og denne gang har vi mange flere ind over til at stå for de foredrag og den læring, som kunden efterspørger. Blandt andet stiller Lone Landmand og Søren Sørøver op og tryller med bondens varer i deres kaos-køkken med formidling af bondens råvarer. Bonden er god til at producere, men det kan knibe indimellem at få skabt forbindelse imellem sit eget hjerteblod hjemme fra gården og kunden. Det kan de to gavtyve fra Odder-kanten - Lone og Søren - helt sikkert hjælpe med til!
Det har været et stort ønske for mig at få nogle aktiviteter ind over som kunderne kan deltage aktivt i, og jeg tror nu på, at det med vores sommermarked på Gisselfeld Kloster virkelig lykkes! Vi skal jo - som alle andre - også med Bondens Marked bevise vores værd - og det tager tid!
Og godt nok synes vi jo som bønder, at kunderne har meget at lære, men det har bonden så sandelig også, for vi skal som bønder blive ved med at forny os og blive bedre. Vi skal både lytte til omgivelserne og holde fast ved vores hjerteblod. Men mange kunder efterspørger nye, spændende tiltag. De vil inspireres via os.
Når jeg handler i vores lokale syv supermarkeder i Haslev, bliver jeg ikke inspireret. Det er så møgkedeligt på alle fronter. Det er her, vi som producenter via Bondens Marked kan gøre en forskel ved at stille op på markeder rundt omkring.
Og vi skal hver især finde vores nicher, hvor vi kan gøre en forskel - og så også kunne samarbejde. Der er så mange, der dyrker jordbær og kartofler herhjemme, og det egner vores klima sig jo fint til, men det er for snævert at tænke blot i standard-jordbær og standard-kartofler og standard-dyr, der vokser sig store i løbet af nul komma fem og som ikke smager af noget.
De producenter der formår at tænke anderledes i asparges, gamle æblesorter, frisk fisk, hjemmebagt brød osv. - altså ud af standard-kassen - de overlever og vil kunne være med til at inspirere andre.
Jeg håber sådan, at vi på Bondens Marked kan vise den store mangfoldighed, vi vil være i stand til at kunne producere herhjemme. Det skal gøres i samarbejde mellem kunden, bonden, madhåndværkerne - og via Bondens Marked.
Og vov så en lille smule en gang imellem - både som kunde, bonde - og ja - Bondens Marked - hvis I vil være med! :)
PS: Nu fik jeg lagt lidt billeder ind, men de har intet med sagen at gøre! - andet end at jeg har taget dem i forbindelse med Bondens Marked....
mandag den 29. april 2013
Kærsgård Tudefjæs!
Den svære madkunst!
Økonomien
Jeg stod en gang glad og fro på et marked, som vi jo gør så ofte. En kunde kommer hen til mig og får smagsprøver. Hun smiler meget og siger, at det smager rigtig godt og vil gerne købe lidt med hjem. Undervejs i handelen siger hun: Nu håber jeg ikke, det er noget I tjener penge på!!! Det var ikke ment som, at det er noget bras, det vi laver, men at hun var af den opfattelse, at det vi bruger så meget tid og hjerteblod på, skulle der ikke også tjenes penge på. Og hvad svarede jeg: Øøøøh bøøøh tjaaah...., for jeg fik da pludselig en dårlig smag i munden over, at vi skulle tjene penge på de fødevarer, vi avler frem, selvom der jo også skal betales skat, husleje, revisor, obligatorisk rådgivning, fødevarekontrol og mange andre ting osv. Sådan er vilkårene efterhånden blevet i fødevarebranchen.Jeg har arbejdet som direktions- og chefsekretær i mange år og har haft en god løn med mange gode goder, men dog lange - meget lange arbejdstider. Utroligt at jeg egentligt klarede det i så mange år, for jeg har det rigtig skidt med autoriteter, hvis nogen skulle være i tvivl ... - især når gensidig respekt ikke er tilstede. Det lykkedes mig dog at have ganske få gode chefer, som forstod at udnytte det, jeg var god til.
Jeg sluttede min erhvervskarriere som kontorassistent, og det var jeg bare glad for, fordi jeg så fik kolleger omkring mig, jeg kunne tale med. Det havde jeg ikke på samme måde som direktions- og chefsekretær. En sekretær skal jo helst holde på hemmelighederne, derfor får vi som regel også en god løn for at kunne være "the lonesome wolf".
Men der er jo stadig chefer, som vil bestemme alt for meget. De mente også, det var en rigtig god idé, om jeg fik mere end 2 timers transport om dagen i stedet for 15 minutter, så samarbejdet både for mig og en del andre kolleger ophørte. Det kunne ikke hænge sammen med det herhjemme, som jo var det jeg gerne ville.
Det blev startskuddet til at køre fuld skrue på Kærsgård og Bondens Marked. Det var en beslutning, vi tog i fællesskab, og den blev taget fuldt ud fra dag ét. Ikke noget med dagpenge, andre offentlige ydelser eller alle mulige andre ulovligheder, så man kan udnytte systemet samtidig med, man venter på succes - næh nej - det var et clean cut fra et liv som almindelig lønslave og til et frit liv som selvstændig. Gårdbutikken blev åbnet og Bondens Marked fik fuld opmærksomhed.
I starten af forløbet tog jeg en del kurser indenfor iværksætteri og journalistik, som også kun vi selv har finansieret og ikke samfundet. De kurser har jeg stor glæde af. Ville gerne have fortsat, men det er dyre kurser, og dyrene og gården kommer allerførst.
Vi må selv ud og markedsføre og sælge vores produkter, for skal vi sælge til videresalg til andre, tjener vi ingenting. Når en købmand skal tjene 50% på vores produkter, så hænger det ikke sammen. Ergo må vi selv af sted. Det er dét mange små og mindre landmænd lider under. Skal man sælge til videresalg, kræver det meget stor volumen, før det hænger sammen, og så mister Kærsgård og andre småbrug altså noget af hyggen, nærværet og "håndværket".
Det er bl.a. derfor vi har lavet Bondens Marked. På denne måde kan kunden købe vores produkter direkte af os uden det fordyrende mellemled. Det vinder alle på - på nær købmanden og supermarkederne. Men det er hårdt arbejde. Det skal så også siges, at bonden selv bedst sælger sine varer.
Kontoen for Bondens Marked er langsomt på vej i overskud. Vi startede op i 2007 og er blevet taget ved næsen flere gange. Det kan være, vi har været for naive, men vi skulle i gang med sagerne og mente, at de samarbejder vi havde indgået - både med offentlige og de private - var gode. Vi griber nu tingene anderledes an, udliciterer og laver selv kontrakter. Det er nødvendigt, ellers overlever vi ikke. Vi er også afhængige af vejret og store begivenheder, så nogle markeder har på den konto givet underskud
Det er ikke gået ud over hverken stadeholdere eller marked, at det har været sådan. Udviklingen er blot gået lidt langsommere. Vi er på rette vej, men det bliver aldrig nogen guldrandet forretning for os. Meningen er, at det skal kunne løbe rundt med plads til forbedringer og udvikling. De penge, der kommer ind på Bondens Marked bliver i Bondens Marked. Som Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn siger: "Man skal ikke afholde fødevaremarkeder for at tjene penge, for det kommer aldrig til at ske!"
Men, at det er Lars og mig der står bag som privatpersoner - det kan åbenbart støde en del mennesker. Det gør så til gengæld også, at det er svært at søge om om midler, så vi virkelig kunne rykke, for det kræver at man er en forening. Og jeg orker heller ikke - igen - at skulle udfylde uforståelige ansøgninger på 64 sider til et system der helst kun bevilger penge til nye projekter og ikke ønsker at støtte de gamle. At så de nye projekter ofte består af folk fra de gamle projekter - det er en anden snak.... Havde jeg tid og evner og intet andet at lave, så gennemgik jeg gerne hele det offentlige bevillingssystem. Det bliver en helt anden historie en gang - og her kunne spares rigtig mange penge! Men Bondens Marked skal hvile i sig selv - uden offentlige midler og midler fra utidige investorer.
Ja - Bondens Marked foregår for Lars' og min regning og risiko. Lars er den praktiske, og jeg er den højtflyvende - og denne kombination er god, når vi kan enes om det. Men det skal vi jo, for elllers hænger det ikke sammen. Vi erkender hinandens stærke og svage tider og lader bølgerne gå højt indimellem.
Vi skulle jo så gerne via handelen hos Kærsgård på Bondens Marked gerne tjene penge - ellers er det da helt gakkelak!
Projekterne
Så er der projekterne. Vi har gang i mange ting på Kærsgård for at forbedre dyrevelfærden og vores produkter. Det er blot hundesvært at finde nogle at samarbejde med.Vi har nogle gode mentorer på dyreområdet, som vi ikke kan klare os uden. Vi har selv fundet og overbevist dem, og vi synes vi er ret gode til at finde nogle af de dygtigste at samarbejde med. Det tager tid at skabe den tillid i sådan nogle samarbejder.
Blot er der stadig masser af ting, vi selv skal finde ud af og sætte os ind i. Derfor skal vi i gang med at prøve forskellige typer af dyr. Dyr som er sat i verden til at vokse langsomt med en god struktur og smag i kødet. Der skal altså også være kvalitet i smagen, og det arbejder vi på.
Vi mener, vi har fundet det rigtige "kødkvæg" nemlig vores Jerseytyrekalve og og vores får af racen Shropshire, fordi de vokser langsomt, så nu skal vi arbejde med kyllinger, gæs, ænder og grise.
Fjerkræ er i dag kun lavet til at skulle leve i kort tid. Når de så hos os skal leve i 80 dage, så volder det problemer. Vi har gang i et fjerkræprojekt sammen med hele rækken inden for branchen, så vi kan sikre en sund, dansk bestand af fjerkræ i fremtiden, og det haster! Det skriver jeg snarest om særskilt.
Og hvordan er den bedste gris i smag og struktur? Det skal vi også have fundet ud af.
Hvordan sikrer man, at dyrene får de nødvendige proteiner uden at skulle indtage soja fra nedlagte regnskove, der blevet til miljøbelastende marker? Det arbejder vi også på. Vi er i gang med at forsøge os med hestebønner, hampepiller, malmbyg og ærter.
Så er der, hvad der kommer ud af de slagtede dyr. Vi har et glimrende samarbejde med de bedste slagterier og slagtermestre. De tør blot ikke gå væk fra nitrit og andet, men de er de bedste håndværkere med masser af priser bag sig. Vi har mange gange efterlyst samarbejde imellem kokke, slagtermestre og producenter, fordi slagterne og os selv mangler viden til, at der kan laves noget godt.
Vi har smagt masser af pølser og andet pålæg uden tilsætningsstoffer, som er gået direkte til hundene. Ja, de stakkels hunde må stå model til meget, og de har sågar præsteret at sige "badr!" og se fortørnede på os. Det er bare ikke godt nok, at der ikke er tilsætningsstoffer i. Det skal altså også smage godt og må også gerne se bare lidt appetitligt ud.
Men igen må vi erkende, at vi selv må sætte os ned - sammen med alt det andet vi laver - og selv finde de ultimative opskrifter, der passer til vores kød, for det skal blive bedre, end det vi laver nu - ellers kan det være lige meget! Det gode håndværk, de gode råvarer og det sunde må da for pokker kunne kombineres!
Det er en skam, at det er svært at samarbejde både producenter imellem og madlavere og producenter imellem. Det har jeg skrevet om før. Hvor ville vi bare kunne rykke i den danske fødevarebranche, hvis vi kunne. Det kan være vi ikke er interessante nok at samarbejde med, men så må vi jo selv i gang.
Vi føler os her på Kærsgård ret alene her i kampen. På de dårlige dage tager vi fat i hinanden og siger: Vi har kun os to!
Det er en ren klagesang den her. Jeg læste i går at selv Rene Redzepi (uden sammenligning med os i øvrigt) må forsvare sin livsdrøm med, at han helller ikke er pengepuger.
Og hvorfor gør vi det så? Vi kunne for to gode lønninger stadig have siddet i vores gode lejlighed på Frederiksberg og besøgt alle de fine restauranter derinde og få vores fødevareoplevelser dér, som vi gjorde den gang. Men det her er vores livsdrøm og -stil. Jeg går ikke længere i spadseredragt, men i overalls. Vores hjem er ikke længere rent (selvom Lars stadig drømmer om det). Her er konstant støv, jord og møg, men her er højt til loftet på alle måder. Vi er stadig i gang med at bygge om nu på 12. år, men planerne og drømmene er intakte. Vores gamle lejlighed på Frederiksberg var helt fiks og overfærdig.
Vi lægger faktisk hele vores hjerteblod i det her. Lars elsker sine dyr og føler et kæmpe ansvar for dem, og de er de vigtigste i vores verden. Vi kan ikke lade være. Vi gør det ikke udelukkende for kundernes skyld. Vi gør det, fordi vi tror på det og tror på det lange, seje træk. Det er ikke altid, vi får formidlet det godt nok til kunderne, men det er jo også vores livsprojekt, som det kan tage lidt tid og få formidlet ud. Og vi kan ikke gøre alle tilfredse. Det er umuligt.
Vi leger tit med tanken om, hvad vi ville gøre, hvis vi virkelig kom til muffen. Jamen så ville vi gøre det endnu bedre med landbrug og Bondens Marked, for det er af en eller anden mærkelig grund det, vi brænder for.
Jeg bliver berørt , når vi - og andre ildsjæle - får skudt i skoene, at vi er nogle gemene pengepugere og stikker folk blår i øjene. Det kan godt være, at vi på nogle områder ikke gør det godt nok, men vi prøver hele tiden på at lære og blive dygtigere. Og det kan vi heldigvis stadig nå - selv ved egen hjælp, for vi kan godt.
Har man behov for at tjene penge, så skal man holde sig langt væk fra fødevarebranchen og finde på noget helt andet - medmindre man er meget stor som alle de store spillere, der sætter dagsordenen for hele det danske fødevaremarked. Det er ikke hverken Kærsgård eller Bondens Marked, der gør det, hvis nogen skulle være i tvivl.... Vi er bittesmå.
Og selvom vi måske til tider kan føle os alene, så er vi det ikke. Vi kunne ikke leve foruden alle vores gode samarbejdspartnere. Men det er mig der står ansvar, når det kræves, og det skal jeg nok klare!
Som vores bedste mentor siger til mig i ny og næ: "Jette, jeg behøver ikke at forstå - jeg vil bare vide hvorfor!" Det, håber jeg, at ved nærværende har kunnet gøre. Synes jo, at jeg plejer at være ærlig og åben.
Og nu tilbage til arbejdet omkring Fjekræprojekt, Bondens Marked og Kærsgård.
Abonner på:
Opslag (Atom)
