Kærsgård

Kærsgård
Dansk Gås

tirsdag den 26. august 2014

En hyldest til det gode initiativ - og fuck janteloven!

For en del år siden, da Lars og jeg netop var flyttet her til egnen, drog vi af sted til Rødvig for at nyde en omgang frisk fisk. Vi var yngre og mere naive dengang - mange erfaringer er kommet til siden.

Vi ledte rundt i byen efter et sted, hvor de serverede den gode, friske fisk. Det er jo dog en havneby, og vi kunne se fiskekutterne.

Der var ingen frisk fisk at få - ej heller mad af en ordentlig kvalitet, så vi endte med at indtage en gang fish & chips lavet af paneret pengasius, som i hvert fald ikke landes i Rødvig, men nærmere i Metro. Chipsene var en omgang kedelige pommes frites - sikkert også fra Metro. Egentligt burde vi have ladet være, men nu var vi jo kommet ud.

Alt imens vi sad og spiste, blev der landet frisk fisk på kajen - og sendt til Hundested. Vi fik en lang næse og våde øjne, mens vi kiggede langt efter lastbilerne og lovede hinanden, at vi i hvert fald aldrig ville køre til Rødvig efter et måltid mad nogensinde mere!

Siden hen har jeg været forbi med en god ven - og det var ikke for at spise, men for at nyde landskabet. Vi sad og nød udsigten over alle de flotte sejlbåde. Han kender en del til både, så han kunne hurtigt vurdere, hvor mange millioner, der lå og flød langs Rødvig Havn. Jeg sad samtidig og kiggede rundt i havnen og undrede mig over, hvor de stakkels, rige mennesker dog skulle spise henne, og om det at være en del af sejlerfolket indebærer dårlig frituremad i de danske havne? Jeg blev belært om, at de som regel selv laver mad - og det kan jeg da godt forstå! Men en gang imellem kan man vel også under sin ferie ønske at have fri for at så ved madgryderne?

I år har jeg sørme været forbi hele to gange sammen med min husbond. Første gang i år var til Sankt Hans, hvor vi nød en omgang fish & chips tilberedt med friskfanget torsk, rigtige kartofler og hjemmelavet remoulade.

Og igen i aften har vi så været forbi og indtage årets allerbedste og mest ærlige måltid for vores vedkommende. Vi havde nemlig kniplingsbryllupsdag - og det skulle da fejres!

Det har begge gange været hos Lokal Kærlighed, som Martin Guf Becker Rasmussen åbnede tidligere i år. Vi kender Martin fra dengang, han var hos Nose to Tail i Kødbyen.

I går stod Taja Von Schlebaum-Baun og svingede med gryderne. Taja og hendes kunnen kender vi også i forvejen, så vi turde trygt lægge vores 13 års bryllupsdag i hendes hænder.

Hos Lokal Kærlighed bruger man frisklandet fisk og lokale råvarer - sådan som vi troede, det ville have været, da vi var forbi for en del år siden. Jeg kender flere af leverandørerne, og de bliver nævnt, så jeg ved det passer, når de siger, at råvarerne er friske og lokale.

Vi havde en herlig mandag aften med så dejlige smagsoplevelser, så englene endnu sidder og synger og spiller luftguitar på deres skyer.

Taja havde lavet en virkelig god middag til os. Menuen var:

  • Rejenuggets med broken gel med kamille 
  • Friteret grønkål med østersemulsion
  • Skaldyrssuppe med beder og grønolie
  • Confiteret gris med syltede løg, chips, bacon og løgpuré
  • Torsk med svampepuré, brændte løg og majs
  • Chokoladefondants og mokkais
Hertil fik vi Crémant de Loire, en god fed hvidvin og rødvin til desserten. Taja styrede hele middagen.

Jeg måtte give op efter grisen - mest fordi jeg ikke var på toppen i de her dage. Ærgerligt, at jeg ikke kunne fortsætte, men det var nu også rart at se Lars spise og nyde "den bedst stegte torsk nogensinde!" Alt var så lækkert afstemt. 


Så er det, man hører i vandrørene, at flere af de lokale ønsker Lokal Kærlighed hen et sted, hvor solen ikke skinner, fordi "nu kommer der jo sådan no'en kjøwenhawnere og ødelægger det for alle de andre spisesteder".

Hvem af de andre steder serverer ærlig og god mad tilberedt af lokale, gode råvarer? Bådene har vel i mange, mange generationer landet deres fisk i Rødvig, så hvorfor blev det til paneret pengasius?

Jeg bevæger mig ikke uden for min matrikel for at spise frituremad og/eller mad tilberedt på dårlige råvarer. Hvorfor i alverden skulle jeg det? Jeg kan få samme slags mad ved at cykle fire kilometer væk fra min matrikel. Men jeg gider godt køre 40 kilometer plus for at indtage et måltid, som Taja havde tilberedt til os i går.

Så vi var altså ikke kommet retur til Rødvig, hvis det ikke havde været for Taja og Martin Guf - bare I ved det! Her sidder hjertet for maden det rette sted. Måske de andre spisesteder i Rødvig kunne lære af Guf og Taja? Det er svært at tro på, så kommer vi retur til Rødvig, så er det igen for at indtage et godt måltid mad hos Lokal Kærlighed.

Måske andre kunne få lyst til at gøre en forskel i andre danske havnebyer? Det mangler! Måske flere af de sejlere som har hørt om Noma ville tænke: Ja de kan sgu noget med mad i Danmark. Men vi har haft de dårlige madoplevelser mange gange, når vi har rejst rundt som turister. Vi elsker at sidde og glo i en havn og spise frisk fisk og gode råvarer. En gang på Sejerø for flere år siden kunne vi udelukkende få friturestegt flæsk med persillesovs, så vi spiste hjemme hver aften. Ferien blev i øvrigt noget kort.... Maden i Karrebæksminde, Hvide Sande og mange andre steder er lige så jammerlig, men er dog fiskeforretninger.

Der er så få steder syd for København, hvor man få et godt måltid mad. De steder kræver som regel, at man er nypudset og i fineste skrud - selv en mandag aften. Og maden er som regel i et prisleje, som ligger udenfor, hvad min bankkonto kan kapere. Hos Lokal Kærlighed skal man ikke klage over, hverken for lidt mad eller for høje priser.

Må de der har noget dårligt at sige om Lokal Kærlighed lære at løfte blikket fra navlehøjde og se ud og op og i stedet lære at glæde sig over at sådan en gave er havnet i Rødvig Havn! Et spisested, der gør en stor forskel. Et spisested der tiltrækker folk langvejs fra. Jeg ville være lykkelig! Udover Stevns Klint kan I nu også byde på god, ærlig mad.

Og har I ikke været forbi endnu, så se at komme af sted, inden det lukker ned for vinteren den 30. september Vi glæder os, til I vender tilbage igen til næste år!

Og i øvrigt... Hvis nogen kunne tage Taja under sine vinger og sørge for, at hun får det sidste i hus af sin kokkeuddannelse, så vil jeg blive glad - sådan næsten mor-agtigt! Jeg sender de allerbedste anbefalinger af sted med hende. Hun har en stor varm stjerne hos os på Kærsgård. Lidt tosset er de kokke vel altid, men hun kan famne lave mad med stor kreativitet! Tag godt imod hende og hold øje med hende - hun skal nok blive til noget.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar