Agurketid

Her om sommeren, når det er agurketid, plejer det at være Dansk Folkeparti, der udnytter, at resten af Folketinget ligger i hængekøjen ude i sommerlandet. Denne sommer er det Dan Jørgensen, der har rejst sig og er gået ind for at skrive om de danske fødevarer.

Det er fint, at den danske fødevareminister opfordrer folk til at købe flere danske fødevarer, men hvad er det for danske fødevarer, han ønsker, vi skal købe?

Det kan jo kun være fødevarer produceret og distribueret af de store mastodonter, for det er dem, der sætter dagsordenen for fødevareproduktionen og -distributionen herhjemme. Og her er det ikke dyrevelfærd, kvalitet eller bevaring af danske arbejdspladser, der er med i overvejelserne. Her er drejer det sig om at få et ensartet produkt hurtigt og billigt. Her skal dyr og grønt vokse og reproducere sig hurtigt.

Argumentet om de danske arbejdspladser holder derfor heller ikke - og hvorfor skulle det kun gælde for fødevarerne? Hvorfor ikke via en samlet regering opfordre til også at købe dansk produceret, industri, tøj, it, møbler osv. - hvis det var danske arbejdspladser, det handlede om? Måske EU vil rynke på næsen....

Inden for alle mulige erhverv flyttes der arbejdspladser til udlandet, fordi det skal være billigt og hurtigt. Ting behøver kun at holde i kort tid. Vi behøver ikke tænke på kommende generationer. Jeg har da også flere gange fået købt for billigt, hvorefter "skidtet" går i stykker, og så tænker man: "Nå men pyt - det kostede jo heller ingenting, så vi smider det ud, for det kan ikke betale sig at reparere." Og tro mig - det er der mange, der tjener fedt på.

De små producenter herhjemme fremstiller kun til de få, til de bevidste og feinschmeckerne - og det være sig fødevarer, it, tøj, møbler osv. Og det bliver kun værre, tro mig. Vi har aldrig været så oplyste (eller forvirrede), som vi er lige nu. Men dansk landbrug og fødevareindustri er baseret på en produktion for masserne i ind- og udland - uden hensyntagen til andet end eksporttal og vækst.

Distribution og afsætning er de største problemer for os små producenter. Hvis vi skal have den gode kvalitet og den høje dyrevelfærd i vores produktion, så koster det. Når man er en mellemstor og lille producent, har man simpelthen ikke råd til at afsætte til andet end kunden selv, fordi det bliver for dyrt, for distributionsleddet jo også skal tjene penge på salget. Enten skal prisen så langt ned, så producenten taber penge, eller også bliver den ellers realistiske pris så høj, så produktet ikke kan sælges.

Supermarkederne vil da rigtig gerne have fødevarer af høj kvalitet fra de lokale producenter. Det vil da tage sig godt ud.

Jeg kender til en masse frygtelige eksempler på, hvor galt det kan gå, for supermarkederne giver ingen garanti eller tryghed til producenten, og det er åbenbart kutyme, at man ikke indgår kontakter producent og detailled imellem. Så detailledet kan så nemt springe fra efter for godt befindende, når man ellers står klar her med alle sine talenter og produkter - og det kan blive skæbnesvangert for producenten. Man har på ingen måde tryghed ved at få forhandlet sine produkter via detailledet - og det har vi som producent simpelthen ikke råd til.

Et andet eksempel, jeg kender til fra flere producenter, er, at detailledet køber en producents lokale kvalitetsprodukter og så dumper det prisen ned til minimum og under produktionsomkostningerne, så producenten i virkeligheden fører en umulig konkurrence med sig selv. Når der så næste gang skal handles bonde købmand imellem og prisen op på normalt niveau, så springer detaillledet igen fra. Nu opnåede købmanden jo det den ville - der kom kunder i butikken, så vi finder et nyt offer.

Detailledet er iskoldt - uanset hvad de melder ud om offentligt via slogans og reklamer. Det skal være hurtigt og billigt. Og det er desværre i detailledet hos supermarkederne langt de fleste fødevarer handles, for hvordan skal folket få tid til at karte rundt fra nær til fjern i en travl produktionshverdag?

Og alt det her bestemmer jo så også, hvordan vi bønder må indrette vores produktion. Vi er mange små bønder, der prøver at gøre en forskel, og det gør for mange af os, at dagen ikke består af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi arbejder meget og på de mest besværlige måder for at undgå at havne i kløerne på pengeinstitutterne. Og jeg forstår pengeinstitutterne, for hvilken gavn gør vi for vækst og indtjening? Vi er jo bare en flok idealister, der skal leve en drøm ud. Så vi skal hele tiden tænke i nye baner og nye netværk for at overleve.

Da jeg før i tiden var ansat i det frie erhverv, blev vi tit udsat for konsulenters "nye" tankegange. Det blev for mig efter mere end 25 år på det liberale arbejdsmarked til sidst til: "Åh nej ikke nu igen.... Ny vin på gamle flasker. Endnu en gang kurser, hvor vi som medarbejdere skal være glade og positive over "nye" tiltag. Og når der kommer nogle guldkorn og noget konstruktivt fra medarbejderne, så gemmes det væk, fordi det er for besværligt."

Så Dan Jørgensen - jeg ved, at der nu bliver sendt en masse konsulenter på banen med en dagligdag bestående af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi bønder skal igen, igen udfylde en masse papirer, vi ikke forstår, men ellers er vi ikke med i spillet. Vi skal deltage på en masse konsulentarrangerede kurser, så vi kan blive bedre til at gøre alt det vi ikke gider. Vi vil jo blot producere nogle gode fødevarer i kontakt med jord og dyr og køkken. Nu har jeg også igen fået min dosis af kurser og konsulenter, efter jeg er sprunget ud som bondekone, så nu vil jeg egentligt bare koncentrere mig om det, der giver mening.

Det er så letkøbt det du gør, beklager Dan Jørgensen. Jeg tror egentligt, at du gør af  bedste mening. Men nu lige nu er realiteten, at slagterierne for os små producenter er på et minimum og om et til to år, er de væk. Så begynd med at sikre, at vi har nogle små slagterier om føje år også. Det er så ekstremt vigtigt, for vi er mange der må give op, hvis vi skal fragte vores dyr til udlandet. Og det kan meget snart blive en realitet.

Hele den danske undergrund under de meget store er ved at dø, så kun de store bliver tilbage. Reglerne udformes, så det passer til de store, og det drukner vi under. Vi magter ikke alle de tåbelige regler og love, som ikke gavner andre end de store, fordi vi så kan kvæles til fordel for den ensartede billige fødevareindustri.

Vi mangler folk og konsulenter med et helhedsbillede af den danske råvareproduktion - fra lille til stor. Der skal være plads til alle, og så må folket selv vælge, men det nytter ikke, at de store kvæler ethvert lille initiativ på at gøre en forskel uden at folket ved, hvad der foregår.

Jeg har ellers været fortaler for at file på momsen, men det, tror jeg, kun kommer økologerne, til gode i vores sort/hvide verden. Men vi er så mange andre, der også prøver at gøre en forskel (og den diskussionsvej vil jeg slet ikke ned ad i denne klumme).

Vi er mange bønder herude på landet, der er i kontakt med jorden, vores dyr og vores fødevareproduktion. Men vi er sørme også i den grad i kontakt med en masse konsulenter m.m. der ikke aner, hvordan man holder dyr - eller behandler dem.

Hvad vil du, Dan Jørgensen, for jeg tvivler på at du vil tage kampen op med de store spillere for at kunne sikre et dansk varieret landbrug, hvor der ikke kun produceres raps og dårlige grise? Jeg ser store marker med bær er blevet erstattet af raps.

Vi er stadig ét af de lande i Europa, der bruger færrest penge på fødevarer. Så skulle du måske inddrage fødevarekulturer fra andre lande i dine undersøgelser, for de producerer ikke kun dårlige fødevarer i andre lande. Der fremstilles ganske høj kvalitet.

Vi er nogle lande i Europa, der burde gå sammen og lære af andre europæiske lande, så det var nok også en idé at inddrage dit netværk fra EU. Hvorfor er der stadig så mange danske kokke, der ønsker franske råvarer?

Ja - vi kan masser herhjemme i vores danske, oase - jomfruhummere og meget andet godt. Vi er en priviligeret lille oase - hvorfor fa'n skal det så være så trist, ensartet og kedeligt?