Her om sommeren, når det er agurketid, plejer det at være Dansk Folkeparti, der udnytter, at resten af Folketinget ligger i hængekøjen ude i sommerlandet. Denne sommer er det Dan Jørgensen, der har rejst sig og er gået ind for at skrive om de danske fødevarer.
Det er fint, at den danske fødevareminister opfordrer folk til at købe flere danske fødevarer, men hvad er det for danske fødevarer, han ønsker, vi skal købe?
Det kan jo kun være fødevarer produceret og distribueret af de store mastodonter, for det er dem, der sætter dagsordenen for fødevareproduktionen og -distributionen herhjemme. Og her er det ikke dyrevelfærd, kvalitet eller bevaring af danske arbejdspladser, der er med i overvejelserne. Her er drejer det sig om at få et ensartet produkt hurtigt og billigt. Her skal dyr og grønt vokse og reproducere sig hurtigt.
Argumentet om de danske arbejdspladser holder derfor heller ikke - og hvorfor skulle det kun gælde for fødevarerne? Hvorfor ikke via en samlet regering opfordre til også at købe dansk produceret, industri, tøj, it, møbler osv. - hvis det var danske arbejdspladser, det handlede om? Måske EU vil rynke på næsen....
Inden for alle mulige erhverv flyttes der arbejdspladser til udlandet, fordi det skal være billigt og hurtigt. Ting behøver kun at holde i kort tid. Vi behøver ikke tænke på kommende generationer. Jeg har da også flere gange fået købt for billigt, hvorefter "skidtet" går i stykker, og så tænker man: "Nå men pyt - det kostede jo heller ingenting, så vi smider det ud, for det kan ikke betale sig at reparere." Og tro mig - det er der mange, der tjener fedt på.
De små producenter herhjemme fremstiller kun til de få, til de bevidste og feinschmeckerne - og det være sig fødevarer, it, tøj, møbler osv. Og det bliver kun værre, tro mig. Vi har aldrig været så oplyste (eller forvirrede), som vi er lige nu. Men dansk landbrug og fødevareindustri er baseret på en produktion for masserne i ind- og udland - uden hensyntagen til andet end eksporttal og vækst.
Distribution og afsætning er de største problemer for os små producenter. Hvis vi skal have den gode kvalitet og den høje dyrevelfærd i vores produktion, så koster det. Når man er en mellemstor og lille producent, har man simpelthen ikke råd til at afsætte til andet end kunden selv, fordi det bliver for dyrt, for distributionsleddet jo også skal tjene penge på salget. Enten skal prisen så langt ned, så producenten taber penge, eller også bliver den ellers realistiske pris så høj, så produktet ikke kan sælges.
Supermarkederne vil da rigtig gerne have fødevarer af høj kvalitet fra de lokale producenter. Det vil da tage sig godt ud.
Jeg kender til en masse frygtelige eksempler på, hvor galt det kan gå, for supermarkederne giver ingen garanti eller tryghed til producenten, og det er åbenbart kutyme, at man ikke indgår kontakter producent og detailled imellem. Så detailledet kan så nemt springe fra efter for godt befindende, når man ellers står klar her med alle sine talenter og produkter - og det kan blive skæbnesvangert for producenten. Man har på ingen måde tryghed ved at få forhandlet sine produkter via detailledet - og det har vi som producent simpelthen ikke råd til.
Et andet eksempel, jeg kender til fra flere producenter, er, at detailledet køber en producents lokale kvalitetsprodukter og så dumper det prisen ned til minimum og under produktionsomkostningerne, så producenten i virkeligheden fører en umulig konkurrence med sig selv. Når der så næste gang skal handles bonde købmand imellem og prisen op på normalt niveau, så springer detaillledet igen fra. Nu opnåede købmanden jo det den ville - der kom kunder i butikken, så vi finder et nyt offer.
Detailledet er iskoldt - uanset hvad de melder ud om offentligt via slogans og reklamer. Det skal være hurtigt og billigt. Og det er desværre i detailledet hos supermarkederne langt de fleste fødevarer handles, for hvordan skal folket få tid til at karte rundt fra nær til fjern i en travl produktionshverdag?
Og alt det her bestemmer jo så også, hvordan vi bønder må indrette vores produktion. Vi er mange små bønder, der prøver at gøre en forskel, og det gør for mange af os, at dagen ikke består af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi arbejder meget og på de mest besværlige måder for at undgå at havne i kløerne på pengeinstitutterne. Og jeg forstår pengeinstitutterne, for hvilken gavn gør vi for vækst og indtjening? Vi er jo bare en flok idealister, der skal leve en drøm ud. Så vi skal hele tiden tænke i nye baner og nye netværk for at overleve.
Da jeg før i tiden var ansat i det frie erhverv, blev vi tit udsat for konsulenters "nye" tankegange. Det blev for mig efter mere end 25 år på det liberale arbejdsmarked til sidst til: "Åh nej ikke nu igen.... Ny vin på gamle flasker. Endnu en gang kurser, hvor vi som medarbejdere skal være glade og positive over "nye" tiltag. Og når der kommer nogle guldkorn og noget konstruktivt fra medarbejderne, så gemmes det væk, fordi det er for besværligt."
Så Dan Jørgensen - jeg ved, at der nu bliver sendt en masse konsulenter på banen med en dagligdag bestående af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi bønder skal igen, igen udfylde en masse papirer, vi ikke forstår, men ellers er vi ikke med i spillet. Vi skal deltage på en masse konsulentarrangerede kurser, så vi kan blive bedre til at gøre alt det vi ikke gider. Vi vil jo blot producere nogle gode fødevarer i kontakt med jord og dyr og køkken. Nu har jeg også igen fået min dosis af kurser og konsulenter, efter jeg er sprunget ud som bondekone, så nu vil jeg egentligt bare koncentrere mig om det, der giver mening.
Det er så letkøbt det du gør, beklager Dan Jørgensen. Jeg tror egentligt, at du gør af bedste mening. Men nu lige nu er realiteten, at slagterierne for os små producenter er på et minimum og om et til to år, er de væk. Så begynd med at sikre, at vi har nogle små slagterier om føje år også. Det er så ekstremt vigtigt, for vi er mange der må give op, hvis vi skal fragte vores dyr til udlandet. Og det kan meget snart blive en realitet.
Hele den danske undergrund under de meget store er ved at dø, så kun de store bliver tilbage. Reglerne udformes, så det passer til de store, og det drukner vi under. Vi magter ikke alle de tåbelige regler og love, som ikke gavner andre end de store, fordi vi så kan kvæles til fordel for den ensartede billige fødevareindustri.
Vi mangler folk og konsulenter med et helhedsbillede af den danske råvareproduktion - fra lille til stor. Der skal være plads til alle, og så må folket selv vælge, men det nytter ikke, at de store kvæler ethvert lille initiativ på at gøre en forskel uden at folket ved, hvad der foregår.
Jeg har ellers været fortaler for at file på momsen, men det, tror jeg, kun kommer økologerne, til gode i vores sort/hvide verden. Men vi er så mange andre, der også prøver at gøre en forskel (og den diskussionsvej vil jeg slet ikke ned ad i denne klumme).
Vi er mange bønder herude på landet, der er i kontakt med jorden, vores dyr og vores fødevareproduktion. Men vi er sørme også i den grad i kontakt med en masse konsulenter m.m. der ikke aner, hvordan man holder dyr - eller behandler dem.
Hvad vil du, Dan Jørgensen, for jeg tvivler på at du vil tage kampen op med de store spillere for at kunne sikre et dansk varieret landbrug, hvor der ikke kun produceres raps og dårlige grise? Jeg ser store marker med bær er blevet erstattet af raps.
Vi er stadig ét af de lande i Europa, der bruger færrest penge på fødevarer. Så skulle du måske inddrage fødevarekulturer fra andre lande i dine undersøgelser, for de producerer ikke kun dårlige fødevarer i andre lande. Der fremstilles ganske høj kvalitet.
Vi er nogle lande i Europa, der burde gå sammen og lære af andre europæiske lande, så det var nok også en idé at inddrage dit netværk fra EU. Hvorfor er der stadig så mange danske kokke, der ønsker franske råvarer?
Ja - vi kan masser herhjemme i vores danske, oase - jomfruhummere og meget andet godt. Vi er en priviligeret lille oase - hvorfor fa'n skal det så være så trist, ensartet og kedeligt?
tirsdag den 22. juli 2014
lørdag den 5. juli 2014
Kontrasterne
For mig er det en god dag, når jeg kan være på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads på Østerbro. Det summer af liv, og vi møder så mange dejlige mennesker. Vejret var med os i dag. Ingen regn og tilpas varme for os, som stod i skyggen. Vi nyder vores markeder på Østerbro.
Lad os sammen dyrke og udveksle det gode madhåndværk og de gode råvarer. Vi kan sammen kun blive bedre og lære af hinanden. Der er stadig mange ude i verden, som kan og vil det gode madhåndværk, så det smager fantastisk. Lad os holde fast i hinanden og sikre os på tværs af grænserne at det vil vi holde fast ved - det gode madhåndværk.
Og så er det godt at komme hjem igen til gården oven på en god dag. Omsætningen veksler, men det gør ikke noget, for vi har det så hyggeligt, og det er så rart at sidde herhjemme på gården med alle mine dyr og tænke på dagen, mens man ser på skyformationerne og tænker: Kommer der mon endelig regn?
Og vi er efterhånden flere kulturer, der mødes - både blandt kunder og stadeholdere. Mad skaber sammenhold på tværs. Lad os dyrke det noget mere på Bondens Marked.
Og så er det godt at komme hjem igen til gården oven på en god dag. Omsætningen veksler, men det gør ikke noget, for vi har det så hyggeligt, og det er så rart at sidde herhjemme på gården med alle mine dyr og tænke på dagen, mens man ser på skyformationerne og tænker: Kommer der mon endelig regn?
lørdag den 31. maj 2014
Fuglene på Kærsgård
Vi elsker vore dyr på Kærsgård.
Vi har her til aften igen haft en god stund i aftensolen på terrassen. Det bedste tv - gæs, høns, hunde og katte lige omkring os.
Så ja - nu sidder jeg her og venter. Lars sover. Gå nu i seng høns!
Vi har her til aften igen haft en god stund i aftensolen på terrassen. Det bedste tv - gæs, høns, hunde og katte lige omkring os.
Vi iagttager hinanden, og der er en vis tryghed. Gæssene lægger sig og enten pudser fjerene eller lægger hovedet under vingen lige op og ned af os. Det må være tillid - eller nysgerrighed.
Nu har vi så problemet - nu vil jeg egentligt gerne i seng. Så til jer andre: At gå i seng samtidig med hønsene, betyder at man må vente til at gå i seng til klokken er ca. 23!
Så ja - nu sidder jeg her og venter. Lars sover. Gå nu i seng høns!
søndag den 25. maj 2014
Bondens Marked, integriteten og bolden op til folket!
Der er masser af store fødevarearrangementer i Danmark, som Bondens Marked er misundelig på. Misundelig - fordi de tiltrækker kendisser, masser af mennesker, omtale - og dermed penge til at kunne udvikle sig.
Det må vi sige, at vi ikke formår på Bondens Marked. Lars og jeg kæmper vores brave kamp i forhold til integritet og formidling. Vi vil til enhver tid sige nej tak til at havne i lommen på Danish Crown, Arla - og alt det store, som der også skal være plads til i den hellige eksports navn - hvis de så også bare gav plads til de små, de innovative, små knoklere. Men det gør de jo ikke. De små skal tromles ned. Det er en anden diskussion, men relevant i denne sammenhæng.
Men hvorfor kan vi ikke tiltrække flere, der vil være aktivt med i Bondens Marked og fremme lokale fødevarer? Hvorfor kan vi ikke tiltrække flere publikummer til vores arrangementer?
Jeg drømmer om et Bondens Marked med masser af aktiviteter for børn og voksne, med levende dyr, med oplysning, med formidling imellem bonde og kunde. Et sted hvor vi sammen kan gøre en forskel.
Vi får kritik fra mange om, at der er for få aktiviteter på Bondens Marked - jamen så byd da ind og tag bolden! Jette og Lars kan ikke køre bolden videre alene.
Take it - or leave it! Det er her jeg er nået til. Og jeg gider ikke, at I smækker mig det røde Ø-mærke op i hovedet.
Byd ind! Vi er uafhængige! Vi vil det bedste!
Det må vi sige, at vi ikke formår på Bondens Marked. Lars og jeg kæmper vores brave kamp i forhold til integritet og formidling. Vi vil til enhver tid sige nej tak til at havne i lommen på Danish Crown, Arla - og alt det store, som der også skal være plads til i den hellige eksports navn - hvis de så også bare gav plads til de små, de innovative, små knoklere. Men det gør de jo ikke. De små skal tromles ned. Det er en anden diskussion, men relevant i denne sammenhæng.
Men hvorfor kan vi ikke tiltrække flere, der vil være aktivt med i Bondens Marked og fremme lokale fødevarer? Hvorfor kan vi ikke tiltrække flere publikummer til vores arrangementer?
Jeg drømmer om et Bondens Marked med masser af aktiviteter for børn og voksne, med levende dyr, med oplysning, med formidling imellem bonde og kunde. Et sted hvor vi sammen kan gøre en forskel.
Vi får kritik fra mange om, at der er for få aktiviteter på Bondens Marked - jamen så byd da ind og tag bolden! Jette og Lars kan ikke køre bolden videre alene.
Take it - or leave it! Det er her jeg er nået til. Og jeg gider ikke, at I smækker mig det røde Ø-mærke op i hovedet.
Byd ind! Vi er uafhængige! Vi vil det bedste!
onsdag den 14. maj 2014
EU valg lige om lidt - og det sort/hvide
Dette indlæg er ikke baseret på fakta og undersøgelser. Det er baseret på, hvad jeg føler og fornemmer som bonde, forbruger, menneske og som medlem af det bedste netværk, der hedder livet og alt det omkring mig.
Som alt andet vi gør her på Kærsgård, gør vi det med hjertet og på vores helt egen måde. Derfor er vi heller ikke medlemmer af nogen forening, vi skal arbejde for eller betale til - andet end EU.
Om lidt skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere Danmark i EU-parlamentet. Jeg har deltaget i diverse tests og prøvet at sætte mig lidt i, hvad kandidaterne vil med EU.
Og som alt andet er de dér tests sort/hvide: Vil du have, at EU oversvømmes af illegal arbejdskraft? Vil du have EU bestemmer alting? Vil du have, at EU-borgernes frie bevægelighed afskaffes? Måske sat lidt på spidsen, men det kan godt være at det er sådan, jeg føler de vil have svarene i de tests, jeg prøver. Og jeg er i tvivl. Jeg er megameget i tvivl. Og der er ingen felter, hvor jeg kan svare: Gråzone!
Det er åbenbart Margrete Auken, jeg skal stemme på, siger de dér tests. Jeg vil bare gerne sætte min stemme på én, der var lidt yngre og havde nye, friske øjne på EU - beklager Margrete - jeg har stor respekt for dit arbejde, men nu må der altså nye, friske øjne på, så måske skulle de gamle bakke mere op om de yngre - bare et forslag om noget, der gælder i den virkelige verden, hvor man er over salgsdato, når man har rundet de 50 år? Måske burde alle gøre som Venstresocialisterne i gamle dage - "du har en begrænset periode i rampelyset - og så er det ud til andre opgaver!" Det fungerer faktisk også fint i USA. Så prøv lidt forskelligt her i livet fremfor at hænge fast i den samme taburet.
Jeg tror på det grå guld, som jeg jo også er ved at være en del af. Jeg tror på de unge, de gamle - og dem midt imellem. Vi har alle en funktion her i livet med vores viden og kompetencer. Men træk nu på hinandens viden og erfaring på tværs her i livet. Det har også noget med det sort/hvide at gøre, for en post i EU- parlamentet er for mig enten en post, man får når man er på vej op eller på vej ud af politik. Det er lettere at få en elev- eller retrætepost som politiker i EU end det er i danske erhvervsliv.
Jeg tror på et samlet EU. Men det skal være et mere gennemsigtigt EU uden et Stillehav fyldt af embedsmænd og jurister. Der går ikke en dag herpå Kærsgård uden, at vi får en sammenknebne øjne (modsat en øjenåbner): "Nej det kan ikke være rigtigt, at de igen skal bestemme det", siger vi til hinanden. "Det er igen nogle embedsmænd, der ikke har forbindelse til jorden, der synes det skal være sådan!" Logikken er ophørt. Lars kammer over, og jeg skal stryge ham over panden, for man får jo åndenød af klaustrofobi i det her EU.
Som bestyrelsen for Bondens Marked siger: Der er grænser for hvor langt jeg skal byde dem på af detaljer. Det samme burde gælde for EU. Tænk stort og ikke i krumme agurker!
Det EU, jeg drømmer om, bliver aldrig en realitet. Det er lige så sikkert som Amen i kirken!
Og nu vil jeg så citere Asger Aamund. Han blev spurgt om, hvorfor han ikke stillede op til Folketinget og svarede: "Hvis jeg skal være en del af dansk politik, vil jeg være diktator!" Sådan har jeg det også, for det gør det lettere at få gennemført de gode ideer.
Så jeg drømmer om et EU:
Og eftersom alle mine drømme er utopier, så skal jeg jo være diktator for at gennemføre dem. Jeg stemmer for, at vi farver EU i alle farver og ikke kun sort og hvid.
Mange kærlige hilsner fra den naive
Som alt andet vi gør her på Kærsgård, gør vi det med hjertet og på vores helt egen måde. Derfor er vi heller ikke medlemmer af nogen forening, vi skal arbejde for eller betale til - andet end EU.
Om lidt skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere Danmark i EU-parlamentet. Jeg har deltaget i diverse tests og prøvet at sætte mig lidt i, hvad kandidaterne vil med EU.
Og som alt andet er de dér tests sort/hvide: Vil du have, at EU oversvømmes af illegal arbejdskraft? Vil du have EU bestemmer alting? Vil du have, at EU-borgernes frie bevægelighed afskaffes? Måske sat lidt på spidsen, men det kan godt være at det er sådan, jeg føler de vil have svarene i de tests, jeg prøver. Og jeg er i tvivl. Jeg er megameget i tvivl. Og der er ingen felter, hvor jeg kan svare: Gråzone!
Det er åbenbart Margrete Auken, jeg skal stemme på, siger de dér tests. Jeg vil bare gerne sætte min stemme på én, der var lidt yngre og havde nye, friske øjne på EU - beklager Margrete - jeg har stor respekt for dit arbejde, men nu må der altså nye, friske øjne på, så måske skulle de gamle bakke mere op om de yngre - bare et forslag om noget, der gælder i den virkelige verden, hvor man er over salgsdato, når man har rundet de 50 år? Måske burde alle gøre som Venstresocialisterne i gamle dage - "du har en begrænset periode i rampelyset - og så er det ud til andre opgaver!" Det fungerer faktisk også fint i USA. Så prøv lidt forskelligt her i livet fremfor at hænge fast i den samme taburet.
Jeg tror på det grå guld, som jeg jo også er ved at være en del af. Jeg tror på de unge, de gamle - og dem midt imellem. Vi har alle en funktion her i livet med vores viden og kompetencer. Men træk nu på hinandens viden og erfaring på tværs her i livet. Det har også noget med det sort/hvide at gøre, for en post i EU- parlamentet er for mig enten en post, man får når man er på vej op eller på vej ud af politik. Det er lettere at få en elev- eller retrætepost som politiker i EU end det er i danske erhvervsliv.
Jeg tror på et samlet EU. Men det skal være et mere gennemsigtigt EU uden et Stillehav fyldt af embedsmænd og jurister. Der går ikke en dag herpå Kærsgård uden, at vi får en sammenknebne øjne (modsat en øjenåbner): "Nej det kan ikke være rigtigt, at de igen skal bestemme det", siger vi til hinanden. "Det er igen nogle embedsmænd, der ikke har forbindelse til jorden, der synes det skal være sådan!" Logikken er ophørt. Lars kammer over, og jeg skal stryge ham over panden, for man får jo åndenød af klaustrofobi i det her EU.
Som bestyrelsen for Bondens Marked siger: Der er grænser for hvor langt jeg skal byde dem på af detaljer. Det samme burde gælde for EU. Tænk stort og ikke i krumme agurker!
Det EU, jeg drømmer om, bliver aldrig en realitet. Det er lige så sikkert som Amen i kirken!
Og nu vil jeg så citere Asger Aamund. Han blev spurgt om, hvorfor han ikke stillede op til Folketinget og svarede: "Hvis jeg skal være en del af dansk politik, vil jeg være diktator!" Sådan har jeg det også, for det gør det lettere at få gennemført de gode ideer.
Så jeg drømmer om et EU:
- Hvor der er lige konkurrence - alle imellem
- Hvor der er plads til både små og store. Vi kan ikke leve uden hinanden!
- Hvor pengene bruges til at gøre EU bedre og ikke på papirarbejde og embedsmænd, der dræber al initiativ
- Hvor verdenen hverken er sort, hvid eller rød
- Hvor papirarbejdet og det selviske fylder mindre - hvorfor skal der fx bruges skattekroner på, at parlamentet flytter frem og tilbage imellem Bruxelles og Strasbourg? Vi er da som borgere ligeglade med, hvor I holder til, for det er penge ud i luften
- Hvor varerne lettere kan bevæge sig over landenes grænser. Fx at afholde et marked med udenlandske deltagere - det er "en by i Rusland". Og får man hjælp til at hitte ud det - næh. Så meget for varernes frie bevægelighed over grænserne
- Hvor det er lettere at samarbejde med bønder eller andre producenter fra fx Rumænien, Aserbajdsjan eller Finland, for vores verden er forunderlig og fuld af muligheder
- Hvor det er muligt at udnytte - på den gode måde - denne verden fyldt med muligheder og ikke begrænsninger
- Hvor demokrati kan betale sig
- Hvor der er kort vej fra den gode, frugtbare idé til handling
- Hvor der er flere varme end kolde hænder (holder af det udtryk) og de varme frem for de kolde får mere indflydelse
- Hvor de ,der træder ved siden af ,bliver straffet i stedet for os , der gør det gode, bliver overdynget med regler. Her bør flertallet have ret og ikke de mennesker der gør forkert!
- Hvor det ikke kan betale sig at være en hykler
Og eftersom alle mine drømme er utopier, så skal jeg jo være diktator for at gennemføre dem. Jeg stemmer for, at vi farver EU i alle farver og ikke kun sort og hvid.
Mange kærlige hilsner fra den naive
onsdag den 12. februar 2014
Jeg drømmer om at flytte til Norge.....
Vi har i dag haft besøg af godt tyve entusiastiske nordmænd fra Bondens Marked omkring Oslo området.
De var hernede for dels at være sammen på en tur, hvor de kunne udveksle erfaringer med hinanden på Oslo-færgen, dels for at se Torvehallerne, som de syntes var vældig dyr - og så for at besøge Kærsgård og høre om Bondens Marked her i Danmark.
Der var ikke så meget, vi kunne lære dem om Bondens Marked i Danmark, for de er meget længere fremme i Norge. Til gengæld har vi lært meget af dem, for de ville så gerne fortælle om Bondens Marked i Norge, og de erfaringer de havde gjort sig.
De kører gerne 250 km hver lørdag ad snirklede veje med deres varer for at sælge dem til Oslos borgere - og det kan betale sig, siger de! Bare man holder ud, hænger fast og bliver ved. I 2013 blev der omsat for 52 mio. NKR på Bondens Marked i Norge - ja der gjorde så.
De har også en dejlig mangfoldighed med ost, fisk, brød, honning, skovens urter, grøntsager, bær kager - ja alt hvad hjertet kan begære. Fødevarer tilberedt, dyrket og avlet i små og store landbrug, hvor hjertet sidder på rette sted. De repræsenterede en mangfoldighed, som vi kan kun drømme om herhjemme på Bondens Marked.
De får - bl.a. via Bondens Marked i Norge - skabt og oprettet gode arbejdspladser ude på landet med deres "ysterier", bagerier og andre små fremstillinger - set med de danske mastodonters målestok. Nogle af de norske bønder, der besøgte os i dag, havde ikke et ubetydeligt antal af arbejdspladser tilknyttet deres produktion. Her var ingen industriproduktioner (I ved hvem jeg mener), der truede deres eksistens.
Jeg hæftede mig med en bemærkning: "Jamen vi bruger dansk landbrug som skræmmeeksempel - sådan skal vi ALDRIG blive!" Det blev sagt stille og roligt; som nu nordmænd siger det og med armene over kors.
De har deres produktion hjemme på gården, eventuelt en gårdbutik - og Bondens Marked i Norge at afsætte deres varer på.
Jeg var grøn af misundelse. Bare blandt denne lille flok, som besøgte os i dag, var der flere, der fremstillede oste og rømme, og flere, der bagte brød og kager. De opfattede ikke hinanden som konkurrenter, som vi gør herhjemme. De hjalp hinanden. Norge er stort land i kvadratmeter. I indbyggertal er vi vel ens -omkring de fem millioner.
Afstandene er meget større i Norge. Når vi fortalte, at Kærsgård for en københavner er laaaangt væk ude på landet (65 kilometer), så det er uoverkommeligt, så de på mig, som jeg sagde at jorden er trekantet.... Det blev sagt med et smil: "Så må I jo sørge for overnatning... "
Hvorfor føler jeg så at jeg må skrive om det her?
Jamen grunden til, at vi satte Bondens Marked i søen var jo netop at sikre diversiteten. Vi ville være med at sikre, at der var liv på landet, at der kunne være mindre mejerier, mindre bagerier, mindre mosterier i lokalsamfundene - jamen hele paletten! Det skulle være til glæde for danskernes fornemmelse for råvarerne, årstiderne - diversiteten. Der skulle igen være en direkte kontakt imellem kunde og bonde/producent.
Nu har Bondens Marked eksisteret siden 24. september 2007. Og er vi blevet en succes?
I mine tanker er vi på vej, men det er en lang sej kamp endnu. Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville så svært. Det sværeste er at finde producenterne og få dem til at stille op mere end én gang. Netop derfor må jeg sige nej tak til at få flere Bondens Markeder stablet på benene rundt om i Danmark. Der er alt for få producenter i Danmark - især af dem, der har overskuddet til at stille op og fortælle om det glade budskab om deres produktion.
Men nej - ikke engang i København er Bondens Marked en succes. I Norge hedder det sig: Få et Bondens Marked i gang i dit lokalområde, så kan du herefter blive kvalificeret til at stille op i Oslo. Tænk sig om vi kunne nå
hertil!
Men vi er ikke hængemuler her på Kærsgård. Vi må bare erkende, at det i Danmark tager længere tid at få (gen)etableret kontakten imellem bonde og kunde. Det tager endnu længere tid - og masser af mod - at turde slå sig ned med eget mejeri eller bageri osv. Vi er blevet så industrialiserede herhjemme, så man som lille ildsjæl og entusiast ikke tør blinke med øjnene, for så kommer "de" efter os.
Vi har meget på hjerte hos Kærsgård og Bondens Marked, men vi passer også på, at vi ikke støder nogen, for så kan tæppet hurtigt rives væk under os. Jeg vil jo ellers mene, at der burde være plads til alle i Danmark - små som store producenter; ildsjæle og industrier. Hvorfor er der ikke plads til det hele herhjemme?
På mine dårlige dage kan jeg tænke at hvorfor fanden skal jeg blive ved med at kæmpe denne her kamp? Hvad rykker jeg på? Jeg lægger hele mit liv i det her. Der er masser af (dårligt) tv om dansk landbrug og de danske madvaner kommenteret af masser af "eksperter", men ændrer det noget ved forbrugsvanerne? Mikroskopisk....
Dukker vi som små producenter hovedet herhjemme? Ja vi gør! Skal vi samarbejde mere? Gu' ska' vi så - ellers er der snart ingen tilbage, så derfor er vi heller ikke konkurrenter!
Besøget her i dag styrker min tro på at vi skal gøre noget mere sammen på nordisk plan. Vi har fået sået et lille spædt korn i dag, som vi skal bygge videre på. Bondens Marked har fået et lille spark bag i dag, som kan bringe os videre.
Men der er også meget at gøre på nationalt plan - så meld jer hos Bondens Marked - bondensmarked@bondensmarked.dk som frivillig, som bidragsyder, koordinator, som - hvad du nu synes du kan byde ind med! Nu skal vi videre og fremad!
.. og om lidt er jeg taget til Norge for at besøge mine nye venner/producenter
PS: Der er ingen sne, siger de!
De var hernede for dels at være sammen på en tur, hvor de kunne udveksle erfaringer med hinanden på Oslo-færgen, dels for at se Torvehallerne, som de syntes var vældig dyr - og så for at besøge Kærsgård og høre om Bondens Marked her i Danmark.
Der var ikke så meget, vi kunne lære dem om Bondens Marked i Danmark, for de er meget længere fremme i Norge. Til gengæld har vi lært meget af dem, for de ville så gerne fortælle om Bondens Marked i Norge, og de erfaringer de havde gjort sig.
De kører gerne 250 km hver lørdag ad snirklede veje med deres varer for at sælge dem til Oslos borgere - og det kan betale sig, siger de! Bare man holder ud, hænger fast og bliver ved. I 2013 blev der omsat for 52 mio. NKR på Bondens Marked i Norge - ja der gjorde så.
De har også en dejlig mangfoldighed med ost, fisk, brød, honning, skovens urter, grøntsager, bær kager - ja alt hvad hjertet kan begære. Fødevarer tilberedt, dyrket og avlet i små og store landbrug, hvor hjertet sidder på rette sted. De repræsenterede en mangfoldighed, som vi kan kun drømme om herhjemme på Bondens Marked.
De får - bl.a. via Bondens Marked i Norge - skabt og oprettet gode arbejdspladser ude på landet med deres "ysterier", bagerier og andre små fremstillinger - set med de danske mastodonters målestok. Nogle af de norske bønder, der besøgte os i dag, havde ikke et ubetydeligt antal af arbejdspladser tilknyttet deres produktion. Her var ingen industriproduktioner (I ved hvem jeg mener), der truede deres eksistens.
Jeg hæftede mig med en bemærkning: "Jamen vi bruger dansk landbrug som skræmmeeksempel - sådan skal vi ALDRIG blive!" Det blev sagt stille og roligt; som nu nordmænd siger det og med armene over kors.
De har deres produktion hjemme på gården, eventuelt en gårdbutik - og Bondens Marked i Norge at afsætte deres varer på.
Jeg var grøn af misundelse. Bare blandt denne lille flok, som besøgte os i dag, var der flere, der fremstillede oste og rømme, og flere, der bagte brød og kager. De opfattede ikke hinanden som konkurrenter, som vi gør herhjemme. De hjalp hinanden. Norge er stort land i kvadratmeter. I indbyggertal er vi vel ens -omkring de fem millioner.
Afstandene er meget større i Norge. Når vi fortalte, at Kærsgård for en københavner er laaaangt væk ude på landet (65 kilometer), så det er uoverkommeligt, så de på mig, som jeg sagde at jorden er trekantet.... Det blev sagt med et smil: "Så må I jo sørge for overnatning... "
Hvorfor føler jeg så at jeg må skrive om det her?
Jamen grunden til, at vi satte Bondens Marked i søen var jo netop at sikre diversiteten. Vi ville være med at sikre, at der var liv på landet, at der kunne være mindre mejerier, mindre bagerier, mindre mosterier i lokalsamfundene - jamen hele paletten! Det skulle være til glæde for danskernes fornemmelse for råvarerne, årstiderne - diversiteten. Der skulle igen være en direkte kontakt imellem kunde og bonde/producent.
Nu har Bondens Marked eksisteret siden 24. september 2007. Og er vi blevet en succes?
I mine tanker er vi på vej, men det er en lang sej kamp endnu. Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville så svært. Det sværeste er at finde producenterne og få dem til at stille op mere end én gang. Netop derfor må jeg sige nej tak til at få flere Bondens Markeder stablet på benene rundt om i Danmark. Der er alt for få producenter i Danmark - især af dem, der har overskuddet til at stille op og fortælle om det glade budskab om deres produktion.
Men nej - ikke engang i København er Bondens Marked en succes. I Norge hedder det sig: Få et Bondens Marked i gang i dit lokalområde, så kan du herefter blive kvalificeret til at stille op i Oslo. Tænk sig om vi kunne nå
hertil!
Men vi er ikke hængemuler her på Kærsgård. Vi må bare erkende, at det i Danmark tager længere tid at få (gen)etableret kontakten imellem bonde og kunde. Det tager endnu længere tid - og masser af mod - at turde slå sig ned med eget mejeri eller bageri osv. Vi er blevet så industrialiserede herhjemme, så man som lille ildsjæl og entusiast ikke tør blinke med øjnene, for så kommer "de" efter os.
Vi har meget på hjerte hos Kærsgård og Bondens Marked, men vi passer også på, at vi ikke støder nogen, for så kan tæppet hurtigt rives væk under os. Jeg vil jo ellers mene, at der burde være plads til alle i Danmark - små som store producenter; ildsjæle og industrier. Hvorfor er der ikke plads til det hele herhjemme?
På mine dårlige dage kan jeg tænke at hvorfor fanden skal jeg blive ved med at kæmpe denne her kamp? Hvad rykker jeg på? Jeg lægger hele mit liv i det her. Der er masser af (dårligt) tv om dansk landbrug og de danske madvaner kommenteret af masser af "eksperter", men ændrer det noget ved forbrugsvanerne? Mikroskopisk....
Dukker vi som små producenter hovedet herhjemme? Ja vi gør! Skal vi samarbejde mere? Gu' ska' vi så - ellers er der snart ingen tilbage, så derfor er vi heller ikke konkurrenter!
Besøget her i dag styrker min tro på at vi skal gøre noget mere sammen på nordisk plan. Vi har fået sået et lille spædt korn i dag, som vi skal bygge videre på. Bondens Marked har fået et lille spark bag i dag, som kan bringe os videre.
Men der er også meget at gøre på nationalt plan - så meld jer hos Bondens Marked - bondensmarked@bondensmarked.dk som frivillig, som bidragsyder, koordinator, som - hvad du nu synes du kan byde ind med! Nu skal vi videre og fremad!
.. og om lidt er jeg taget til Norge for at besøge mine nye venner/producenter
PS: Der er ingen sne, siger de!
onsdag den 6. november 2013
Fjerkræ og eksperter!
Jeg skulle lige tage mig sammen - være i humør og have fred og ro omkring mig. Vi fanger ænder ind sammen med gode hjælpere i øjeblikket, så der skulle lige en pause i skræppen, rappen og mudder - og køreturene frem og tilbage til Dannemare helt nede ved Nakskov, hvor vi får slagtet vores gæs, ænder og kyllinger, før jeg havde mod på at se programmet fra i går.
Vi er ellers holdt på med at se langt de fleste danske madprogrammer her på Kærsgård. De er simpelthen så belærende og kedelige - og fyldt med fejl. Det vrimler med eksperter, der nok ved, hvordan tingene skal være og vil belære os om, hvad vi skal indtage af mad! Eller også er det kendte eller ukendte mennesker, der dyster i at lave ligegyldig mad. Det kunne lige så godt være en ludo-konkurrence, for det gælder bare om gamet, og at man er på!
Vi nyder til gengæld at se flere af de engelske madprogrammer om kampen for at få fremstillet de gode fødevarer ude på landet. Her hører man sjældent eksperterne udtale sig. Det er blot menigmand, der har brugt tid, erfaring, penge, flid og sin ildsjæl på at føre det ud i livet, som han/hun har drømt om. Og måske kommer der så én forbi med gode råd, som kan hjælpe.
Nå! men i går blev der sendt et program om produktionen af ænder i hhv. Danmark, England og andre steder. Bitz & Frisk er netop ét af de programmer, vi har valgt ikke at se. Det bliver sendt sent, og når det har været sendt, har vi fornemmet, at det delte vandene så meget, så det kun kunne være spild af vores tid.
På Kærsgård lever vi efter devisen: Varieret mad! Vi spiser sådan set lige, hvad vi har lyst til - bare råvarerne er i orden! En gang imellem springer vi over, hvor gærdet er lavest og fortyder det så bagefter, men det kan være nødvendigt indimellem. Vi spiser bl.a. smør, olivenolien, fedt, kød, grøntsager, mælkeprodukter, brød, salt, krydderier - meget lidt frugt. Og så drikker vi kaffe, vand, vin og øl!
Alle ekspertråd glider henover hovedet på os. Allerede som barn hørte jeg mit første kostråd, som har fulgt mig lige siden. Min Mor havde på et tidspunkt læst, at "etellerandet" var usundt og ville lufte sin bekymring med vores familielægepar. Lægeparret rystede blot på hovedet og svarede: "Man skal spise tomater, så længe de er sunde!" Ment som at man ved jo aldrig, hvad de eksperter finder på i morgen. Så nyd tilværelsen og råvarerne, var rådet fra doktorparret - allerede den gang tilbage i tresserne!
Dagens hold af ænder samt nogle få gæs er kørt af sted til slagteriet i Dannemare med Lars og vores gode hjælpere, og jeg kunne nu sætte mig ned, trække vejret dybt og gå i gang med Bitz & Frisk - og ænderne.
Jeg kunne jo så se, at andre danske andeproducenter har de samme problemer med fx ændernes bentøj, som vi har - og i det hele taget i kvaliteten af det råmateriale, vi alle har adgang til herhjemme. Det har jeg tidligere skrevet om via Det Danske Fjerkræprojekt, så det behøver jeg ikke komme ind på her. Men få mig bare i gang, for kampen er i gang og er ikke opgivet!
Nu har jeg set en bestemt sekvens igennem nogle gange i programmet. Yvonne Johansen fra Dyrenes Beskyttelse står skråsikkert og fortæller, at der ikke findes ét dansk andeslagteri i Danmark længere. De har sågar udgivet en andeguide, hvor det bliver nævnt i.
Det passer simpelthen ikke! Vi er flere, der i dag er noget pikerede over, at Dyrenes Beskyttelse kan sige det på Danmarks Radio, og at Danmarks Radio ikke engang har undersøgt det, inden de bringer det! Vi er faktisk flere producenter af ænder og andet fjerkræ, der sætter en ære i at vores fjerkræ bliver opdrættet og slagtet herhjemme. Og de få slagterier, der er tilbage i Danmark, kæmper en brav kamp for at overleve. Det er blevet så besværligt at klare sig som slagteri herhjemme, men der er nogle få tilbage endnu, og vi er flere producenter, der til enhver tid vil bakke op om dem.
Hos Kærsgård dropper vi vores produktion af fjerkræ den dag, vi ikke kan få slagtet herhjemme mere. Jeg er sikker på flere andre også vil opgive. Det kan godt være, at det de siger hos Danmarks Radio er forkert, men det kan meget vel blive sandhed om kort tid - men sådan at aflive dem i utide - det syntes jeg altså lige var for groft!
Det kan godt være, at man ikke kan se dansk slagtet fjerkræ i supermarkederne, men det er jo derfor vi andre har taget kampen op. Så tag fat i din lokale gårdbutik, kig ham/hende i øjnene og få lavet en aftale om vi støtter hinanden, så fjerkræ stadig kan blive udruget, opdrættet og slagtet herhjemme!
Så kommer vi også til kvaliteten - det skal der også gøres noget ved. Det kræver at vi sammen gør noget ved det.
Vi er ellers holdt på med at se langt de fleste danske madprogrammer her på Kærsgård. De er simpelthen så belærende og kedelige - og fyldt med fejl. Det vrimler med eksperter, der nok ved, hvordan tingene skal være og vil belære os om, hvad vi skal indtage af mad! Eller også er det kendte eller ukendte mennesker, der dyster i at lave ligegyldig mad. Det kunne lige så godt være en ludo-konkurrence, for det gælder bare om gamet, og at man er på!
Vi nyder til gengæld at se flere af de engelske madprogrammer om kampen for at få fremstillet de gode fødevarer ude på landet. Her hører man sjældent eksperterne udtale sig. Det er blot menigmand, der har brugt tid, erfaring, penge, flid og sin ildsjæl på at føre det ud i livet, som han/hun har drømt om. Og måske kommer der så én forbi med gode råd, som kan hjælpe.
Nå! men i går blev der sendt et program om produktionen af ænder i hhv. Danmark, England og andre steder. Bitz & Frisk er netop ét af de programmer, vi har valgt ikke at se. Det bliver sendt sent, og når det har været sendt, har vi fornemmet, at det delte vandene så meget, så det kun kunne være spild af vores tid.
På Kærsgård lever vi efter devisen: Varieret mad! Vi spiser sådan set lige, hvad vi har lyst til - bare råvarerne er i orden! En gang imellem springer vi over, hvor gærdet er lavest og fortyder det så bagefter, men det kan være nødvendigt indimellem. Vi spiser bl.a. smør, olivenolien, fedt, kød, grøntsager, mælkeprodukter, brød, salt, krydderier - meget lidt frugt. Og så drikker vi kaffe, vand, vin og øl!
Alle ekspertråd glider henover hovedet på os. Allerede som barn hørte jeg mit første kostråd, som har fulgt mig lige siden. Min Mor havde på et tidspunkt læst, at "etellerandet" var usundt og ville lufte sin bekymring med vores familielægepar. Lægeparret rystede blot på hovedet og svarede: "Man skal spise tomater, så længe de er sunde!" Ment som at man ved jo aldrig, hvad de eksperter finder på i morgen. Så nyd tilværelsen og råvarerne, var rådet fra doktorparret - allerede den gang tilbage i tresserne!
Dagens hold af ænder samt nogle få gæs er kørt af sted til slagteriet i Dannemare med Lars og vores gode hjælpere, og jeg kunne nu sætte mig ned, trække vejret dybt og gå i gang med Bitz & Frisk - og ænderne.
Jeg kunne jo så se, at andre danske andeproducenter har de samme problemer med fx ændernes bentøj, som vi har - og i det hele taget i kvaliteten af det råmateriale, vi alle har adgang til herhjemme. Det har jeg tidligere skrevet om via Det Danske Fjerkræprojekt, så det behøver jeg ikke komme ind på her. Men få mig bare i gang, for kampen er i gang og er ikke opgivet!
Nu har jeg set en bestemt sekvens igennem nogle gange i programmet. Yvonne Johansen fra Dyrenes Beskyttelse står skråsikkert og fortæller, at der ikke findes ét dansk andeslagteri i Danmark længere. De har sågar udgivet en andeguide, hvor det bliver nævnt i.
Det passer simpelthen ikke! Vi er flere, der i dag er noget pikerede over, at Dyrenes Beskyttelse kan sige det på Danmarks Radio, og at Danmarks Radio ikke engang har undersøgt det, inden de bringer det! Vi er faktisk flere producenter af ænder og andet fjerkræ, der sætter en ære i at vores fjerkræ bliver opdrættet og slagtet herhjemme. Og de få slagterier, der er tilbage i Danmark, kæmper en brav kamp for at overleve. Det er blevet så besværligt at klare sig som slagteri herhjemme, men der er nogle få tilbage endnu, og vi er flere producenter, der til enhver tid vil bakke op om dem.
Hos Kærsgård dropper vi vores produktion af fjerkræ den dag, vi ikke kan få slagtet herhjemme mere. Jeg er sikker på flere andre også vil opgive. Det kan godt være, at det de siger hos Danmarks Radio er forkert, men det kan meget vel blive sandhed om kort tid - men sådan at aflive dem i utide - det syntes jeg altså lige var for groft!
Det kan godt være, at man ikke kan se dansk slagtet fjerkræ i supermarkederne, men det er jo derfor vi andre har taget kampen op. Så tag fat i din lokale gårdbutik, kig ham/hende i øjnene og få lavet en aftale om vi støtter hinanden, så fjerkræ stadig kan blive udruget, opdrættet og slagtet herhjemme!
Så kommer vi også til kvaliteten - det skal der også gøres noget ved. Det kræver at vi sammen gør noget ved det.
Abonner på:
Opslag (Atom)