Jeg vidste, vi var sent på den, så jeg prøvede med et kækt: ”Lars har fødselsdag i dag!” ”Så skal vi da ha’ en fødselsdagsdram senere”, siger Ib så, mens ”kysen” skubbes om i nakken.
Lars og jeg er ankommet til Dannemare Fjerkræslagteri ved Nakskov. Det er tidlig morgen, og vi skal hente vores friskslagtede kyllinger med hjem til gårdbutikken. Gitte og Ib har været i gang længe og er næsten færdige med at pakke kyllingerne i poser. Vi var jo lidt sent på den…. Så vi skal hurtigt i gang med mærke poserne med vores prismærkater og pakke i kasser, så de hurtigt kan komme ud i køle/frostcontaineren og blive kølet ned til den rette temperatur.
Vi er end ikke kommet i gang, før Gitte tager sig til hovedet og siger: ”Jeg var lige ved at stortude i går og har ikke sovet hele natten!” Ib er forbavsende stille og virker fraværende. Han plejer ellers at være god for en fræk, lollandsk bemærkning.
Fødevarekontrollen var forbi i går og havde til dagens anledning fundet en masse regler frem, som Gitte og Ib ikke havde hørt om før - selv efter mange år i branchen - men kontrollanten var ny og regler skal overholdes! Gitte har brugt natten på internettet for at finde hoved og hale i alle de regler, hun fik læst op i går, og som hun har noteret ned side for side.
Regler som er fuldstændig umulige at overholde og umulige at læse om – eller sågar finde - på nettet. Det er blevet så kompliceret og omfattende, så man skal udstyres med en embedsmandsuddannelse og/eller have enormt god tid og tålmodighed og/eller hyre en konsulent indover til at oversætte og fortolke. Problemet er, at ingen mand i dette land kender reglerne eller har styr på, hvordan de skal forvaltes. Og os der arbejder i fødevarebranchen som små producenter har hverken tid eller penge.
Gitte og Ib må ikke længere slagte for private. De må nu kun slagte for professionelle, registrerede avlere. Så fru Jensen med sine fem kyllinger må selv i gang eller Olav med sine fem gæs, som har skudt på jagt.
Gitte og Ib har fået indskærpet, at der skal tages salmonellaprøver et utal af gange – også i produktionen, hvor vi hører til, hvor der skal foretages de såkaldte ”sokkeprøver”. Så skulle man jo tro, at kyllingerne skulle udstyres med sokker, men det er os mennesker, der skal det og så tøffe en tur rundt i hønsegården. Hver salmonellaprøve koster en sum penge, og det kan jo ikke forrente sig, når fru Jensen skal have sine fem kyllinger til eget forbrug.
Indvoldene skal kontrolleres af en dyrlæge og de kasserede dyr skal opbevares, så dyrlægen kan undersøge, hvorfor de er blevet kasserede.
Ib har slagtet fjerkræ siden han var 14 år og nu skal han på kursus i, hvordan man afliver dyr – eller i det mindste overvåges af en kontrollant.
Jeg kunne remse op side op og side ned, og det kommer jeg også til, for denne vinter skal bruges på at komme til bunds i den danske branche for små fjerkræproducenter. Den er helt gal, og det er lige fra de høns der laver kyllingerne over æggene til slagterierne.
Ib, som i dag var stille, sagde: ”Det er godt nogle små kyllinger, I har denne gang. Det er da de mindste kyllinger I endnu har haft.” ”Tjaah”, siger jeg, ”Topæg sagde jo, da jeg hentede de daggamle kyllinger, at han syntes det materiale, han fik, blev dårligere og dårligere. Han var ikke længere tilfreds.”
Topæg henter selv sine æg i Østrig. Den race vi opdrætter hedder JA757. Han tager så æggene hjem og ruger dem ud. Og som sagt, så bliver det dårligere og dårligere, så nu overvejede han selv at anskaffe sig ”en mor og en far” og se, hvordan det kunne gå, ”men det er jo et kæmpe arbejde, som han sagde”.
Vores kyllinger har gået ude og har haft et godt liv. De har fået masser af grønt og motion. De har fået et godt foder fra DLG med det i, de behøver for at kunne trives godt. De så noget pjevsede ud, da jeg lukkede dem ud i hønsehuset, da de kom. Der var ikke mange, der døde, men kønne var de ikke. Det var ikke en gang til at tage billeder af dem til nettet de første par uger, syntes jeg. Men de vokser sig vel kønne, tænkte vi. Og det gjorde de sådan set også. De var livlige og meget ude, men små var de.
De KAN i hvert fald ikke have et bedre og længere liv end hos os! De var nu begyndt at gale og nappe til hinanden, så de var på tide de blev slagtet.
Gitte og Ib sagde, at vores kyllinger virkede faste og gode i både kød og knogler, men de er godt nok ikke så store, som de plejede at være. Fjerkræ kan ellers være skrøbeligt i kød og knogler, selvom de går frit rundt, men det virkede vores ikke til at være.
I starten af sommeren hentede vi vores gæslinger. De kostede os en formue i indkøb per styk, for markedet for især gæs, men også ænder er gået helt over gevind. Gæs- og ællinger hentes også nede i Europa. De er kommet ud af æggene dernede og afhentes daggamle til Danmark. Sidste år var der sygdom i besætningerne i Sydeuropa, og mange blev slået ned, så derfor halter produktionen efter. Markedet er gået amok.
Mange af gæslingerne begyndte ret hurtigt efter ankomsten til gåsegården på Kærsgård at lægge sig på ryggen, og så kan de ikke komme op igen. Vi vender dem mange gange, ind til vi bærer dem over i vores lille sygeseng. De havde mørke rander rundt om øjnene. De skulle da have en chance, mente vi, men de dør hver gang. Så egentligt havde det været bedre at aflive dem, så snart det blev konstateret, at de blev ved med at lægge sig ryggen og ikke kan holde sig rene. Vand, snavs og fedt kravler gennem fjerne, fordi de ikke har kræfter til at holde sig rene.
Set i bakspejlet burde burde vi jo nok have sendt dem af sted til undersøgelse for at få konstateret, hvad der var galt med det store antal døde. Vi har set det før hos ællingerne og ser det stadig, men aldrig før hos gæssene. Vi mistede i hvert fald 25 gæslinger ud af 100. Og det er bare ikke sjovt at komme ud til sine dyr, når de er syge og ikke trives.
Så hvad angår både gæslinger, ællinger og kyllinger, så bliver det materiale, der sendes videre til producenterne simpelthen dårligere og dårligere. Vi kan som producenter så ellers fodre dem nok så sundt og godt og give dem al den friske luft og motion, vi ønsker, men det nytter jo ikke når vi får nogle skravl, hvor en del dør og mange fra starten bare ikke er sunde.
Desværre har rugerierne opgivet selv at ruge ud eller have ”mødre og fædre” selv, som laver æggene. Dér, hvor vi får vores fjerkræ fra, er de absolut ikke tilfredse med situationen. Men det er blevet så kompliceret herhjemme både at ruge fjerkræ ud og opdrætte, så rigtig mange opgiver i alle led fra rugeri, over producent til slagter.
Vi må simpelthen som det allerførste have myndighederne til at lave et regelsæt, som vi i alle led kan forstå og forholde os til – uden at skulle betale konsulenter. Ikke engang kontrollanterne aner, hvad de skal stille op! Gitte spurgte kontrollanten, om hun ikke kunne få noget på skrift, som hun mente ikke kunne være rigtigt og fik svaret: Næh – det må du selv finde ud af! Hvor er retssikkerheden henne?
Vi må have forhold herhjemme, der gør det muligt at selv at kunne udruge æg fra egne ”mødre og fædre”(dvs. flere af slagsen), så vi får sundere fjerkræ. Vi skal have racer, der vokser langsomt og bevæger sig mere end 1 meter fra fodertruget.
Vi skal i de små produktioner have forhold, der gør det muligt for os at producere de sunde dyr og ikke skulle slå besætninger ned til destruktion blot ved mistanke om salmonella tre uger før de skal slagtes, hvor der er postet foder, strøelse, kalk, grønt m.m. i dem.
Vi skal have ordentlige forhold for de små slagterier og gerne flere af dem rundt omkring i landet, så fjerkræ ikke skal fragtes til Berlin for at blive slagtet.
Gitte og Ib har rundet de tres år. De er trætte. Ikke af at slagte, men af konstant at få at vide af myndighederne, at de ikke har forstand på det de gør. Det har dyrlægen i øvrigt heller ikke, mener kontrollen, så dyrlægerne skal også kontrolleres af andre dyrlæger.
Gitte og Ib knokler her om efteråret og frem mod jul, for der er travlt på det lille slagteri med vildt, gæs- og ællinger. Man står meget tidligt op og bliver ved og sådan skal det jo være, for man kan jo ikke lægge dyrene i udbakken til i morgen. Det er et hårdt job, som få gider udføre. Det gider de snart heller ikke, for papirarbejdet har taget overhånd. De tager ét år ad gangen siger de.
Lars og jeg har udleveret Kærsgård Kyllinger i dag til en masse glade mennesker, men har også måttet sige, at det kan være det snart er slut, for enten skal myndighederne nok finde en grund til at lukke os og/eller stopper Gitte og Ib – og så bliver næste stop for os et slagteri i Berlin.
Når nu Bondens Marked er overstået går vi en lang vinter i møde, som skal helliges forholdene for de små rugerier, fjerproducenter og –slagterier i Danmark. En masse må undersøges og noget må gøres. Jeg håber at høre fra flere så vi kan gå sammen om det her, så vi kan opretholde sundt, dansk fjerkræ. Jeg vil igennem vinteren have kontakt til andre fjerkræproducenter, leverandører af fjerkræ og æg, slagterier, forbrugere m.fl., så nu er I advarede.
Vi skal bevare en dansk fjerkræproduktion for små producenter af fritgående fjerkræ. Ellers ryger det hele til udlandet. Og i udlandet har de salmonella og dårlig dyrevelfærd, men det bliver konsekvensen, tro mig!
I kommer til at høre meget til det her, efterhånden som jeg kommer til bunds i det!
PS: Allégården på Fyn http://www.allegaardenskylling.dk/ har droppet at lave deres sommerkyllinger, der går i det fri og smæsker sig og laver nu kun staldkyllinger.
PS: PS: Vi fik aldrig den fødselsdagsdram, for humøret var ikke til det.
Du har fuldstændig ret i at det er helt over gevind.
SvarSletDer gøres et stort arbejde af forskellige foreninger og offentlige instanser for at skabe et Danmark som det var engang. Med små lokale producenter/produkter, men alligevel modarbejder man det.
Det er synd og skam!
Tag den dram og gå i krig for det gode fjerkræ og den ærlige producent.
Mvh Jesper
Myndighederne er blevet lige så skvattede som gæslingerne.... desværre. De nægter at tro på at mennesker stadig har deres sunde fornuft i hold. Folk MÅ ikke selv beslutte hvorfra deres kød skal komme. Det er så trist og uretfærdigt.
SvarSletNår man så tænker på at man uden problemer (hvad jeg ved af) kan sælge grøntsager ved indkørslen. Grøntsager som måske har fået en ordentlig røvfuld tysk gødning og ukrudtsgift... men det kontrolleres ikke (tror jeg ikke, jeg har ikke undersøgt det)
Jeg tror også det er på tide at vi som forbruger gør noget for vores egen selvstændighed. gang på gang viser det sig at det kød vi finder i køledisken er klamt og fyldt med bakterier... trods det er det stadig helt legalt at importere inficeret kød fra andre lande og sælge til forbrugere som tror på at det kød er sundt og godt.
Hatten af for at I vil bruge vinteren på at gå reglerne efter i sømmene og forsøge at finde hoved og hale i det hele. Jeg vil gerne hjælpe i det omfang jeg kan og der er brug for. Jeg står selv med 2 gæs og 3 ænder som er min lille private juleopsparing. Som enlig mor er det en god lille ekstra indkomst til julegaverne. Og ja jeg kunne jo bare sætte de penge ind på en konto som jeg bruger på korn i stedet. Men på denne måde giver jeg samtidig min datter på 9 år et sundt billede af hvordan man bør behandle sit kød inden det bliver vacumpakket. vi nyder at se dyrene vokse op og vi slipper for at hælde en masse gift i vores have, sneglene spiser ænderne og ukrudtet spiser gæs og høns. vi har INTET af det meget omtalte madspild i vores hjem, det vi ikke når at få spist ryger ud til dyrene som så bliver omsat til æg og julemad.... havegift og madspild er jo noget myndighederne bruger oceaner af penge på at bekæmpe... men når man så bekæmper det, så smadrer de metoden for den lille hobbyproducent. Jeg har intet mod at lade mine dyr kontrollere hvis det kan gøres på en måde som er til at finde ud af og som ikke er alt for omkostningsfuld. Men INTET bliver jo gjort nemt for hverken forbruger eller producent. ØV hvor er det altså en trist udvikling.