Kærsgård

Kærsgård
Dansk Gås

tirsdag den 28. oktober 2014

Nationalretten

Denne her nationalret - hvad skal vi med den?

Om ikke andet, så har Dan Jørgensen fået sat en diskussion i gang, og det var vel også meningen, men er det en god, sund diskussion om danske fødevarer og de lokale retter?

Jeg er meget skeptisk over for, hvad ham Dan Jørgensen vil med de der retter, som skal udelukke nogle og favorisere andre.

Jeg har ikke set lyset endnu. Jeg mangler noget at kunne gribe fat i, som jeg kan forstå. Og nej - jeg vil ikke spille kortet med, at "jeg er dum" "jeg er ikke akademiker" osv. Jeg har gået i livets skole længe nok til at forstå.

Jeg elsker variationen. Jeg elsker dialekterne. Jeg elsker at møde mangfoldigheden herhjemme - på tværs af alting - og på godt og ondt.

Bare hvordan vi udtaler "kartofler" og "jordbær" rundt om i Danmark. Det er da dejligt!

Hvorfor skal vi så nu være så ens? En nationalret! Som Søren Gerricke siger: "Vi er ikke ens - fra Amager til Møgeltønder! Det er jo netop forskellen, vi skal dyrke!"

Og hvad er lokale retter? Elsker fx grønlangkål, men ikke på sønderjysk med kanel i - nej, men smag og behag er forskellig!  Medister og grønlangkål tilberedes på forskellig måde herhjemme. Vi kan lære af hinanden - og enten elske eller hade det, men variationen skal være der. 

Lars og jeg er begge meget priviligerede qua vore familier, for vi er begge er vokset op med det gode, gammeldags madhåndværk. Vi har sgu lært det! - men det er jo heller ikke det nationalretten går ud på, så det er jo egentlig ligegyldigt, at vi og vore familier kan noget gammelt madhåndværk......

Jeg spiser gerne med ved en andens bord - om jeg så skal spise blåskimmelost. Byder man mig på et måltid tilberedt med hjertet, så kan jeg være der, så tårerne driver. Vi kan dele et æg, et dyr eller en majskage sammen. Et måltid er så mange ting, men for mig, er det ikke at spøge med!

Vi er et lille land, men om vi fik lov, så kunne vi sammen præstere det ypperste på de gode fødevarer på flere fronter. Herovre mod Østersøen burde der jo være noget med sild, fx. Hvor blev de gode sild af? 

Er det Hr. Fødevareministers mening, at vi nu alle skal tale "rigsdansk"?

Hilsner fra Slaffenland



søndag den 19. oktober 2014

Billigt, billigt, billigt

Jeg drømmer jo hele tiden om, at der kunne være masser af markeder med glade bønder rundt omkring i hele Danmark. Har boet i Frankrig i flere perioder og alt i alt i fem år. Her handler man på markeder, og det var jo derfor Lars og jeg ville lave Bondens Marked herhjemme.

I gamle dage var der også masser af markeder herhjemme. Det var der man handlede.

Markederne skal ikke være dyre, fintanlagte festivaler for de få. Det skal være en del af dagligdagen og være fra bonde til kunde - i fint samarbejde.

Det skal bare heller ikke være billige fødevarer.

Hvorfor skriver jeg nu om det nu? Politiken fortæller i dag om, at Købehavns Kommune ønsker, at der skal være 15 fødevaremarkeder i Købehavn med billige fødevarer.

Hvorfor er det, at fødevarene herhjemme skal være så billige? Er det alt, hvad det drejer sig om?

Jeg kunne så godt tænke mig, at forholdene for os producenter blev bedre. Vi er mange, der er i gang. Der modtages priser her og der, og der bliver fremstillet nogle produkter herhjemme af meget høj kvalitet.

Men rigtig mange af os kan ikke få vores produktion til at løbe rundt uden at have et fuldtidsarbejde ved siden af. Det er rent knokleri at have en gård som vores, og det løber ikke rundt.

Der er mange producenter, der lever et liv, som vi gør. Vi nørder med vores dyr, bær, grøntsager, øl og alle de andre gode ting, vi kan fremstille herhjemme - og så skal vi også lige passe et fuldtidsarbejde ved siden af.

Det er grunden til, at det er så svært at skaffe nok stadeholdere til hvert Bondens Marked. Jeg er faktisk yderst tilfreds med vores marked på Østerbro og Gisselfeld. Vi er der, og vi gør en forskel - og det går den rigtige vej - men det lykkes da kun ved, at rygtet spredes, og der gøres en stor indsats fra mange sider.

Vi er nu i København  på tredje år nu. Det tager tid. Vi får så meget ros og opbakning.

Indimellem skal bonden også passe sin familie, sit landbrug, holde ferie eller deltage i en festival. Så bonden kan ikke være med hver gang.

Så I kære embedsmænd og politikere - vil I ikke godt være med til at gøre forholdene for os producenter bedre? Det er frygtelig besværligt at fremstille gode fødevarer i Danmark. Tast her, betal der osv. Vi betaler "kassen" til en masse ting, som ikke gør forskel på nogen som helst måde - set i forhold til fødevaresikkerhed.

Hvis der skal 15 fødevaremarkeder i København med billige fødevarer, så skal forholdene hos os producenter forbedres - betydeligt!

Uden producenter - intet marked - i hvert fald i den verden jeg lever i. Skal det være billigt, må det være udenlandsk.

Størstedelen af danskerne vil kun have billige fødevarer - er det det der skal være på alle de markeder?


lørdag den 18. oktober 2014

Fødevarestyrelsen - og sure "Karen"

Jamen mit temperament kommer ingen til gode. Det er et dårligt karaktertræk - indrømmet!  Jeg har altid haft det, fordi jeg går ind i mine opgaver med liv og sjæl. Jeg har altid kæmpet mod uretfærdighed - lige fra da var jeg ganske lille. Det har kostet mig mange points her i livet, men sådan er det. Jeg tævede ikke mine kolleger med skovlen i sandkassen, da vi gik i børnehave - næh jeg vendte ryggen til og gik min vej, og det var åbenbart mere provokerende, uden jeg vidste det - det var og er min natur igennem hele mit liv.

Som min husbond Lars og vores partner Mogens Bisgaard siger, så ville de ind imellem ønske sig, at de kunne binde mig til at træ med masser af gaffatape - især for munden. Temperamentet er det, der driver mig, og det ødelægger mig.

Vi har åbenbart de sidste mange gange haft besøg af noget "fødevarekontrol". Arrangørerne af Bondens Marked - Lars, Mogens og jeg - har først mødt hende i dag. Hun har ikke før villet henvende sig til os, før jeg tog fat i kravetøjet på hende i dag. Men hun møder gerne op i sin fritid og kontrollerer - hver lørdag med sin t-shirt. Damen kender ikke til bagatelgrænsen eller en del andre regler, som vi kender, men som hun som kontrollant af os aldrig har hørt om.

Kunne jeg bare nemt og fleksibelt få fat i Fødevarestyrelsen og høre om, hvem Karen er, som ikke vil vise sit kort eller oplyse sit navn til andet end Karen? Og så fortælle Fødevarestyrelsen om, at de skal undervise deres kontrollanter om noget der hedder http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/Privat-madlavning-og-f%C3%B8devarevirksomhed-under-bagatelgr%C3%A6nsen.aspx Det kan jeg sgu ikke!

Jeg kan ikke gøre det telefonisk og jeg kan ikke gøre det via hjemmesiden, for det tillader styrelsen ikke. Det giver jo arbejde - suk... Men Karen møder gerne op igen i sin fritid og kender ikke  til reglerne, og hun vil ikke fortælle hvem hun er, så jeg føler mig meget truet på min retssikkerhed. Hun har nogle meget specielle fingertegn - fire fingre mod tommeltotten - det er noget med "minimalistisk"

Som Fødevareindstans  burde I i det mindste som tryghed og myndighed fortælle mig, om Karen har bemyndigelse til at gå rundt i sin fritid og fortolke reglerne efter for godt befindende. Hun mener at hun ikke behøver at identificere sig .

Jeg vil have fulde navn og fuld legitimation på de kontrollanter der møder op - og har de ingen grund til at være der, så få dem væk. .

Vi har så godt et samarbejde med Fødevareregionen her, hvor vi hører hjemme. Det skal Karen ikke sætte til side. Vi har lært meget af samarbejdet. Karen viste med sine føromtalte fingertegn - at hun ikke forstod de regler vi lever efter fra vores gode kontrollant i Ringsted.

Jeg kan åbenbart ikke spørge Fødevarestyrelsen, om Karen hører til hos jer via jeres formularer. Håber at I kan finde hende og belære hende om, hvordan reglerne er i 2014.

Jeg vil meget gerne have Fødevarestyrelsen i tale. Hvis Karen er jeres kontrollant, så skal hun henvende sig til os som markedsarrangører.

Hvem er Karen?????

På forhånd tak.


mandag den 22. september 2014

Folkefest og folkemad

Deltog aktivt i en folkefest i lørdags. Det var eventyrligt og fantastisk at sidde ved langborde sammen med 2.500 mennesker. Tænk sig at det kunne lade sig gøre at gennemføre så stort et arrangement helt uden problemer - set herfra i hvert fald. Sammen med ni andre partnerskaber deltog vi i Københavns Høstfest på Søndre Boulevard på kontrasternes Vesterbro. Stemningen var rigtig hyggelig, og alle hjalp hinanden.


I vores partnerskab var Bondens Marked, Slow Food og Svanholm.

Bondens Markeds og Kærsgårds huskok .Kim Mühlhahn havde lavet måltidet med tre retter mad:

  • Græskarsuppe med syltede hyben, luftigt maltknækbrød
  • Lynstegt palmekål, langtidsstegt gris med æbler og honning, pastinak/peberrod, bygsalat 
  • September-pavlova - marengs, havtornfromage, flødeskum, knas og friske nødder

Til den nette pris af en publikumspris på 50 kr.- tænk sig! Billetterne blev selvfølgelig hurtigt revet væk.



Den lave pris skyldes, at Københavns Kommune støttede dette fine arrangement. Vi bukker os i støvet for, at de mener, at det var værd at satse på. Håber, at lyset også går op for andre kommuner, så der kommer sådanne initiativer andre steder i landet. Der er ikke noget så godt som at indtage et godt måltid mad sammen med andre mennesker. Her opstår sjældent tumult eller dårlig stemning, når man kan sidde og tale om  og over den gode mad. Måske Københavns Kommune skulle sætte Brøndby og FCK ved langborde med god mad også, så de kunne glemme sig selv et øjeblik.... 

Vi bukker os også i støvet for Byhøst, som er et lille foretagende med hjertet på rette sted. De er ganske få personer hos Byhøst, og det lykkedes for dem at få forenet alle tråde på bedste vis! En megakrammer til jer.


Formålet med høstfesten var at hylde hovedstadens høst og alle de, der arbejder for god mad til byen. Vi skal hylde det gode og nære, og det er jo helt i tråd med Bondens Markeds tanker. Vi vil meget gerne herfra opfordre til at arrangementet gentages til næste år. 


Nu har vi jo lært hvordan det skal gøres,
og vi synes faktisk vi gjorde det godt, når vi nu selv skal sige det. 

Vi kan nok gøre det endnu bedre til næste år, så vi lægger os i skjul og forbereder os og opsnuser inspiration.


En stor varm tak til alle jer, der hjalp til og var med til at gøre den Folkefest til noget magisk. Glæder os til næste år. En speciel stor og varm tak til Kim Mühlhahn for det store arbejde før, under og efter arrangementet. Tak for dejlig mad.



tirsdag den 26. august 2014

En hyldest til det gode initiativ - og fuck janteloven!

For en del år siden, da Lars og jeg netop var flyttet her til egnen, drog vi af sted til Rødvig for at nyde en omgang frisk fisk. Vi var yngre og mere naive dengang - mange erfaringer er kommet til siden.

Vi ledte rundt i byen efter et sted, hvor de serverede den gode, friske fisk. Det er jo dog en havneby, og vi kunne se fiskekutterne.

Der var ingen frisk fisk at få - ej heller mad af en ordentlig kvalitet, så vi endte med at indtage en gang fish & chips lavet af paneret pengasius, som i hvert fald ikke landes i Rødvig, men nærmere i Metro. Chipsene var en omgang kedelige pommes frites - sikkert også fra Metro. Egentligt burde vi have ladet være, men nu var vi jo kommet ud.

Alt imens vi sad og spiste, blev der landet frisk fisk på kajen - og sendt til Hundested. Vi fik en lang næse og våde øjne, mens vi kiggede langt efter lastbilerne og lovede hinanden, at vi i hvert fald aldrig ville køre til Rødvig efter et måltid mad nogensinde mere!

Siden hen har jeg været forbi med en god ven - og det var ikke for at spise, men for at nyde landskabet. Vi sad og nød udsigten over alle de flotte sejlbåde. Han kender en del til både, så han kunne hurtigt vurdere, hvor mange millioner, der lå og flød langs Rødvig Havn. Jeg sad samtidig og kiggede rundt i havnen og undrede mig over, hvor de stakkels, rige mennesker dog skulle spise henne, og om det at være en del af sejlerfolket indebærer dårlig frituremad i de danske havne? Jeg blev belært om, at de som regel selv laver mad - og det kan jeg da godt forstå! Men en gang imellem kan man vel også under sin ferie ønske at have fri for at så ved madgryderne?

I år har jeg sørme været forbi hele to gange sammen med min husbond. Første gang i år var til Sankt Hans, hvor vi nød en omgang fish & chips tilberedt med friskfanget torsk, rigtige kartofler og hjemmelavet remoulade.

Og igen i aften har vi så været forbi og indtage årets allerbedste og mest ærlige måltid for vores vedkommende. Vi havde nemlig kniplingsbryllupsdag - og det skulle da fejres!

Det har begge gange været hos Lokal Kærlighed, som Martin Guf Becker Rasmussen åbnede tidligere i år. Vi kender Martin fra dengang, han var hos Nose to Tail i Kødbyen.

I går stod Taja Von Schlebaum-Baun og svingede med gryderne. Taja og hendes kunnen kender vi også i forvejen, så vi turde trygt lægge vores 13 års bryllupsdag i hendes hænder.

Hos Lokal Kærlighed bruger man frisklandet fisk og lokale råvarer - sådan som vi troede, det ville have været, da vi var forbi for en del år siden. Jeg kender flere af leverandørerne, og de bliver nævnt, så jeg ved det passer, når de siger, at råvarerne er friske og lokale.

Vi havde en herlig mandag aften med så dejlige smagsoplevelser, så englene endnu sidder og synger og spiller luftguitar på deres skyer.

Taja havde lavet en virkelig god middag til os. Menuen var:

  • Rejenuggets med broken gel med kamille 
  • Friteret grønkål med østersemulsion
  • Skaldyrssuppe med beder og grønolie
  • Confiteret gris med syltede løg, chips, bacon og løgpuré
  • Torsk med svampepuré, brændte løg og majs
  • Chokoladefondants og mokkais
Hertil fik vi Crémant de Loire, en god fed hvidvin og rødvin til desserten. Taja styrede hele middagen.

Jeg måtte give op efter grisen - mest fordi jeg ikke var på toppen i de her dage. Ærgerligt, at jeg ikke kunne fortsætte, men det var nu også rart at se Lars spise og nyde "den bedst stegte torsk nogensinde!" Alt var så lækkert afstemt. 


Så er det, man hører i vandrørene, at flere af de lokale ønsker Lokal Kærlighed hen et sted, hvor solen ikke skinner, fordi "nu kommer der jo sådan no'en kjøwenhawnere og ødelægger det for alle de andre spisesteder".

Hvem af de andre steder serverer ærlig og god mad tilberedt af lokale, gode råvarer? Bådene har vel i mange, mange generationer landet deres fisk i Rødvig, så hvorfor blev det til paneret pengasius?

Jeg bevæger mig ikke uden for min matrikel for at spise frituremad og/eller mad tilberedt på dårlige råvarer. Hvorfor i alverden skulle jeg det? Jeg kan få samme slags mad ved at cykle fire kilometer væk fra min matrikel. Men jeg gider godt køre 40 kilometer plus for at indtage et måltid, som Taja havde tilberedt til os i går.

Så vi var altså ikke kommet retur til Rødvig, hvis det ikke havde været for Taja og Martin Guf - bare I ved det! Her sidder hjertet for maden det rette sted. Måske de andre spisesteder i Rødvig kunne lære af Guf og Taja? Det er svært at tro på, så kommer vi retur til Rødvig, så er det igen for at indtage et godt måltid mad hos Lokal Kærlighed.

Måske andre kunne få lyst til at gøre en forskel i andre danske havnebyer? Det mangler! Måske flere af de sejlere som har hørt om Noma ville tænke: Ja de kan sgu noget med mad i Danmark. Men vi har haft de dårlige madoplevelser mange gange, når vi har rejst rundt som turister. Vi elsker at sidde og glo i en havn og spise frisk fisk og gode råvarer. En gang på Sejerø for flere år siden kunne vi udelukkende få friturestegt flæsk med persillesovs, så vi spiste hjemme hver aften. Ferien blev i øvrigt noget kort.... Maden i Karrebæksminde, Hvide Sande og mange andre steder er lige så jammerlig, men er dog fiskeforretninger.

Der er så få steder syd for København, hvor man få et godt måltid mad. De steder kræver som regel, at man er nypudset og i fineste skrud - selv en mandag aften. Og maden er som regel i et prisleje, som ligger udenfor, hvad min bankkonto kan kapere. Hos Lokal Kærlighed skal man ikke klage over, hverken for lidt mad eller for høje priser.

Må de der har noget dårligt at sige om Lokal Kærlighed lære at løfte blikket fra navlehøjde og se ud og op og i stedet lære at glæde sig over at sådan en gave er havnet i Rødvig Havn! Et spisested, der gør en stor forskel. Et spisested der tiltrækker folk langvejs fra. Jeg ville være lykkelig! Udover Stevns Klint kan I nu også byde på god, ærlig mad.

Og har I ikke været forbi endnu, så se at komme af sted, inden det lukker ned for vinteren den 30. september Vi glæder os, til I vender tilbage igen til næste år!

Og i øvrigt... Hvis nogen kunne tage Taja under sine vinger og sørge for, at hun får det sidste i hus af sin kokkeuddannelse, så vil jeg blive glad - sådan næsten mor-agtigt! Jeg sender de allerbedste anbefalinger af sted med hende. Hun har en stor varm stjerne hos os på Kærsgård. Lidt tosset er de kokke vel altid, men hun kan famne lave mad med stor kreativitet! Tag godt imod hende og hold øje med hende - hun skal nok blive til noget.






tirsdag den 22. juli 2014

Agurketid

Her om sommeren, når det er agurketid, plejer det at være Dansk Folkeparti, der udnytter, at resten af Folketinget ligger i hængekøjen ude i sommerlandet. Denne sommer er det Dan Jørgensen, der har rejst sig og er gået ind for at skrive om de danske fødevarer.

Det er fint, at den danske fødevareminister opfordrer folk til at købe flere danske fødevarer, men hvad er det for danske fødevarer, han ønsker, vi skal købe?

Det kan jo kun være fødevarer produceret og distribueret af de store mastodonter, for det er dem, der sætter dagsordenen for fødevareproduktionen og -distributionen herhjemme. Og her er det ikke dyrevelfærd, kvalitet eller bevaring af danske arbejdspladser, der er med i overvejelserne. Her er drejer det sig om at få et ensartet produkt hurtigt og billigt. Her skal dyr og grønt vokse og reproducere sig hurtigt.

Argumentet om de danske arbejdspladser holder derfor heller ikke - og hvorfor skulle det kun gælde for fødevarerne? Hvorfor ikke via en samlet regering opfordre til også at købe dansk produceret, industri, tøj, it, møbler osv. - hvis det var danske arbejdspladser, det handlede om? Måske EU vil rynke på næsen....

Inden for alle mulige erhverv flyttes der arbejdspladser til udlandet, fordi det skal være billigt og hurtigt. Ting behøver kun at holde i kort tid. Vi behøver ikke tænke på kommende generationer. Jeg har da også flere gange fået købt for billigt, hvorefter "skidtet" går i stykker, og så tænker man: "Nå men pyt - det kostede jo heller ingenting, så vi smider det ud, for det kan ikke betale sig at reparere." Og tro mig - det er der mange, der tjener fedt på.

De små producenter herhjemme fremstiller kun til de få, til de bevidste og feinschmeckerne - og det være sig fødevarer, it, tøj, møbler osv. Og det bliver kun værre, tro mig. Vi har aldrig været så oplyste (eller forvirrede), som vi er lige nu. Men dansk landbrug og fødevareindustri er baseret på en produktion for masserne i ind- og udland - uden hensyntagen til andet end eksporttal og vækst.

Distribution og afsætning er de største problemer for os små producenter. Hvis vi skal have den gode kvalitet og den høje dyrevelfærd i vores produktion, så koster det. Når man er en mellemstor og lille producent, har man simpelthen ikke råd til at afsætte til andet end kunden selv, fordi det bliver for dyrt, for distributionsleddet jo også skal tjene penge på salget. Enten skal prisen så langt ned, så producenten taber penge, eller også bliver den ellers realistiske pris så høj, så produktet ikke kan sælges.

Supermarkederne vil da rigtig gerne have fødevarer af høj kvalitet fra de lokale producenter. Det vil da tage sig godt ud.

Jeg kender til en masse frygtelige eksempler på, hvor galt det kan gå, for supermarkederne giver ingen garanti eller tryghed til producenten, og det er åbenbart kutyme, at man ikke indgår kontakter producent og detailled imellem. Så detailledet kan så nemt springe fra efter for godt befindende, når man ellers står klar her med alle sine talenter og produkter - og det kan blive skæbnesvangert for producenten. Man har på ingen måde tryghed ved at få forhandlet sine produkter via detailledet - og det har vi som producent simpelthen ikke råd til.

Et andet eksempel, jeg kender til fra flere producenter, er, at detailledet køber en producents lokale kvalitetsprodukter og så dumper det prisen ned til minimum og under produktionsomkostningerne, så producenten i virkeligheden fører en umulig konkurrence med sig selv. Når der så næste gang skal handles bonde købmand imellem og prisen op på normalt niveau, så springer detaillledet igen fra. Nu opnåede købmanden jo det den ville - der kom kunder i butikken, så vi finder et nyt offer.

Detailledet er iskoldt - uanset hvad de melder ud om offentligt via slogans og reklamer. Det skal være hurtigt og billigt. Og det er desværre i detailledet hos supermarkederne langt de fleste fødevarer handles, for hvordan skal folket få tid til at karte rundt fra nær til fjern i en travl produktionshverdag?

Og alt det her bestemmer jo så også, hvordan vi bønder må indrette vores produktion. Vi er mange små bønder, der prøver at gøre en forskel, og det gør for mange af os, at dagen ikke består af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi arbejder meget og på de mest besværlige måder for at undgå at havne i kløerne på pengeinstitutterne. Og jeg forstår pengeinstitutterne, for hvilken gavn gør vi for vækst og indtjening? Vi er jo bare en flok idealister, der skal leve en drøm ud. Så vi skal hele tiden tænke i nye baner og nye netværk for at overleve.

Da jeg før i tiden var ansat i det frie erhverv, blev vi tit udsat for konsulenters "nye" tankegange. Det blev for mig efter mere end 25 år på det liberale arbejdsmarked til sidst til: "Åh nej ikke nu igen.... Ny vin på gamle flasker. Endnu en gang kurser, hvor vi som medarbejdere skal være glade og positive over "nye" tiltag. Og når der kommer nogle guldkorn og noget konstruktivt fra medarbejderne, så gemmes det væk, fordi det er for besværligt."

Så Dan Jørgensen - jeg ved, at der nu bliver sendt en masse konsulenter på banen med en dagligdag bestående af otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vi bønder skal igen, igen udfylde en masse papirer, vi ikke forstår, men ellers er vi ikke med i spillet. Vi skal deltage på en masse konsulentarrangerede kurser, så vi kan blive bedre til at gøre alt det vi ikke gider. Vi vil jo blot producere nogle gode fødevarer i kontakt med jord og dyr og køkken. Nu har jeg også igen fået min dosis af kurser og konsulenter, efter jeg er sprunget ud som bondekone, så nu vil jeg egentligt bare koncentrere mig om det, der giver mening.

Det er så letkøbt det du gør, beklager Dan Jørgensen. Jeg tror egentligt, at du gør af  bedste mening. Men nu lige nu er realiteten, at slagterierne for os små producenter er på et minimum og om et til to år, er de væk. Så begynd med at sikre, at vi har nogle små slagterier om føje år også. Det er så ekstremt vigtigt, for vi er mange der må give op, hvis vi skal fragte vores dyr til udlandet. Og det kan meget snart blive en realitet.

Hele den danske undergrund under de meget store er ved at dø, så kun de store bliver tilbage. Reglerne udformes, så det passer til de store, og det drukner vi under. Vi magter ikke alle de tåbelige regler og love, som ikke gavner andre end de store, fordi vi så kan kvæles til fordel for den ensartede billige fødevareindustri.

Vi mangler folk og konsulenter med et helhedsbillede af den danske råvareproduktion - fra lille til stor. Der skal være plads til alle, og så må folket selv vælge, men det nytter ikke, at de store kvæler ethvert lille initiativ på at gøre en forskel uden at folket ved, hvad der foregår.

Jeg har ellers været fortaler for at file på momsen, men det, tror jeg, kun kommer økologerne, til gode i vores sort/hvide verden. Men vi er så mange andre, der også prøver at gøre en forskel (og den diskussionsvej vil jeg slet ikke ned ad i denne klumme).

Vi er mange bønder herude på landet, der er i kontakt med jorden, vores dyr og vores fødevareproduktion. Men vi er sørme også i den grad i kontakt med en masse konsulenter m.m. der ikke aner, hvordan man holder dyr - eller behandler dem.

Hvad vil du, Dan Jørgensen, for jeg tvivler på at du vil tage kampen op med de store spillere for at kunne sikre et dansk varieret landbrug, hvor der ikke kun produceres raps og dårlige grise? Jeg ser store marker med bær er blevet erstattet af raps.

Vi er stadig ét af de lande i Europa, der bruger færrest penge på fødevarer. Så skulle du måske inddrage fødevarekulturer fra andre lande i dine undersøgelser, for de producerer ikke kun dårlige fødevarer i andre lande. Der fremstilles ganske høj kvalitet.

Vi er nogle lande i Europa, der burde gå sammen og lære af andre europæiske lande, så det var nok også en idé at inddrage dit netværk fra EU. Hvorfor er der stadig så mange danske kokke, der ønsker franske råvarer?

Ja - vi kan masser herhjemme i vores danske, oase - jomfruhummere og meget andet godt. Vi er en priviligeret lille oase - hvorfor fa'n skal det så være så trist, ensartet og kedeligt?

lørdag den 5. juli 2014

Kontrasterne

For mig er det en god dag, når jeg kan være på Bondens Marked på Sankt Jakobs Plads på Østerbro. Det summer af liv, og vi møder så mange dejlige mennesker. Vejret var med os i dag. Ingen regn og tilpas varme for os, som stod i skyggen. Vi nyder vores markeder på Østerbro.


Og vi er efterhånden flere kulturer, der mødes - både blandt kunder og stadeholdere. Mad skaber sammenhold på tværs. Lad os dyrke det noget mere på Bondens Marked. 


Lad os sammen dyrke og udveksle det gode madhåndværk og de gode råvarer. Vi kan sammen kun blive bedre og lære af hinanden. Der er stadig mange ude i verden, som kan og vil det gode madhåndværk, så det smager fantastisk. Lad os holde fast i hinanden og sikre os på tværs af grænserne at det vil vi holde fast ved - det gode madhåndværk.



Og så er det godt at komme hjem igen til gården oven på en god dag. Omsætningen veksler, men det gør ikke noget, for vi har det så hyggeligt, og det er så rart at sidde herhjemme på gården med alle mine dyr og tænke på dagen, mens man ser på skyformationerne og tænker: Kommer der mon endelig regn?