Hvornår er mad for gammelt?

Det er jo ikke, fordi jeg ønsker mig, at vi skal undgå madspild i Danmark - og i verden. Det er da vigtigt, at vi undgår at smide mad ud.

Jeg er raget uklar med folkene omkring Stop Spild af Mad, og det er ikke fordi jeg har noget imod deres projekt, men som lille producent er jeg presset nu. Og jeg er ked af den selvtægtsmetode, der anvendes via Stop Spild af mad - set i forhold til, hvad vi gør her som lille producent.

Nu får jeg kunder i butikken, som vil argumentere med mig om, hvornår kødet fra vores dyr er for gammelt, så de kan få det til ingen penge. Jeg kan kun fortælle dem, at jeg forholder mig til reglerne, og at det kød vi sælger ikke er for gammelt.

Jeg kan så også være ked af, at salget af vores varer på Kærsgård er for dårligt, fordi folket synes det er for dyrt. Og hvorfor er det så det? Det er fordi vi betaler for noget godt foder til vores dyr. Alt skal kontrolleres og kontrolleres igen - det koster kassen. Stiller et regnskab op i næste mail. Alt det der slipper de nemt om i andre lande. Det er en påstand, som jeg faktisk selv ikke tror på...

Nu vil Dansk Folkeparti fjerne afgiften på den sprut, vi importerer fra Tyskland. JUHU! Så lad da prisen på sprut, sodavand og alt det andet,der gør os dårlige blive fjernet, og så kører vi høje priser på alt det der er sundt. Det skal nok gavne en sund produktion af danske fødevarer.

Der skal tænkes anderledes. Der skal tænkes nyt. Det skal ikke være sådan, at vi små producenter skal fremstille råvarer ned i en kasse, der hedder "gammel, billig mad". Det er vores død. Det er eddermame vigtigt at holde fast i de små producenters gode produktion.

Ellers sælg det hele til Kina, Østlandene - hvis det hele blot går ud på billige fødevarer.

Det kan godt være at nogle fornemmer nye vinde. Men trenden er her: Vi VIL have billig mad. Og det kan vi små producenter ikke leve op til. Æd billig øl, chips og burgere - og gammel mad. Det er det regeringen vil - ny som gammel.

Jeg er træt og sur - og sådan er det. Men virkeligheden er for os små producenter svær at kapere. Vi er færre og færre.

Efterhånden når man til et punkt: Æd det gamle, dårlige "shit" eller lav dine egne råvarer.

Mit ønske for fremtiden er, at der bliver produceret lige netop den mængde mad, der er behov for til en kundekreds, som ønsker den portion af mad, som vi som producenter kan fremstille. Der skal ikke produceres mere end, der kan afsættes.

Fødevarekontrollen har fastsat nogle regler, som burde være tålelige for alle. Dem overholder vi til punkt og prikke her hos Kærsgård - og det koster ekstra.

Vi holder af, hvad vi gør. Det er vores hjerteblod. At konstant skulle diskutere prisen - det er ikke for sjov.

Knus herfra

Åbent brev til Dan Jørgensen

Jeg har lige sendt dette brev til Dan Jørgensen. Det er min helt egen mening og det kan godt være at jeg rammer nogen, som ikke har fortjent det. Kommenter, hvis I er enige eller uenige.

Kære Dan Jørgensen.

Jeg får at vide af flere, at Bondens Marked er verdens mest velbevarede hemmelighed. Det er ikke altid helt enig i, men nu vil jeg alligevel gerne fortælle om os i håb om, at du en dag ville kigge forbi os.

Bondens Marked repræsenterer først og fremmest de små, innovative bønder, der findes landet rundt. Der er så mange dejlige tiltag på alle områder og så meget entusiasme.

Jeg har nok det største netværk af fødevareproducenter. Det har taget mig meget lang tid at nå hertil, og derfor passer jeg også godt på alle mine kontakter – og det ved de, og det er en stiltiende aftale imellem dem og mig, at man ikke bare sådan vifter rundt med oplysninger til alt og alle – for os små producenter er hårdt pressede. ”Så send os lige din liste over dit netværk”, bliver jeg dagligt spurgt om – den går ikke hos mig. Men man kan da altid kigge på Bondens Markeds hjemmeside.

Tilbuddene til de små producenter er mange fra mere eller mindre seriøse food-apps, fødevarearrangementer, -markeder – og i det hele taget  tiltag der modtager støtte og NU skal vi op at køre med fuld kraft derudaf til glæde for de hårdt arbejdende bønder og de hungrende forbrugere. Jeg modtager dagligt tilbud, og det må mange andre bønder også gøre i forbindelse med: Vi har modtaget penge til vores nye projekt!

Der sker så det, at når støttemidlerne er brugt op, så ophører projektet – eller som det så ofte sker, når vi trækker det lidt længere: Projektet går konkurs, hvilket svier så hårdt til de små producenter, som netop havde fået etableret deres drøm, deres godkendte køkken til 1 mio., deres etableringsomkostninger, deres produktion i mark og på stald. Det er en livsdrøm for mange: ”Jeg kan godt det her med at avle dyr, bær, grøntsager, fremstille marmelade osv. Det er giver mig mere end at sidde på et kontor og jeg kan endelig gøre en forskel.” En hel del siger deres job op for at udleve drømmen og lever uden indtægt – så længe det holder. Og det holder - ind til man havner i noget støttefinansieret projekt.

Og ordet projekt – det siger for mig alt. Det er noget midlertidigt. Det er her man eksperimenterer, men ikke her man etablerer sig.

Jeg ved, der er så mange producenter/bønder, der er hårdt ramte og giver op, fordi de er havnet i de der støttefinansierede, korte projekter. De mister pengene, selvtilliden og modet.

Jeg ville egentligt ironisk – og dog alligevel med dyb alvor - foreslå, at det blev oprettet en projektpulje for de gode bønder, der rammes af de der støtteprojekter, der går konkurs,

Og hvad har det så med Bondens Marked at gøre? Vi gør det bedste, vi kan for at hvile i os selv. Derfor kan det tage lang tid før Bondens Marked bliver kendt og anerkendt. Vi har søgt og modtaget LAG-midler to gange. De penge gik op i røg, og Bondens Marked ”som projekt” fik ingen glæde af de småpenge. De gik til andre og ren administration.

Så Bondens Marked må tage den tid, det tager med de få midler, vi nu har, via stadeleje på markederne på Østerbro og Gisselfeld Kloster og entré på Gisselfeld Kloster. Selv om det er ganske få penge, så er der stadig mange, der ikke forstår, at det koster penge at arrangere markeder med alt det andet, der ligger bagved. Dansken vil have det billigt – og det er en diskussion i en anden tråd.

Bondens Marked er uafhængigt og faktisk derfor et privat foretagende, men jeg fornemmer, vi har mange støtter som oven i købet gider komme forbi os på råkold februar lørdag på Østerbro. De støtter, vi har, betyder mere for mig end mange millioner støttekroner – jeg nævner ingen, for jeg har ingen spurgt om lov. Bondens Marked skal hvile i sig selv – og også helst uden min husbonds løntilskud fra det private erhverv.

Faxe Kommune har dog været rigtig flinke til at støtte madkulturarrangementer under Bondens Marked – det skal nævnes. Og der er nu ikke så meget pjat der.

Allerhelst så jeg dig gerne på Gisselfeld Kloster enten den 20. eller den 21. juni, så du kunne gå rundt og få en snak med producenterne. Skal der uddeles offentlig støtte, gives den bedst ud til producenterne, tror jeg, du vil lære. Du skal få lov til at gå rundt selv - eller med følge – og sludre i god ro og mag, så du kan høre vores historier.

Håber meget at se dig på Gisselfeld Kloster ved Haslev!

Med venlig hilsen

Bondens Marked

Jette Højholdt Mikkelsen

Teestrup Bygade 14

4690 Haslev

Tlf.: 2819 8508

- Vi er også på Facebook

Næste Bondens Markeder afholdes:

- Østerbro: Hver den første og tredje lørdag i måneden

- Gisselfeld: 20. og 21. juni; 3. og 4. oktober

Nationalretten

Denne her nationalret - hvad skal vi med den?

Om ikke andet, så har Dan Jørgensen fået sat en diskussion i gang, og det var vel også meningen, men er det en god, sund diskussion om danske fødevarer og de lokale retter?

Jeg er meget skeptisk over for, hvad ham Dan Jørgensen vil med de der retter, som skal udelukke nogle og favorisere andre.

Jeg har ikke set lyset endnu. Jeg mangler noget at kunne gribe fat i, som jeg kan forstå. Og nej - jeg vil ikke spille kortet med, at "jeg er dum" "jeg er ikke akademiker" osv. Jeg har gået i livets skole længe nok til at forstå.

Jeg elsker variationen. Jeg elsker dialekterne. Jeg elsker at møde mangfoldigheden herhjemme - på tværs af alting - og på godt og ondt.

Bare hvordan vi udtaler "kartofler" og "jordbær" rundt om i Danmark. Det er da dejligt!

Hvorfor skal vi så nu være så ens? En nationalret! Som Søren Gerricke siger: "Vi er ikke ens - fra Amager til Møgeltønder! Det er jo netop forskellen, vi skal dyrke!"

Og hvad er lokale retter? Elsker fx grønlangkål, men ikke på sønderjysk med kanel i - nej, men smag og behag er forskellig!  Medister og grønlangkål tilberedes på forskellig måde herhjemme. Vi kan lære af hinanden - og enten elske eller hade det, men variationen skal være der. 

Lars og jeg er begge meget priviligerede qua vore familier, for vi er begge er vokset op med det gode, gammeldags madhåndværk. Vi har sgu lært det! - men det er jo heller ikke det nationalretten går ud på, så det er jo egentlig ligegyldigt, at vi og vore familier kan noget gammelt madhåndværk......

Jeg spiser gerne med ved en andens bord - om jeg så skal spise blåskimmelost. Byder man mig på et måltid tilberedt med hjertet, så kan jeg være der, så tårerne driver. Vi kan dele et æg, et dyr eller en majskage sammen. Et måltid er så mange ting, men for mig, er det ikke at spøge med!

Vi er et lille land, men om vi fik lov, så kunne vi sammen præstere det ypperste på de gode fødevarer på flere fronter. Herovre mod Østersøen burde der jo være noget med sild, fx. Hvor blev de gode sild af? 

Er det Hr. Fødevareministers mening, at vi nu alle skal tale "rigsdansk"?

Hilsner fra Slaffenland

Billigt, billigt, billigt

Jeg drømmer jo hele tiden om, at der kunne være masser af markeder med glade bønder rundt omkring i hele Danmark. Har boet i Frankrig i flere perioder og alt i alt i fem år. Her handler man på markeder, og det var jo derfor Lars og jeg ville lave Bondens Marked herhjemme.

I gamle dage var der også masser af markeder herhjemme. Det var der man handlede.

Markederne skal ikke være dyre, fintanlagte festivaler for de få. Det skal være en del af dagligdagen og være fra bonde til kunde - i fint samarbejde.

Det skal bare heller ikke være billige fødevarer.

Hvorfor skriver jeg nu om det nu? Politiken fortæller i dag om, at Købehavns Kommune ønsker, at der skal være 15 fødevaremarkeder i Købehavn med billige fødevarer.

Hvorfor er det, at fødevarene herhjemme skal være så billige? Er det alt, hvad det drejer sig om?

Jeg kunne så godt tænke mig, at forholdene for os producenter blev bedre. Vi er mange, der er i gang. Der modtages priser her og der, og der bliver fremstillet nogle produkter herhjemme af meget høj kvalitet.

Men rigtig mange af os kan ikke få vores produktion til at løbe rundt uden at have et fuldtidsarbejde ved siden af. Det er rent knokleri at have en gård som vores, og det løber ikke rundt.

Der er mange producenter, der lever et liv, som vi gør. Vi nørder med vores dyr, bær, grøntsager, øl og alle de andre gode ting, vi kan fremstille herhjemme - og så skal vi også lige passe et fuldtidsarbejde ved siden af.

Det er grunden til, at det er så svært at skaffe nok stadeholdere til hvert Bondens Marked. Jeg er faktisk yderst tilfreds med vores marked på Østerbro og Gisselfeld. Vi er der, og vi gør en forskel - og det går den rigtige vej - men det lykkes da kun ved, at rygtet spredes, og der gøres en stor indsats fra mange sider.

Vi er nu i København  på tredje år nu. Det tager tid. Vi får så meget ros og opbakning.

Indimellem skal bonden også passe sin familie, sit landbrug, holde ferie eller deltage i en festival. Så bonden kan ikke være med hver gang.

Så I kære embedsmænd og politikere - vil I ikke godt være med til at gøre forholdene for os producenter bedre? Det er frygtelig besværligt at fremstille gode fødevarer i Danmark. Tast her, betal der osv. Vi betaler "kassen" til en masse ting, som ikke gør forskel på nogen som helst måde - set i forhold til fødevaresikkerhed.

Hvis der skal 15 fødevaremarkeder i København med billige fødevarer, så skal forholdene hos os producenter forbedres - betydeligt!

Uden producenter - intet marked - i hvert fald i den verden jeg lever i. Skal det være billigt, må det være udenlandsk.

Størstedelen af danskerne vil kun have billige fødevarer - er det det der skal være på alle de markeder?

Fødevarestyrelsen - og sure "Karen"

Jamen mit temperament kommer ingen til gode. Det er et dårligt karaktertræk - indrømmet!  Jeg har altid haft det, fordi jeg går ind i mine opgaver med liv og sjæl. Jeg har altid kæmpet mod uretfærdighed - lige fra da var jeg ganske lille. Det har kostet mig mange points her i livet, men sådan er det. Jeg tævede ikke mine kolleger med skovlen i sandkassen, da vi gik i børnehave - næh jeg vendte ryggen til og gik min vej, og det var åbenbart mere provokerende, uden jeg vidste det - det var og er min natur igennem hele mit liv.

Som min husbond Lars og vores partner Mogens Bisgaard siger, så ville de ind imellem ønske sig, at de kunne binde mig til at træ med masser af gaffatape - især for munden. Temperamentet er det, der driver mig, og det ødelægger mig.

Vi har åbenbart de sidste mange gange haft besøg af noget "fødevarekontrol". Arrangørerne af Bondens Marked - Lars, Mogens og jeg - har først mødt hende i dag. Hun har ikke før villet henvende sig til os, før jeg tog fat i kravetøjet på hende i dag. Men hun møder gerne op i sin fritid og kontrollerer - hver lørdag med sin t-shirt. Damen kender ikke til bagatelgrænsen eller en del andre regler, som vi kender, men som hun som kontrollant af os aldrig har hørt om.

Kunne jeg bare nemt og fleksibelt få fat i Fødevarestyrelsen og høre om, hvem Karen er, som ikke vil vise sit kort eller oplyse sit navn til andet end Karen? Og så fortælle Fødevarestyrelsen om, at de skal undervise deres kontrollanter om noget der hedder http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/Privat-madlavning-og-f%C3%B8devarevirksomhed-under-bagatelgr%C3%A6nsen.aspx Det kan jeg sgu ikke!

Jeg kan ikke gøre det telefonisk og jeg kan ikke gøre det via hjemmesiden, for det tillader styrelsen ikke. Det giver jo arbejde - suk... Men Karen møder gerne op igen i sin fritid og kender ikke  til reglerne, og hun vil ikke fortælle hvem hun er, så jeg føler mig meget truet på min retssikkerhed. Hun har nogle meget specielle fingertegn - fire fingre mod tommeltotten - det er noget med "minimalistisk"

Som Fødevareindstans  burde I i det mindste som tryghed og myndighed fortælle mig, om Karen har bemyndigelse til at gå rundt i sin fritid og fortolke reglerne efter for godt befindende. Hun mener at hun ikke behøver at identificere sig .

Jeg vil have fulde navn og fuld legitimation på de kontrollanter der møder op - og har de ingen grund til at være der, så få dem væk. .

Vi har så godt et samarbejde med Fødevareregionen her, hvor vi hører hjemme. Det skal Karen ikke sætte til side. Vi har lært meget af samarbejdet. Karen viste med sine føromtalte fingertegn - at hun ikke forstod de regler vi lever efter fra vores gode kontrollant i Ringsted.

Jeg kan åbenbart ikke spørge Fødevarestyrelsen, om Karen hører til hos jer via jeres formularer. Håber at I kan finde hende og belære hende om, hvordan reglerne er i 2014.

Jeg vil meget gerne have Fødevarestyrelsen i tale. Hvis Karen er jeres kontrollant, så skal hun henvende sig til os som markedsarrangører.

Hvem er Karen?????

På forhånd tak.

Folkefest og folkemad

Deltog aktivt i en folkefest i lørdags. Det var eventyrligt og fantastisk at sidde ved langborde sammen med 2.500 mennesker. Tænk sig at det kunne lade sig gøre at gennemføre så stort et arrangement helt uden problemer - set herfra i hvert fald. Sammen med ni andre partnerskaber deltog vi i Københavns Høstfest på Søndre Boulevard på kontrasternes Vesterbro. Stemningen var rigtig hyggelig, og alle hjalp hinanden.

I vores partnerskab var Bondens Marked, Slow Food og Svanholm.

Bondens Markeds og Kærsgårds huskok .Kim Mühlhahn havde lavet måltidet med tre retter mad:

• Græskarsuppe med syltede hyben, luftigt maltknækbrød

• Lynstegt palmekål, langtidsstegt gris med æbler og honning, pastinak/peberrod, bygsalat 

• September-pavlova - marengs, havtornfromage, flødeskum, knas og friske nødder

Til den nette pris af en publikumspris på 50 kr.- tænk sig! Billetterne blev selvfølgelig hurtigt revet væk.

Den lave pris skyldes, at Københavns Kommune støttede dette fine arrangement. Vi bukker os i støvet for, at de mener, at det var værd at satse på. Håber, at lyset også går op for andre kommuner, så der kommer sådanne initiativer andre steder i landet. Der er ikke noget så godt som at indtage et godt måltid mad sammen med andre mennesker. Her opstår sjældent tumult eller dårlig stemning, når man kan sidde og tale om  og over den gode mad. Måske Københavns Kommune skulle sætte Brøndby og FCK ved langborde med god mad også, så de kunne glemme sig selv et øjeblik.... 

Vi bukker os også i støvet for Byhøst, som er et lille foretagende med hjertet på rette sted. De er ganske få personer hos Byhøst, og det lykkedes for dem at få forenet alle tråde på bedste vis! En megakrammer til jer.

Formålet med høstfesten var at hylde hovedstadens høst og alle de, der arbejder for god mad til byen. Vi skal hylde det gode og nære, og det er jo helt i tråd med Bondens Markeds tanker. Vi vil meget gerne herfra opfordre til at arrangementet gentages til næste år. 

Nu har vi jo lært hvordan det skal gøres,og vi synes faktisk vi gjorde det godt, når vi nu selv skal sige det. 

Vi kan nok gøre det endnu bedre til næste år, så vi lægger os i skjul og forbereder os og opsnuser inspiration.

En stor varm tak til alle jer, der hjalp til og var med til at gøre den Folkefest til noget magisk. Glæder os til næste år. En speciel stor og varm tak til Kim Mühlhahn for det store arbejde før, under og efter arrangementet. Tak for dejlig mad.

En hyldest til det gode initiativ - og fuck janteloven!

For en del år siden, da Lars og jeg netop var flyttet her til egnen, drog vi af sted til Rødvig for at nyde en omgang frisk fisk. Vi var yngre og mere naive dengang - mange erfaringer er kommet til siden.

Vi ledte rundt i byen efter et sted, hvor de serverede den gode, friske fisk. Det er jo dog en havneby, og vi kunne se fiskekutterne.

Der var ingen frisk fisk at få - ej heller mad af en ordentlig kvalitet, så vi endte med at indtage en gang fish & chips lavet af paneret pengasius, som i hvert fald ikke landes i Rødvig, men nærmere i Metro. Chipsene var en omgang kedelige pommes frites - sikkert også fra Metro. Egentligt burde vi have ladet være, men nu var vi jo kommet ud.

Alt imens vi sad og spiste, blev der landet frisk fisk på kajen - og sendt til Hundested. Vi fik en lang næse og våde øjne, mens vi kiggede langt efter lastbilerne og lovede hinanden, at vi i hvert fald aldrig ville køre til Rødvig efter et måltid mad nogensinde mere!

Siden hen har jeg været forbi med en god ven - og det var ikke for at spise, men for at nyde landskabet. Vi sad og nød udsigten over alle de flotte sejlbåde. Han kender en del til både, så han kunne hurtigt vurdere, hvor mange millioner, der lå og flød langs Rødvig Havn. Jeg sad samtidig og kiggede rundt i havnen og undrede mig over, hvor de stakkels, rige mennesker dog skulle spise henne, og om det at være en del af sejlerfolket indebærer dårlig frituremad i de danske havne? Jeg blev belært om, at de som regel selv laver mad - og det kan jeg da godt forstå! Men en gang imellem kan man vel også under sin ferie ønske at have fri for at så ved madgryderne?

I år har jeg sørme været forbi hele to gange sammen med min husbond. Første gang i år var til Sankt Hans, hvor vi nød en omgang fish & chips tilberedt med friskfanget torsk, rigtige kartofler og hjemmelavet remoulade.

Og igen i aften har vi så været forbi og indtage årets allerbedste og mest ærlige måltid for vores vedkommende. Vi havde nemlig kniplingsbryllupsdag - og det skulle da fejres!

Det har begge gange været hos Lokal Kærlighed, som Martin Guf Becker Rasmussen åbnede tidligere i år. Vi kender Martin fra dengang, han var hos Nose to Tail i Kødbyen.

I går stod Taja Von Schlebaum-Baun og svingede med gryderne. Taja og hendes kunnen kender vi også i forvejen, så vi turde trygt lægge vores 13 års bryllupsdag i hendes hænder.

Hos Lokal Kærlighed bruger man frisklandet fisk og lokale råvarer - sådan som vi troede, det ville have været, da vi var forbi for en del år siden. Jeg kender flere af leverandørerne, og de bliver nævnt, så jeg ved det passer, når de siger, at råvarerne er friske og lokale.

Vi havde en herlig mandag aften med så dejlige smagsoplevelser, så englene endnu sidder og synger og spiller luftguitar på deres skyer.

Taja havde lavet en virkelig god middag til os. Menuen var:

• Rejenuggets med broken gel med kamille 
• Friteret grønkål med østersemulsion
• Skaldyrssuppe med beder og grønolie
• Confiteret gris med syltede løg, chips, bacon og løgpuré
• Torsk med svampepuré, brændte løg og majs
• Chokoladefondants og mokkais

Hertil fik vi Crémant de Loire, en god fed hvidvin og rødvin til desserten. Taja styrede hele middagen.

Jeg måtte give op efter grisen - mest fordi jeg ikke var på toppen i de her dage. Ærgerligt, at jeg ikke kunne fortsætte, men det var nu også rart at se Lars spise og nyde "den bedst stegte torsk nogensinde!" Alt var så lækkert afstemt. 

Så er det, man hører i vandrørene, at flere af de lokale ønsker Lokal Kærlighed hen et sted, hvor solen ikke skinner, fordi "nu kommer der jo sådan no'en kjøwenhawnere og ødelægger det for alle de andre spisesteder".

Hvem af de andre steder serverer ærlig og god mad tilberedt af lokale, gode råvarer? Bådene har vel i mange, mange generationer landet deres fisk i Rødvig, så hvorfor blev det til paneret pengasius?

Jeg bevæger mig ikke uden for min matrikel for at spise frituremad og/eller mad tilberedt på dårlige råvarer. Hvorfor i alverden skulle jeg det? Jeg kan få samme slags mad ved at cykle fire kilometer væk fra min matrikel. Men jeg gider godt køre 40 kilometer plus for at indtage et måltid, som Taja havde tilberedt til os i går.

Så vi var altså ikke kommet retur til Rødvig, hvis det ikke havde været for Taja og Martin Guf - bare I ved det! Her sidder hjertet for maden det rette sted. Måske de andre spisesteder i Rødvig kunne lære af Guf og Taja? Det er svært at tro på, så kommer vi retur til Rødvig, så er det igen for at indtage et godt måltid mad hos Lokal Kærlighed.

Måske andre kunne få lyst til at gøre en forskel i andre danske havnebyer? Det mangler! Måske flere af de sejlere som har hørt om Noma ville tænke: Ja de kan sgu noget med mad i Danmark. Men vi har haft de dårlige madoplevelser mange gange, når vi har rejst rundt som turister. Vi elsker at sidde og glo i en havn og spise frisk fisk og gode råvarer. En gang på Sejerø for flere år siden kunne vi udelukkende få friturestegt flæsk med persillesovs, så vi spiste hjemme hver aften. Ferien blev i øvrigt noget kort.... Maden i Karrebæksminde, Hvide Sande og mange andre steder er lige så jammerlig, men er dog fiskeforretninger.

Der er så få steder syd for København, hvor man få et godt måltid mad. De steder kræver som regel, at man er nypudset og i fineste skrud - selv en mandag aften. Og maden er som regel i et prisleje, som ligger udenfor, hvad min bankkonto kan kapere. Hos Lokal Kærlighed skal man ikke klage over, hverken for lidt mad eller for høje priser.

Må de der har noget dårligt at sige om Lokal Kærlighed lære at løfte blikket fra navlehøjde og se ud og op og i stedet lære at glæde sig over at sådan en gave er havnet i Rødvig Havn! Et spisested, der gør en stor forskel. Et spisested der tiltrækker folk langvejs fra. Jeg ville være lykkelig! Udover Stevns Klint kan I nu også byde på god, ærlig mad.

Og har I ikke været forbi endnu, så se at komme af sted, inden det lukker ned for vinteren den 30. september Vi glæder os, til I vender tilbage igen til næste år!

Og i øvrigt... Hvis nogen kunne tage Taja under sine vinger og sørge for, at hun får det sidste i hus af sin kokkeuddannelse, så vil jeg blive glad - sådan næsten mor-agtigt! Jeg sender de allerbedste anbefalinger af sted med hende. Hun har en stor varm stjerne hos os på Kærsgård. Lidt tosset er de kokke vel altid, men hun kan famne lave mad med stor kreativitet! Tag godt imod hende og hold øje med hende - hun skal nok blive til noget.